Søg i denne blog

Translate

DE DER SÅEDE MED GRÅD SKAL HØSTE MED GLÆDE


LINK


Læs altid hele afsnittet, verset refererer til. Vi ønsker ikke at plukke Bibelens ord fra hinanden.


De, der såede med gråd, skal høste med glæde.


Sl 126,5


"Livet handler ikke om, hvor mange penge I har – uanset hvor rige I er." (Lukas' fortælling om Jesus 12,15b)


Jesus og alle de mennesker, der tror på ham, har samme far, og derfor har Jesus heller ikke noget imod at kalde dem for sine brødre. (Brevet til Hebræerne 2,11)


"Alle I, som blev døbt til Kristus, har iført jer Kristus." Gal. 3,27


"Vi blev altså begravet med ham ved dåben til døden, for at, som Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed, således skal også vi leve et helt nyt liv." Rom. 6,4


Dengang I var slaver af synden, tænkte I ikke på, om det, I gjorde, var godt i Guds øjne. Hvad førte det jer ud i? Kun ting, som I nu skammer jer over.


Rom 6,20-21


Husk: Jesu åg er nemt at bære, også selvom det koster tårer.


Amen.

DEN SOM BEDER HAN FÅR

 


LINK

Læs altid hele det afsnit, verset refererer til. Vi ønsker ikke at plukke Bibelens ord fra hinanden.


I rigets forkyndelse kunne de troende være HELT SIKRE på at få det, som de bad om, dersom det var en bøn efter Guds vilje i Jesu navn. Bønnen måtte være bedt i tro. Dette gjaldt både åndelige og timelige forhold. »Giv os i dag vort daglige brød.« Matt. 6,11.


»Derfor skal I ikke være bekymrede og sige: Hvad skal vi spise, eller hvad skal vi drikke, eller hvad skal vi klæde os med? For alt dette søger hedningerne efter, og jeres Fader ved, at I trænger til alt dette. Men SØG FØRST GUDS RIGE (»RIGET FOR ISRAEL«) OG HANS RETFÆRDIGHED, SÅ SKAL I FÅ ALT DETTE I TILGIFT.« Matt. 6,31-33. »Bed, så skal der gives jer. Led, så skal I finde. Bank på, så skal der lukkes op for jer. For den, som beder, får, og den, som leder, finder, og den, som banker på, får lukket op for sig.« Matt. 7,7-8.


»Dersom da I, som er onde, ved at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere skal jeres Fader i himmelen da give gode gaver til dem, som beder ham.« Matt. 7,11. »Atter siger jeg jer: Alt det, to af jer på jorden (i Israel) bliver enige om at bede om, det skal BLIVE GIVET DEM af min Fader i himmelen.« Matt. 18,19. »Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg jer: Dersom I HAR TRO og IKKE TVIVLER, da skal I ikke alene kunne gøre dette med figentræet, men om I endog siger til dette bjerg (Oliebjerget): Løft dig op og kast dig i havet, så skal det ske. Og alt det, I beder om MED TRO I JERES BØN, DET SKAL I FÅ.« Matt. 21,21-22.


»Derfor siger jeg jer: ALT DET, I BEDER OM OG BEGÆRER, TRO BARE, AT I HAR FÅET DET, SÅ SKAL DET VEDERFARES JER.« Mark. 11,24.


»Sandelig siger jeg jer: Den, som tror på mig, han skal også gøre de gerninger, som jeg gør, og han skal gøre STØRRE end disse, for jeg går til min Fader, og hvad som helst I beder om i mit navn, så vil jeg gøre det, for at Faderen skal blive herliggjort i Sønnen. Dersom I beder om noget i mit navn, så vil jeg gøre det.« Joh. 14,12-15.


»Dersom I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, da bed om hvad som helst, I vil, og I skal få det.« Joh. 15,7. »Og på den dag (jødernes omvendelse) skal I ikke spørge mig om noget. Sandelig siger jeg jer: Alt det, I beder Faderen om, skal han give jer i mit navn. Hidtil har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, så skal I få, for at jeres glæde skal blive fuldkommen.« Joh. 16,23-24. »Men han beder i tro, uden at tvivle, for den, som tvivler, ligner havets bølge, som drives og kastes af vinden. For det menneske må ikke tro, at han skal få noget af Herren.« Jak. 1,6-7.


»I beder og får ikke, fordi I BEDER ILDE, for at øde det i jeres lyster.« Jak. 4,3. »Er nogen af jer syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham og salve ham med olie i Herrens navn, og TROENS BØN SKAL HJÆLPE DEN SYGE, og Herren skal REJSE HAM OP, og har han gjort synder, skal de blive ham tilgivet.« Jak. 5,14-15. (Dette skriftord udtrykker helbredelse i rigets tid).


»Lad os derfor træde frem med frimodighed for NÅDENS TRONE, for at vi kan få MISKUNHED og finde NÅDE TIL HJÆLP I RETTE TID.« Hebr. 4,16. »Og DET, VI BEDER OM, DET FÅR VI AF HAM, for vi holder hans bud (Torahens retfærdighed) og gør det, som er ham til behag.« 1. Joh. 3,22. »Og dette er den frimodige tillid, som vi har til ham: at dersom vi beder om noget efter hans vilje, da hører han os. Og dersom vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, da ved vi, at vi har alt det, vi har bedt om.« 1. Joh. 5,14-15.


Alle disse skriftord er hentet fra RIGETS FORKYNDELSE, og vi kan ikke uden videre bruge dem i vor forkyndelse i den frie nådens tidsperiode, selv om de åndelige principper om helbredelse også gælder for vor tidsperiode.


