.jpg)
Gennem hele Bibelen ser vi at Gud behandler mennesker meget forskelligt. Nogle fik nåde, mens andre oplevede dom, nogle blev velsignet mens andre gik til grunde. At Gud ikke gør forskel på folk har med at Gud giver alle mennesker samme mulighed til selv at vælge.
Ud i fra mennesker egne valg oplever de så enten at blive dømt eller at få løn. Jeremias' 17:10 Jeg, Herren, udforsker hjertet og ransager nyrerne. Jeg giver enhver efter hans færd og efter hans gerninger. Hvor meget du ønsker at opleve med Gud, er ikke kun op til Gud. Han har åbnet himmelen, og nu er det op til os hvor meget vi slipper Ham til. Nogle vil måske føle at dette bliver præstation og ikke nåde, men vi taler ikke om at Gud belønner ud fra præstation. At nogen får mere af Gud end andre har ikke noget med at Gud elsker dem mere end andre, men om a de har vært lydige og gjort det Gud bad dem om at gøre.
Romerbrevet 2:12-13 De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven. For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige. Et spørgsmål som mange har haft svært ved at svare på er om de som aldrig har hørt evangeliet vil gå fortabt. Når man tager op dette emnet så er det vigtig at først og fremmest slå fast at Gud er retfærdig, og at Han aldrig kommer til at dømme nogle hårdere end de fortjener. Salme 119:137-138 Du er retfærdig, Herre, og dine bud er retskafne. Du har givet dine formaninger i retfærdighed og i stor trofasthed. Salme 145:17 Herren er retfærdig på alle sine veje, han er trofast i alle sine gerninger. Når Paulus i Romerbrevet 2:12 siger at dem som har syndet uden loven, vil gå fortabt uden loven, så kan man ogå referere tilbage til vers 11, hvor han siger at Gud ikke gør forskell på folk. Når det er sagt så må man se på hvilke muligheder Bibelen giver når det kommer til frelse. Johannes 14:6 Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Apostlenes Gerninger 4:12 Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« 1. Timotheus 2:5 For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, Når man læser gennem Bibelen så finder man ikke nogen alternativ mulighed for frelse, andet end gennem Jesus Kristus.
Nogle vil sige at de som aldrig har hørt evangeliet vil blive dømt efter deres samvittighed, men det er på ingen måde en åbning for at de måske vil blive frelst. Romerbrevet 3:23 slår fast at ”alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud,...”. Når Adam og Eva syndet, så blev de inficeret med syndeviruset, og siden de nu var besmittet af virusset, så blev alle mennesker efter dem også besmittet af dette virusset. Det er derfor Jesus ikke kunne have en jordisk far, men måtte undfanges ved Helligånden og blive født af en jomfru. Romerbrevet 2:14-16 For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.
Alle normale mennesker har en samvittighed medfødt, men på grund af syndeviruset så formår vi ikke at leve op til vores egen samvittighed. Så om nogle skulle blive dømt efter deres samvittighed, så vil det ikke åbne op en mulighed for at de bliver frelst. Den eneste alternative mulighed når det kommer til frelse som man finder i Bibelen, er Romerbrevet 4:15 Romerbrevet 4:15 for loven fremkalder vrede, men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse. Paulus siger her at der hvor det ikke er nogen lov, er der heller ingen overtrædelse. Det kan ikke være hedninger han refererer til når han taler om ”der ingen lov er”, for han har lige sagt i Romerbrevet 2:14 at selv hedningerne af naturen gør det loven kræver fordi de har den skrevet i deres hjerter. Han siger også om sig selv at han en gang levede uden lov, man han voksede op som jøde, og de har rigtig meget lov. Så han kan ikke tale om tiden før han blev frelst, og han døde jo ikke når han blev frelst, så det kan heller ikke være tiden efter at han blev frelst han i Romerbrevet 7 taler om.
Romerbrevet 7:9-11 Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. For med budet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det. Hvornår var det så Paulus levede uden lov? Jo, når han var et lille barn. Da viste han ikke forskel på ret og galt og levede uden lov. Men efterhånden som han voksede op, så begyndte han mere og mere at forstå ret og galt. Dette skulle egentlig være til velsignelse for ham, men fordi han som alle andre var besmittet af syndeviruset, havde han en indre dragning mod det som var forkert. Derfor blev forståelsen af ret og galt til død for hans åndelige liv, selv om det egentlig skulle have vært en velsignelse. Romerbrevet 2:17-24 Men du, som kalder dig jøde og sætter din lid til loven og er stolt af Gud, du, som kender hans vilje og kan afgøre, hvad der er væsentligt, fordi du er oplært ud fra loven, du, som tiltror dig selv at være vejleder for blinde, lys for dem i mørke, opdrager for uforstandige og lærer for umyndige, fordi du i loven ejer det fuldkomne udtryk for kundskab og sandhed – du, som belærer andre, du belærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler selv! Du, som siger, at man ikke må bryde et ægteskab, du gør det selv! Du, som afskyr afguderne, du begår selv tempelran! Du, som er stolt af loven, du vanærer selv Gud ved at overtræde loven! For »på grund af jer bliver Guds navn spottet blandt folkene,« som der står skrevet. I Romerbrevet kapitel 2 så retter Paulus pegefingeren mod Jøderne for at hjælpe dem til at forstå at de har behov for frelse på lig linje med hedningerene. Jøderne havde en tendens til at have en lidt hovmodig holdning, fordi de havde Toraen. Paulus forklarer dem at det er fint at de har loven, kender Guds vilje og ved hvad der er væsentlig.
Problemet er at de, på samme måde som hedningerne, ikke klarer og leve op til Guds standard. Dette var alvorlig, for de burde vide bedre. Gud er meget mere interessered i hvad du gør end i hvad du ved. Nogle vil i dag sige at det er hjertet som tæller, men sagen er bare den at det du gør afslører hvad der bor i dit hjerte. I dag er mange så bange for gerningskristendom at de fuldstændig falder i lovløshedens grøft.
