LINK
No copyrights
Husk.
Læs hele afsnittet i Bibelen hvor versene er fra.
HVAD ER FRIHEDEN FOR DIG?
Mange lever i en frihed, som i virkeligheden ikke er den frihed Bibelens ord, siger vi har fået lod og del i i kraft af Jesus. Mange ved ikke hvad frihed er og går forkert i friheden, lad os derfor se på livets brugermanual, Guds ord.
Du mener måske, friheden er Frit at disponere over sig selv. Vi kan jo se på når folk siger. Vi er, Vi kan, Vi har, osv. i den dur, altid os og mig aldrig Gud og Jesus. Et egocentret liv i en frihed som alligevel ikke er frihed.
Frihed er i den generelle forståelse at være selvstændig og uafhængig. Frihed er modsætning til slaveri.
I Biben ser vi at, vi har fået en ny frihed, hvor vi virkelig skal være frie, det gælder frihed fra det gamle liv, hvor friheden i Jesus, ved Hellig Ånden liv i os, virkelig leves.
I Romerbrevet 7 fortæller Paulus os om hvordan han oplever det med friheden. Vi kan på en måde være som slaver i vort udvendige, det synlige, kroppen være som slaver, men alligevel have en total åndelig frihed i vort indre, den nye skabning.
Vi oplever kampe i livet, ingen slipper for dem.
Det sker når kampen mellem 0vermenenskelige magter, ( det der foregår i den usynlige åndelig verden i himmelrummet) Satan, Gud, synd retfærdighed, løgn, sandheder og død er i gang omkring os. Læs selv i Efeser breve, specielt i kap 6. om den kamp vi står midt i.
Mange påberåber sig friheden frem for alt andet, men det er er en illusion, en bobbel, som brister, når vi tror, vi er frie og er i stand til at gøre lige hvad vi vil og har lyst til. I virkeligheden løsriver vi os selv fra Gud, og bliver afhængige af omstændighederne og vil ikke stå sejrende i den kamp vi er midt i.
Som kristne, fødte på ny, som der står i Joh 3, og som Guds evigheds-skabninger, er vi bestemt til at leve i frihed ved at være bundet til Gud i Sønnen Jesus, være hans slaver, som er vejen, Sandheden og Livet.
Mange river sig desværre løs fra Gud i falsk selvstændighedstrang, og tror de oplever frihed, men i virkeligheden bliver de bundet af som slaver af en verdens gud og menneskefjendtlige magter. 1. Mose Bog 3 og
Han sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget.
Når vi lever i kødet, i os selv (i gamle Adam) og gør hvad kødet vil, styret af egoismens natur, er vi slaver af syndens og dødens magter og herredømme, vi vælger faktisk ikke selv, men styres af anden magt. Kaan bare ikke lade være selv om vi vil lade være.
Johannes Ev. 8.34-38
Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. Jeg ved, I er Abrahams efterkommere; men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen; og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader.«
Romer brevet 6.
Frihed fra synden
Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større?
Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?
Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død?
Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.
For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans.
Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham.
Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.
Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed.
Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.
Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed?
Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i!
Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden – jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges. Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden.
Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død.
Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv.
For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.
Det liv vi da lever, som vi mener er total frihed fører da til, slaveri under syndens og dødens lov. Intet menneske som er i den falske frihed kan løsrive sig selv, og langt mindre købe sig fri eller bare konvenere til kristendom og få sig en ny livsstil, der skal langt mere til. Et betalings middel, en befrier Herren Jesus som elsker verden så meget at han gav sit eget liv for at enhver der kommer til Jesus og tror på Ham, Gud sendte ikke skal dømmes og fortabes men have evigt liv.
Det der lovede liv i friheden, blev i virkeligheden til død og endeløs slaveri for os mennesker.
Mennesket sættes kun i total frihed ven en eneste handling befriende handling fra Jesus Guds søn son som i kærlighed gav sig hen for os alle som alles slave, desværre afviser mange Jesus fordi. De ikke vil have guds friheds liv men hellere vil leve i deres egen frihed uden liv, uden frelse, de elsker mærket mere i forhold til Jesus Guds sande lys.
Menneskesønnen Jesus er alt hvad mennesker behøver
Læs selv i Mattæus 10,28 og Joh Ev. 8,36. Jesus er den eneste sande som sætter mennesker over i sand ægte frihed i Ham selv. Joh. Ev 8.32.
Må spørge dig.
HVILKEN FRIHED LEVER DU I?
Lever du i dit egen frihedsliv, eller i Jesus Guds Søns frie liv under Guds nåde ved troen på Jesus i dig?
Der er kun frihed et eneste sted. I Herre Jesus. I et levende fællesliv med Jesus ved Hellig Ånden, vort pant på vort evige liv, får vi total frihed. Romerbrevet. 8. 2. Husk lige hele afsnittet hvor verset er ud fra.