Den GENERELLE DEL af Jesu forkyndelse kan vi bruge i vor tid, men ikke DEN SPECIELLE. Den specielle del af Jesu forkyndelse angår »Riget for Israel«. Alle disse skriftsteder, som vi har citeret ovenfor, har Riget for Israel som deres forudsætning. Disse løfter gav Jesus til sine apostle. De var baseret på overholdelse af Jesu nye Torah (lov), som byggede på Mose Torah (lov) og den nye pagt i Jesu blod.


Af egen erfaring ser vi, at disse løfter om bøn ikke fungerer fuldt ud i dag i vor forkyndelse, og grunden til det er, at de hører med til RIGETS FORKYNDELSE OG PRAKSIS. Vi må lære at fordele Guds ord på en rigtig måde. Gud er ikke uordens Gud, men ordens Gud. Når vi fordeler Guds ord på en rigtig måde, ser vi, at det fungerer efter sin hensigt. De løfter om bøn og helbredelse, som apostlene fik af Herren, vil KOMME TILBAGE i trængselstiden på 7 år og i Rigets tid. Da skal jøderne være præster over hele jorden, og de 12 apostle skal sidde på 12 troner og dømme Israels 12 stammer. Matt. 19,28.


I den frie nådens tidsperiode har vi ikke fået løfter om, at vi skal få alt det, som vi beder om. Vi skal få lov til at bede om alle ting. Men dermed har vi ikke fået løfter om, at vi skal få alt det, som vi beder om. Vi har derimod fået løfter om, at ALT TJENER DEM TIL GODE, SOM ELSKER HERREN, og at HERREN SKAL BEVARE OS SOM TROENDE. Ofte ved vi ikke, hvad vi skal bede om, således som vi trænger det, men Ånden selv går i forbøn for os med usigelige suk, og han, som ransager hjerterne, ved, hvad Åndens attrå er, for efter Guds vilje går han i forbøn for de hellige. Og vi ved, at alle ting tjener dem til gode (Gud skal bevare os), som elsker Gud, dem, som efter hans råd er kaldt.« Rom. 8,26-28.


»Idet I til enhver tid beder i Ånden med alle bønner (alle typer bønner) og påkaldelse og er årvågne deri med al vedholdenhed og bøn for alle de hellige.« Ef. 6,18. »Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres begæringer komme frem for Gud i påkaldelse med tak, og Guds fred, som overgår al forstand, skal BEVARE JERES HJERTER OG TANKER I Kristus Jesus.« Kol. 4,6-7.


Amen.

PROFET TJENESTEN

 


LINK

Hvad er en profetisk tjeneste?

Læs altid hele det afsnit, verset indgår i. Vi ønsker ikke at rive Bibelens ord ud af deres sammenhæng.


Mange kalder sig profeter i dag, men ikke alle har den profetiske tjeneste. Nogle ønsker en titel eller vil gerne være en slags Ester, uden at have fået den tjeneste. Men hvad vil det egentlig sige at have en profetisk tjeneste?


En profet er en, Gud kan bruge til at udkalde tjenere, tale om det, der skal ske, og tjene sammen med en apostel.


I Apostlenes Gerninger læser vi:


»Medens de nu holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: Udtage mig Barnabas og Saulus til den gerning, jeg har kaldt dem til.«

Ap. 13,2

Det er muligt, at Agabus var blandt profeterne, som tjente i den første menighed. Han forudsagde blandt andet en hungersnød:


»Og en af dem, ved navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulle komme en stor hungersnød over hele verden – den kom også under Klaudius’ regering.«

Ap. 11,28

Hungersnøden kom under kejser Klaudius, som regerede fra år 41 til 54.


Agabus forudsagde også, hvad der ville ske med Paulus i Jerusalem:


»Medens vi nu opholdt os der i flere dage, kom der en profet ved navn Agabus ned fra Judæa. Han kom til os og tog Paulus’ bælte og bandt sine egne fødder og hænder dermed og sagde: Den mand, som ejer dette bælte, skal jøderne binde således i Jerusalem og overgive i hedningers hænder.«

Ap. 21,10-11

I Det Gamle Testamente blev profeten også kaldt en seer. Man kunne gå til seeren for at rådspørge Gud:


»Fordum sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud: Kom, lad os gå til seeren! Thi hvad man nu til dags kalder en profet, kaldte man fordum en seer.«

1. Sam. 9,9

I Det Nye Testamente ser vi også profeter tjene sammen med apostlene. Efter apostelmødet i Jerusalem blev Judas og Silas sendt af sted sammen med Paulus og Barnabas. Judas og Silas var selv profeter:


»Vi sender derfor Judas og Silas, der også mundtlig skal meddele jer det samme.«

Ap. 15,27



»Og Judas og Silas, som selv var profeter, opmuntrede brødrene med mange ord og styrkede dem.«

Ap. 15,32

På mødet havde apostlene og de ældste behandlet spørgsmålet om Paulus’ tjeneste blandt hedningerne. Profeter var også til stede. Det er muligt, at de havde profeteret om, hvad der var Guds vilje i den situation. Judas og Silas blev derefter sendt med for selv at meddele og forklare den fælles beslutning.


Vi ser også, at Helligånden ledte Paulus og hans rejsefæller og hindrede dem i at rejse bestemte steder hen:


»Og de drog igennem det frygiske og galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. Da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at drage til Bitynien, men Jesu Ånd tillod dem det ikke.«

Ap. 16,6-7

Her ser vi, hvordan den profetiske tjeneste efter denne forståelse kan udfolde sig administrativt og i samklang med aposteltjenesten. Guds Ånd tillod dem ikke at rejse videre. Det var profeten, der talte ved Ånden.


