Ved en missionsstation i Indien var nogle hinduer blevet så opfyldt af taknemlighed for evangeliets herlige nåde, at de besluttede, uagtet de kun var femten, at udvælge en af kredsen til missionsarbejde.
De andre fjorten ville selv bekoste hans uddannelse til denne gerning.
Denne beslutning blev fuldført og blev til manges frelse.
De andre fjorten ville selv bekoste hans uddannelse til denne gerning.
Denne beslutning blev fuldført og blev til manges frelse.
MAL.3-10 BRING HELE TIENDEN TIL FORRÅDSHUSET, SÅ DER KAN VÆRE MAD I MIT HUS, SÆT MIG PÅ PRØVE DERMED, SIGER HÆRSKARES HERRE, OM JEG DA IKKE ÅBNER EDER HIMMELENS SLUSER OG UDØSER VELSIGNELSE OVER EDER I OVERMÅL."
Tienden gik ikke til vedligeholdelse af Templet, annonceudgifter, regnskabsføring, rengøring, tilbygning osv.
Nej den gik til præstelønninger.
4 MOS. 18-21 " MEN SE, LEVISØNNERNE GIVER JEG AL TIENDE I ISRAEL SOM ARVELOD TIL LØN FOR DET ARBEJDE, DE UDFØRER VED ÅBENBARINGSTELTET."
Præsteslægten måtte ikke eje ejendom i Israel, dem sørgede Gud for gennem offerydelserne i Templet. Læs Ez.44 28-31
EZ.44-28 " DE SKAL INGEN ARVELOD HAVE, JEG ER DERES ARVELOD. OG EJENDOM I ISRAEL MÅ I IKKE GIVE DEM, JEG ER DERES EJENDOM."
Nu tilbage til hinduerne, som udsendte en missionær.
Hvis hver enkelt betalte tiende til en, som skulle missionerer, så ville tiende fra ti give en sådan missionær samme løn som gennemsnittet.
Hvis hver enkelt betalte tiende til en, som skulle missionerer, så ville tiende fra ti give en sådan missionær samme løn som gennemsnittet.
Altså kunne hver gruppe på ti sende en evangelist ud for fuld løn.
I løbet af kort tid kunne hver landsby, storby, landsdel osv. blive gennemevangeliseret.
Mange ville blive frelst.