I Herren Jesus er vi som slaver, under Gud, under og i retfærdigheden som er guds gave ufortjent af Han kærligheds nåde, vi er slaver under og i kærligheden, vi er virkelige frie fordi. Vi er frigjort fra syndens og dødens magt.
Romerbrevet 6.18-22.
Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden – jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges.
Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus.
I den danske Bibel er slave ikke altid oversat, men der bruges i stedet for tjener, men at Jesus tjener er at være Han slave, salve af det gode i stedet for det onde. Som Jesu Kristi slaver er vi gjort uafhængige af mennesker. 1. Kor.7.23-24. I blev købt dyrt. Vær ikke menneskers slaver. Brødre, over for Gud skal enhver blive i det, som han blev kaldet i.
Ved Gudsfrygten bliver vi frie for menneskefrygten. Galater. Brevet.1.10
Er det nu mennesker, jeg vil have på min side, eller Gud? Eller søger jeg at være mennesker til behag? Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener. For jeg gør jer bekendt med, brødre, at det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, ikke er menneskeværk. Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus.
Vi er købt frie til en anden frihed, end vi før kendte. Før kendte vi kun til at ære mennesker, og gøre ting vise os frem, prale med vore liv, alt det vi var og kunne, men nu er al vor ros og pral Herren Jesus i hvem vi har fået Guds frie natur som er den nye skabnings natur.
Som Guds børn af Faderen er vi frie for pengemagten og jagten efter rigdom, og bekymringer som vi ser i verden omkring os. Mattæus. Ev.6.25. Ved efterfølgelse 8den åndelige vandring og liv) er vi frie af de lænker og bånd der binder os som slaver under verdens magt. Mattæus. Ev9.9.
Vi er ikke længere bundet som slaver af menneskelige paragraffer og forbud, i Gud Herrens Hellige Ånd handler vi i bundethed til og i kærlighedens bud, og vi ser.
2 kor.3.Den gamle og den nye pagts tjeneste
Begynder vi nu igen at anbefale os selv, eller har vi som visse andre brug for anbefalingsbreve til eller fra jer? Nej, I er selv det brev, der står skrevet i vore hjerter, og som kendes og læses af alle mennesker, så det er klart, at I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
Men når dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver, havde sin herlighed, så at Israels børn ikke kunne se på Moses' ansigt på grund af hans ansigts stråleglans, der dog forsvandt, hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed.
V 9. Når den tjeneste, der fører til fordømmelse, havde sin herlighed, så er den tjeneste, der fører til retfærdighed, langt mere rig på herlighed.
Det, der var herligt, har jo i dette tilfælde ingen herlighed sammenlignet med den alt overvældende herlighed. For når det, der forsvandt, havde sin herlighed, så skal det, der bliver ved med at bestå, have endnu større herlighed.
V12. Et sådant håb har vi og går derfor åbent til værks, og gør ikke som Moses, der lagde et slør over sit ansigt, for at Israels børn ikke skulle se, at det, der forsvandt, hørte op. Dog forhærdedes deres tanker, for indtil den dag i dag bliver det samme slør ved med at ligge over oplæsningen af den gamle pagt uden at tages bort, for det fjernes først i Kristus. Ja, lige til i dag ligger der et slør over deres hjerte, når Moses læses op. »Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed.
Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
Læs selv i Jakobs brev 1.25.
Friheden i Herren Jesus er er frihed som ikke kan sammenkobles eller leves samtidig med egen egoistiske, selvcentreret frihed. Inge kan tjene to herrer på en gang, helt automatisk hader men den ene og elsker den anden. Ingen kan leve to steder på en gang.
Den frihed vi har i Jesus koster ofte afsavn, ofringer som en sand friheds kristen med glæde ofrer for sin svage medmenneskes skyld. Galaterbrevet 5.1. 1 Kor.8.7-13 og 1 Peter. 2.16.
I troen, som er den tror Paulus taler om gives de Hellige i Jesus, er den frihed som, mange så gerne vi have men ikke har.
Frihed har vi allerede i Herren Jesus, det er ikke noget vi først engang i evigheden skal få, den er givet os i det her nuværende liv, vi har barnekår, syndernes tilgivelse, vi har forløsningen i Jesus, forløsning = løst på forhånd, og vig liv en evig frelse i alle ting.
Den totale, hele frihed oplever vi først, når vi når til den frihed Guds børn skal have i evigheden.
Romerbrevet.8. 1-11. Frihed fra døden
Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.
For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.
Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden.
V 5. De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.
V 9. NOGET VI IKKE ER MERE!
Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.
Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.
Da er vi frie for den gamle krop og alt det den byder os. Også den fysiske død, som i virkeligheden ikke er en død, men kun en udtrædelse af noget gammelt og slidt, et etui et hylster vi ikke kan bruge mere. Vi lever videre i al evighed og har frihedens evige liv.
Amen.
HVAD SER DU GENNEM DET DU HER FÅR AT VIDE? HVOR ER DU?