Senere blev der strid mellem Paulus og Barnabas, og de skiltes. Paulus valgte Silas:


»Men Paulus valgte sig Silas og drog ud, efter at brødrene havde givet ham Herrens nåde i vold.«

Ap. 15,40

Paulus og Silas rejste derefter sammen i tjenesten. Senere læser vi også om Silas og Timoteus sammen med Paulus:


»Da nu Silas og Timoteus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optaget af at forkynde ordet, idet han vidnede for jøderne, at Jesus er Kristus.«

Ap. 18,5

Ud fra disse eksempler kan vi se, at den profetiske tjeneste ikke er det samme som den profetiske nådegave.


Nådegaven er til opbyggelse i menigheden og har en tydelig begrænsning:


»Men den, der taler profetisk, taler mennesker til opbyggelse, formaning og trøst.«

1. Kor. 14,3

Den profetiske nådegave må ikke gå ud over dette. Gør den det, bevæger den sig ind på et område, hvor den kan bedrage både den, der taler, og dem, der lytter.


Enhver i menigheden kan få inspiration til at tale profetisk til opbyggelse, formaning og trøst:


»Hig efter kærligheden, og stræb efter de åndelige gaver, især efter at tale profetisk.«

1. Kor. 14,1

Mange, der har den profetiske nådegave uden at have den profetiske tjeneste, er gået forkert, fordi de mangler undervisning i, hvad nådegaven skal bruges til.


Nogle har vildledt andre ved at udgive sig for at være profeter og rådgive om menneskers liv, fremtid og tjeneste. Det vil jeg kalde at spå. På den måde kan mennesker blive ført ind i en selvopfyldende »profeti«, hvis de tror på den falske profet.


Mange, der er blevet profeteret over på denne måde, går stadig og venter på, at profetien skal gå i opfyldelse. Andre er blevet dybt skuffede, fordi den aldrig blev opfyldt. Alligevel bliver »profeten« sjældent draget til ansvar for sin falske profeti. Bedre held næste gang.


Vi må ikke blande profetisk tjeneste og profetisk nådegave sammen.


Det er to forskellige gaver og tjenester. Her må tjenerne gennem deres undervisning være med til at opklare forvirringen.


Amen.


DEN FALSKE OG ÆGTE GRUNDVOLD

 


LINK

Læs altid hele det afsnit, som versene henviser til. Vi ønsker ikke at plukke Bibelens ord fra hinanden.


Matt. 7,22-29


Det foruroligende ved dagens tekst er, at Jesus taler til troende mennesker. Det er mennesker, som har profeteret, drevet onde ånder ud i Jesu navn og gjort kraftige gerninger, men som alligevel får beskeden: »Jeg har aldrig kendt jer. Gå bort fra mig, I, som øver uret!« Det er ord, der kan få hjertet til at skælve – også når man har levet med Gud og i Hans menighed i mange år.


Man standser op og spørger: Hvem vil Jesus egentlig kendes ved? Er der slet intet håb om, at Han vil vedkende sig mig? Jeg tjener Ham jo og gør Hans gerning. Hvad er meningen?


Jesus ønsker ikke at skræmme os. Han vil vejlede os til hele sandheden om Sig selv, om Sit liv og om sandheden om vores liv. Han ønsker, at vi ikke farer vild og en dag står i den situation, at Han ikke vedkender sig os. Jesus underviser os i kærlighed, fordi Han ikke ønsker, at nogen skal fortabes. Han vil gerne vedkende sig os alle.


Men vi må ikke gå uden for Hans vilje og tro, at vi kan leve og gøre, som vi vil. Tegnene følger jo som bekendt dem, der tror. Jesus taler meget alvorligt til os her. Derfor må vi alle standse op og ransage vores liv: Er alt i overensstemmelse med Jesu liv? Lad os gå videre i teksten.


Jesus siger, at det faktisk er muligt at prædike, gøre undere og udføre kraftige gerninger i Hans navn – og alligevel høre til blandt de fortabte. Denne frygtelige sandhed understreges af lignelsen om at bygge på sand eller på klippegrund.


Lignelsen forstås næppe helt på samme måde i Danmark. I Israel kan jorden ved en flod eller bæk efter vinterregnen være så fast og hård, at den ligner sandsten eller klippe. Hvis man ikke ser sig godt for, eller mangler erfaring med regnskyllenes og stormenes magt, kan man tro, at man bygger sit hus på sikker grund. Men når regnen falder, floderne går over deres bredder, og vinden blæser mod huset, opløses sandet, og huset skylles bort.


Pointen er, at den ægte og den falske grund kan ligne hinanden. Det kræver et erfarent og modent menneske at se forskellen. På samme måde kan falske og ægte kristne ligne hinanden, så det næsten er umuligt at skelne mellem dem.


Særligt i de sidste dage vil der stå mange falske profeter frem og komme mange lærdomme, som ser ægte ud, men ikke bygger på apostlenes lære og Jesu ord. Mange løber efter store mirakler og lader dæmoners lærdomme vejlede deres liv. De kan ikke lade være med at fare fra det ene store møde til det andet for at se mirakler. Alligevel ser man ingen forandring i deres liv. De driver med strømmen og tager alt for gode varer. Bare der sker noget unaturligt, er alt i orden. De rider på en lykkebølge. Og alligevel vil Jesus ikke vedkende sig dem alle.


Derfor får teksten os til inderligt at bede: »Ransag mig, Herre, om jeg er i troen. Prøv mig, om jeg er på smertens vej!«


Det betyder at leve, som om vi er korsfæstet med Jesus: at betragte os selv – vores eget jeg – som dødt. Så er det ikke længere os selv, der lever, men Jesus Kristus, der lever i os og virker gennem os. Vi har overgivet vores legeme til døden, for at vi fuldt ud kan underordne os Jesu vilje og liv.


Hvordan kan vi så bedømme, om vores tro er ægte eller falsk?


Et godt kendetegn på ægte tro er, at den ikke viger tilbage for modgang og smerte. Den kan tåle ydmygelser og kæmper stadig for at handle efter Guds ord og virkelig gøre, hvad det siger. Et menneske kan være en gammel kristen, kende alle de rigtige ord og kunne prædike og forkynde – men alligevel aldrig for alvor kæmpe for selv at leve efter dem.


En kristen, der ikke er bekymret for, om han selv følger og lever efter det, han prædiker for andre, er i fare for at bygge sit liv på sand.


Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det – det vil sige, gør efter det.


Hvad fortæller dit liv andre?

DEN AFGRUND SOM INGEN KAN KOMME OVER

 


LINK

Læs altid hele det afsnit, som verset henviser til. Vi ønsker ikke at rive Bibelens ord ud af deres sammenhæng.


Lukasevangeliet 16,19-31 – læs selv beretningen.


Der var en rig mand uden navn og en fattig mand, der hed Lazarus.


Jesus fortæller, at de begge døde. Men efter døden blev de ikke behandlet ens.


Måske tænkte de, som mange gør i dag: »Når jeg er død, er jeg væk fra al bevidsthed. Sikke en lettelse. Så skal jeg ikke stå til regnskab for nogen for det, jeg har gjort i livet.«


Måske troede de også begge på en god Gud, som ville tilgive dem alt, hvad de havde gjort.


Men sådan gik det ikke.


Den rige mand betragtede måske sin rigdom som en gave fra Gud. Og måske mente han også, at han selv var dygtig til at tjene penge. Han følte sig berettiget til hver dag at leve i lyst og pragt: med en flot villa, et stort sommerhus, en dyr motorbåd og flere byejendomme med så høje huslejer, at de arbejdende familier, der boede der, havde svært ved at få pengene til at slå til.


På sin fabrik sørgede han altid for at presse lønnen så langt ned som muligt. Der skulle jo være et overskud, så regnskabet så godt ud. Alle regnede ham for dygtig og så op til ham.


Han var også en god mand, mente man. Hvis en arbejder i hans firma stod uden tag over hovedet, kunne han skaffe ham en lejlighed i en af sine ejendomme.


Man så også ofte ham og familien til gudstjeneste i kirken. Og mødte han en indsamler fra Frelsens Hær, faldt der altid en femmer i bøssen.


Når han så en tigger på gaden, tænkte han:


»Han kunne jo bare tage noget arbejde. Han er selv skyld i sin fattigdom.«


Den fattige bad ofte Gud om hjælp til dagen og vejen. Den rige kendte ikke til den bøn. Han levede, som han mente, Bibelen lærte ham, og takkede altid for Guds velsignelser.


»Vi skal jo leve i tro og takke Gud. Så får vi mere.«


Hvor dum kan man være, tænkte han, når han så den fattige.


Men så døde de begge – og opdagede, at de ikke var væk fra al bevidsthed.


Den fattige »vågnede« op og så engle komme ham i møde. De tog sig kærligt af ham. Ja, de bar ham, og han blev ført til et herligt sted med fred og velsignelse. Der var også den bibelske Abraham, som nærmest var en slags leder dér.


Der kom ingen engle efter den rige mand. Pludselig befandt han sig et sted med en ond atmosfære. Han mærkede, at han manglede noget. Trøsten, han havde fundet ved gudstjenesten, og præstens anerkendelse – det skulderklap, der havde bekræftet ham i, at han var et godt menneske på rette vej – var væk.


Præsten havde jo sagt, at himlen og tilgivelsen var ham sikre.


Nu tørstede han efter et ord fra Gud, der kunne give fred. Han var virkelig i pine og sjælenød.


Pludselig fik han øje på den dumme tigger. Lazarus havde det godt, selv om han, som den rige mand så det, aldrig havde beriget verden med noget. Han havde bare nasset på samfundet.


Den rige mand tænkte:


»Hvor mange arbejdere har jeg ikke sørget for? Jeg har været en god samfundsborger. Jeg har ikke fortjent at ende her. Det er uretfærdigt, at den løjser og uvaskede person er endt dér. Gud må have taget fejl.«


»Abraham!« råbte den rige mand. »Lad mig komme over til dig. Der er sket en forbytning.«


»Nej, det er der ikke,« svarede Abraham. »Desuden er der et svælg imellem os, som ikke kan overstiges.«


»Skal jeg så være her for evigt?« råbte manden.


»Ja,« svarede Abraham.


»Kan mit liv ikke leves om? Giv mig en ny mulighed for at begynde forfra.«


»Den mulighed findes ikke,« svarede Abraham.


»Så send Lazarus over til mig, så han kan dyppe sin finger i livets vand og læske min tunge.«


»Også det er umuligt,« svarede Abraham.


»Så send Lazarus tilbage – som spøgelse, genganger eller gennem et spiritistisk medie – med en besked til mine fem brødre, så de ikke kommer til dette pinested.«


»Det er også umuligt,« svarede Abraham.


»Har de da slet ingen mulighed?«


»Jo,« svarede Abraham. »Hvis de vil tro Moses og profeterne – altså Bibelens budskab – har de mulighed for ikke at ende dér, hvor du er nu. Det var netop det, du ikke ville høre på og tro på.«


Det er derfor, Lazarus er her. Han troede på Bibelens budskab.


Der er et stort skel – et evigt skel – mellem verden og Guds genfødte folk.


Du møder det i aviser og bøger, i ord og handlinger, i fjernsyn og film og på internettet. Alt det, du lader fylde dig, former din personlighed og har betydning for livet efter døden.


Det afgør, på hvilken side af afgrunden du ender.


Den ene går på jagt, mens den anden går i kirke. Den unge pige går glædesstrålende til bal, mens en anden ligger på knæ og beder for hendes sjæl.


Den ene har samlet sig uretfærdig rigdom uden samvittighedskvaler. Den anden har fået en krone for meget tilbage i supermarkedet og har dårlig samvittighed.


Skellet findes allerede her på jorden.


Vi vælger selv, hvor vi skal være i evigheden.


Johannesevangeliet 3,18: »Den, som tror på ham, dømmes ikke. Den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns navn.«


Hvem var så den dummeste – den rige mand eller tiggeren?


Hvor står du i dit livsforløb?


Hvor er du på vej hen?


Dit svar afgør din evighed.


Amen.

DEN GAMLE KONE PÅMARKEDET OG NÅDEN ALENE


LINK

Boderne bugner af appelsiner, meloner, nødder, oliven og krydderier i alle afskygninger. Det jødiske Machane Yehuda-marked i Jerusalem summer af liv. Ved en af boderne står en ældre kvinde. Hun har netop bedt manden bag disken om at veje 100 gram af en vare, hun gerne vil have med hjem.


Netop som ekspedienten skal til at lukke posen på vægten, siger kvinden på hebraisk: »Ten li chesed« – »Giv mig nåde!«


Meningen er tydelig: Læg lidt ekstra i posen. Uden betaling – bare fordi du har lyst til at være god mod en ældre kvinde.


Det er netop sådan, nåde kan forstås.


NÅDEN I HJERTET


I den autoriserede danske bibeloversættelse gengives tre forskellige hebraiske ord og ét græsk ord med »nåde« (se den blå boks).


Ordenes betydning afhænger af sammenhængen. De kan blandt andet gengives med danske ord som gunst, velvilje, troskab, trofasthed, godhed og barmhjertighed.


Nåde er en positiv indstilling i hjertet – præget af velvilje og trofasthed og af et ønske om at gøre godt mod et andet menneske.


Når kvinden på markedet beder om nåde, beder hun derfor ekspedienten om at give hende noget uden betaling. Hun er ikke berettiget til det, men håber, at han vil gøre det, fordi han har lyst til at vise hende godhed.


TO KERNESTEDER OM GUDS HJERTE


Bibelen rummer mange beskrivelser af Gud. To centrale steder bruger udtryk, der peger på den samme nåde, som kvinden på markedet beder om. Det ene står i Det Gamle Testamente, det andet i Det Nye Testamente.


2 MOS 34,6-7: GUDS NÅDE MOD ISRAEL


Efter Israels store frafald i forbindelse med guldkalven møder Gud Moses på Sinaj bjerg. Her beskriver Gud sig selv sådan:


»Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled« (2 Mos 34,6-7).


Udtrykket »rig på troskab og sandhed« er vigtigt. Det hebraiske ord, der her oversættes med »troskab«, er chesed – det samme ord, som kvinden på markedet brugte. Udtrykket kan derfor også gengives som »rig på nåde og sandhed« og »bevarer nåde i tusind slægtled«.


Gud har en stærk og vedvarende velvilje over for mennesker. Han er trofast og pålidelig i sit forhold til dem, og han ønsker hellere at frelse end at straffe. Hans ønske om at gøre godt mod mennesker udspringer af hans eget hjerte – ikke af, at mennesker har gjort sig fortjent til det eller betalt for det.


Men Gud er også retfærdig. Det fremgår af fortsættelsen: »Han lader ikke den skyldige ustraffet« (2 Mos 34,7). Gud er altså både retfærdig og nådig. Hans nåde betyder, at han af hjertet ønsker at tilgive, så mennesket ikke rammes af den straf, som hans retfærdighed ellers ville kræve.


De gamle rabbinere bemærkede, at ordet chesed bruges to gange i 2 Mos 34,6-7. De mente, at gentagelsen havde betydning, og pegede på, at de to omtaler handler om hver sin tid.


Første gang indgår ordet i udtrykket »nåde og sandhed«. I sammenhængen beskriver det Guds indstilling til Israels folk på dette tidspunkt under ørkenvandringen. Israel har forkastet Gud til fordel for en guldkalv. Alligevel vælger Gud på grund af sin nåde at tilgive folket, lade det leve og fortsat regne det for sit udvalgte folk.


Anden gang står ordet i udtrykket »han bevarer nåde i tusind slægtled«. Her rækker nåden ind i fremtiden. Gud var nådig ved Sinaj, og han vil også være nådig fremover.


Beskrivelsen af Gud som rig på »nåde og sandhed« er afgørende, hvis vi vil forstå, hvem Gud er. Det ses blandt andet af to forhold:


a) Udtrykket bruges mange steder om Gud i Det Gamle Testamente, for eksempel i 1 Mos 24,27; 1 Mos 32,11; Sl 25,10; 40,11-12; 86,15; 89,15; 115,1 og 138,2. I den danske oversættelse gengives det ofte med ord som »godhed og trofasthed«.


b) Guds forhold til Israel er gennem hele Det Gamle Testamente præget af hans nåde.


Ved afslutningen af ørkenvandringen sammenfatter Moses Israels opførsel gennem de foregående 40 år. Han bruger en lang række alvorlige beskrivelser: Folket var stivnakket, vakte Guds vrede, handlede slet, veg fra Guds vej, syndede mod Herren, krænkede ham, troede ikke på ham og adlød ham ikke (5 Mos 9).


Moses samler til sidst sin vurdering i ordene: »I har trodset Herren, lige så længe jeg har kendt jer.« Alligevel slutter kapitlet sådan: »De er dog dit folk og din ejendom« (5 Mos 9,29).


Israels forhold til Gud skyldtes altså ikke folkets trofasthed eller elskværdighed. At Israel stadig var Guds folk efter ørkenvandringen, skyldtes nåden i Guds hjerte.


Mange hundrede år senere nåede israelitterne på Nehemias’ tid frem til samme erkendelse. I en omfattende syndsbekendelse fortæller de, at deres forfædre handlede selvrådigt, gjorde nakken stiv, ikke adlød Guds befalinger og glemte hans undere (Neh 9,16-17).


At folket overlevede og fortsat var Guds folk, skyldtes alene Guds væsen: »Men du er en tilgivelsens Gud, nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab« – på hebraisk chesed, altså nåde (Neh 9,17). Det var Guds nådige indstilling, der gjorde, at Israel overlevede.


Derfor er det heller ikke mærkeligt, at profeten Daniel, da han beder Gud om at redde Jerusalem og Israel, henviser til Guds nåde som grund til, at Gud skal gribe ind:


»Lyt nu, vor Gud, til din tjeners bøn og tryglen! Lad dit ansigt lyse over din ødelagte helligdom, for din egen skyld, Herre! … Det er ikke vore retfærdige gerninger, der får os til at trygle dig, men din store barmhjertighed« (Dan 9,16-19).


Israels historie viser det igen og igen: Gud er rig på nåde og sandhed. Han er ikke lunefuld eller bedragerisk, og han nyder ikke at straffe. Hans hjerte er vendt mod mennesker med velvilje og et ønske om at give dem frelse og alt godt.


JOH 1,14-17: NÅDE OVER NÅDE


Johannes’ juleevangelium rummer et udtryk, som måske let bliver overset. Han skriver:


»Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed« (Joh 1,14).


Jesus er fuld af »nåde og sandhed«.


Når Johannes beskriver Jesus, bruger han altså det samme udtryk, som Gud brugte om sig selv på Sinaj bjerg omkring 1.400 år tidligere, og som gentages mange steder i Det Gamle Testamente. Jesus er Gud. Ligesom Faderens hjerte er fuldt af nåde, er Sønnens det også.


Sammenhængen med Guds åbenbaring på Sinaj rækker endnu videre. I 2 Mos 34,6-7 bruges ordet »nåde« to gange: først om Guds indstilling til Israel dengang og dernæst om hans nåde i fremtiden – »i tusind slægtled«.


På en lignende måde taler Johannes om Guds nåde:


»Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus« (Joh 1,16-17).


Guds handlen er »nåde over nåde«. Den første nåde viste sig, da Gud ved Sinaj fastholdt Israel som sit folk og gav det loven ved Moses, selvom folket ikke havde fortjent det. Mange århundreder senere viste Gud en endnu større nåde: Han sendte Messias, Jesus fra Nazaret.


Det er »nåde og sandhed« – et udtryk for Guds væsen og for den trofaste, vedvarende nåde i hans hjerte.


DE TO HJERTER


Når Bibelen taler om menneskets mulighed for at blive frelst og igen leve sammen med Gud i Paradis, er to hjerter i spil: menneskets og Guds.


Menneskets hjerte blev skadet ved syndefaldet og har siden været sygt.


I Første Mosebog følger »Adams slægtsbog« (1 Mos 5,1-6,8) efter beretningerne om syndefaldet og Kains mord på Abel. Slægtsbogen slutter med Guds vurdering af menneskeheden flere generationer efter Adam. Ved skabelsen så Gud på det, han havde skabt, og konstaterede, at det var godt (for eksempel 1 Mos 1,4). Men ved afslutningen af Adams slægtsbog lyder vurderingen helt anderledes:


»Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt« (1 Mos 6,5).


Skabelsens »det var godt« er blevet afløst af »det var ondt«.


Den danske oversættelse af verset er forholdsvis fri. En ord-for-ord-gengivelse ville lyde: »… og hele hans hjertes tankers tilbøjelighed var kun ond hele dagen.« Syndefaldet skadede menneskets hjerte. Hjertets tilbøjelighed blev ond, og det onde kom til at ligge mennesket nærmest. Den onde tilbøjelighed blev en del af menneskets natur.


Mosebøgerne viser, hvor alvorlig denne hjertesygdom er. Få kapitler senere gentager Gud beskrivelsen: »For menneskets hjertes tilbøjelighed er ond fra hans ungdom af« (ord-for-ord-gengivelse af 1 Mos 8,21). Og hen imod afslutningen af Femte Mosebog henviser Gud igen til menneskehjertets tilbøjelighed (5 Mos 31,21). Beretningen om livet på jorden fra syndefaldet til Moses’ død indrammes dermed af den alvorlige konstatering, at menneskets hjerte er sygt.


Jesus siger det samme: »Fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. Det er det, som gør et menneske urent« (Matt 15,19-20).


Guds hjerte er derimod nådigt – fuldt af nåde. I hans hjerte findes en grundlæggende velvilje over for mennesket og en kærlighed, der ønsker at give det alt godt. Guds tilbøjelighed er at tilgive, hjælpe, vise omsorg og give gode gaver. Kort sagt: Guds hjerte er fuldt af nåde.


NÅDEN ER VORES HÅB


Gud er af væsen nådig. Det er en stor trøst for ethvert menneske, der kender sin egen onde tilbøjelighed. Paulus føjer endda til om Gud: »… fornægte sig selv kan han ikke« (2 Tim 2,13). Guds nåde er en uudslettelig del af hans væsen, og derfor kan vi stole på den.


Det var Guds nåde, der fik ham til julenat at sende Jesus til verden som Messias. Jesus skulle bære vores skyld og straf og frelse os.


Den onde tilbøjelighed i menneskets hjerte gør det umuligt for os at frelse os selv. Hvis vi skal frelses, kan det kun ske ved Jesus og på grund af nåden i Guds hjerte.


»Giv mig nåde,« siger den ældre kvinde på markedet i Jerusalem, når hun beder om at få noget uden betaling – alene på grund af ekspedientens barmhjertighed. På samme måde kan vi mennesker komme til Gud og bede om frelse: Vi kan alene henvise til nåden i hans hjerte.


Menneskehedens, Israels og det enkelte menneskes håb er i sandhed nåden alene!


TO BIBELSKE KERNESTEDER OM NÅDEN


2 MOS 34,6-7


»Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab (hebraisk: chesed, nåde) og sandhed. Han bevarer troskab (hebraisk: chesed, nåde) i tusind slægtled.«


JOH 1,14-17


»Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed … Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus.«

DEN LOV SOM BLEV SAT UD AF KRAT

 


LINK

Læs altid hele det afsnit, som verset refererer til. Vi ønsker ikke at plukke Bibelens ord fra hinanden.


Gælder Guds lov stadig?


Hvad skal vi så stille op med bibelteksten i Efeserbrevet 2,15? Her står der om Kristus, at han »satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således skabe fred«. Det synes ikke umiddelbart at stemme overens med Romerbrevet 3,31. Man kan jo ikke både sætte loven ud af kraft og samtidig gøre den gældende.


Forklaringen er ganske enkel: Bibelen taler om to forskellige love. Den ene blev sat ud af kraft, da Jesus døde på korset. Det var ceremoniloven med dens forbilleder og regler om ofringer. Disse forordninger havde ikke længere nogen funktion, for de pegede frem mod Jesus, det sande offerlam. Da Jesus døde på korset, flængedes forhænget i det jødiske tempel »fra øverst til nederst« (Matt 27,51). Det markerede, at ceremoniloven havde fuldført sin opgave og ikke længere gjaldt.


Den anden lov er moralloven. Den står ved magt til alle tider. De ti bud er grundloven for alt, der er sandt og ret.


Denne forståelse kommer til udtryk i mange kristne retninger og menigheder. John Wesley, en af metodismens største skikkelser, skrev blandt andet:


»Kristus tog ikke moralloven bort, som udgøres af de ti bud. Denne lov har været til fra verdens begyndelse, og enhver del af den må bestå til alle tider og for alle mennesker.«


Catherine Booth, en af Frelsens Hærs store ledere, skrev:


»Der synes at råde en forfærdelig misforståelse af det, apostlen har skrevet om loven. Når du læser noget om loven, så undersøg altid, hvilken lov der menes: enten den store morallov, som altid har været og aldrig kan ophæves, eller ceremoniloven, som tydeligt ophørte med Kristus.«


Jesus siger, at de, der er født af Ånden, følger Helligånden. Paulus skriver, at loven består, og at vi, som er født på ny, har fået den skrevet i vores hjerter. Samtidig understreger han, at vi ikke selv kan opfylde loven. Vi kan ikke holde buddene i egen kraft. Men gennem Jesus og Helligånden i os lever vi efter loven.


Fordi Jesus lever i os, kan vi leve retfærdigt. Vi ser ikke loven og vores gerninger som en vej til frelse eller som en måde at sikre, at vores navne bliver stående i Livets Bog. Vi lever i kærlighed, ikke efter lovens bogstav.


De ti bud bør blive en naturlig del af os, så vi lever efter dem uden hele tiden at skulle anstrenge os og passe på ikke at bryde dem.


Loven er god, når den bruges rigtigt. De ti bud kan være et spejl, vi holder op foran os selv, så vi kan undersøge, om vi lever i Jesus Kristus. Men loven – heller ikke de ti bud – er ikke en vej til frelse. Vejen er troen på Guds nåde. Uden troen og livet med Jesus gennem Helligånden kan vi ikke stå imod de fristelser og prøvelser, vi møder på livets vej.


Gælder loven så slet ikke længere?


Hvordan skal vi så finde ud af, hvordan vi skal leve som kristne?


Loven gælder stadig. Behovet for Guds ti bud er ikke blevet mindre. Jesus forudsagde en tid, hvor Guds lov ville blive tilsidesat, og standarden sænket:


»Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste« (Matt 24,12).


Det er især kærligheden til sandheden, der bliver koldere. Nidkærheden for retfærdigheden, som vi kendte fra tidligere tider, svækkes. Jesus er vejen, sandheden og livet. Men mange menneskers kærlighed til Guds ord bliver i stigende grad til foredrag og fortællinger om noget historisk, der engang var.


Jesus talte om de sidste tider – om vores egen tid. Man behøver ikke se langt omkring for at få øje på, hvordan hans forudsigelse rammer. Når de moralske normer sænkes, og man giver køb på Guds hellige lov, følger ødelagte forhold, ulykkelige menneskeskæbner, svigtede børn, mangel på respekt og en hård og ukærlig omgangstone.


Gud skrev selv de ti bud på stentavler for at markere deres evige gyldighed og vise sin omsorg for mennesket:


»Herren sagde til Moses: ‘Kom op til mig på bjerget og bliv der, så vil jeg give dig stentavlerne med den lov og befaling, som jeg har skrevet ned for at belære dem’« (2 Mos 24,12).


»Da han var færdig med at tale med Moses på Sinajs bjerg, gav han ham vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskrevet med Guds finger« (2 Mos 31,18).


Disse bud er så vigtige, at Gud selv kom ned til jorden, talte til folket med tordenstemme og skrev dem ned med sin egen finger.


Derfor kunne Jesus også sige med eftertryk:


»Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk« (Luk 16,17).


Jesus var selv en forkæmper for Guds ti bud. Da han henviste til buddet »Ær din far og mor!«, irettesatte han farisæerne og de skriftkloge med ordene:


»I har sat Guds lov ud af kraft af hensyn til jeres overlevering« (Matt 15,6).


Til den rige unge mand sagde han: »Vil du gå ind til livet, så hold budene!« (Matt 19,17). Derefter begyndte han at nævne de ti bud. Om sig selv sagde han:


»Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde« (Matt 5,17).


Så forklarede han, hvad det vil sige at holde Guds lov i dens dybeste betydning.


Efter opstandelsen henviste Paulus til Guds lovs fortsatte gyldighed:


»Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende« (Rom 3,31).


Hvordan kan vi holde de ti bud?


»Til frihed har Kristus frigjort os« (Gal 5,1). Jesus skal ikke til at sætte os fri; han har allerede sat os fri gennem sin død på korset og sin opstandelse fra de døde. Tror du på det, min ven, så er du fri.


Derfor skal vi stå fast på den frihed, vi har i Kristus Jesus, og ikke lade nogen tage den fra os. Skriften siger: »Lad jer ikke igen binde i slaveriet!«


Hvis du forsøger at holde Guds lov i egen kraft, risikerer du at blive slave af loven. Du kan ikke retfærdiggøre dig selv ved at forsøge at overholde lovens bogstav. Gør du det, bliver du bundet af lovens krav og ender i en selvretfærdighed, der ikke sætter dig fri.


Men når du følger Jesus, vil du opdage, at du ikke behøver at anstrenge dig for at holde buddene. Det sker naturligt, fordi Jesus gennem Helligånden lever i dig.


»Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, men har sin glæde ved Herrens lov« (Sl 1,1-2)

DEN KOMMENDE FORFØLGELSE-ET SYN FRA GUD

 


LINK

Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.

#

Den kommende forfølgelse

Dette sted er i aften Guds sted til at advare mod den kommende forfølgelse. Helligånden er ved dette møde her i aften vidne på, at der er blevet advaret her og nu imod en intens forfølgelse af alle åndsfyldte troende. I skal forberede jer på at blive hadet, bagtalt og latterliggjort. Hvis I tror på Ap. G. 2:4 om Helligåndens udgydelse, så må I også tro på Ap. G. 2:l7: ...jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge skal se syner."



Jeg så et syn i april (1973), så grufuldt, at det lamslog mit sind. I de sidste 3 måneder har jeg forsøgt at ryste det af mig, men jeg kan ikke. Jeg har kun haft 2 syner i mit liv. For 15 år siden førte det første syn mig til New York`s gader. Hver eneste kendsgerning i det syn er blevet opfyldt. Indtil i aften har jeg været meget bange for at dele dette mit andet syn med jer, af frygt for at blive kaldt fanatiker. Men den samme hellige Ånd, som for 12 år siden fik mig til at skrive historien om Korset og springkniven, har talt til mig i aften og siger, at jeg skal dele dette syn med jer. I dette syn så jeg 5 frygtelige ulykker komme over Amerika og verden.


Først af alt en verdensomspændende lavkonjunktur forårsaget af økonomisk forvirring.



Jeg så i mit syn højst endnu et par år med fed velstand og derefter en økonomisk tilbagegang, som vil berøre hver eneste lønmodtager i verden. Verdens økonomer vil være helt ude af stand til at forklare, hvad det er, der foregår. Det vil starte i Tyskland, brede sig til Japan og endelig komme til U.S.A. Store og ansete selskaber vil gå bankerot, ligeledes vil kirkesamfund gå bankerot og nogle missionsprojekter mislykkes. Et af de tydeligste budskaber, jeg nogensinde har modtaget fra Gud i mit liv, er dette: Brug de næste få, gode år, der er tilbage, til at forberede jer på økonomisk krise. Få jeres familie gjort rede, fordi svære tider er på vej.

Jeg ser naturen i fødselsveer.



Overnaturlige tegn og forandringer, der ikke kan forklares af mennesker. Katastrofer over hele verden, som vi ser det nu, ser jeg som naturens fødselsveer, oftere og stærkere jo nærmere vi kommer Guds herredømmes fødsel. Jeg så store jordskælv komme i U.S. A. Jeg så verdensomspændende hungersnød, især i Kina, Indien og Rusland. Jeg så verdens fødevareforsyninger skrumpe ind og millioner, der sultede. Jeg så en ny slags kosmisk storm komme som en voldsom ild fra himlen og efterlade en røg-stribe. Hvirvelstorme, haglvejr, oversvømmelser og orkaner vil hamre løs på jorden med en sådan styrke voldsomhed, at menneskeheden må indrømme, at verden er under overnaturlig hjemsøgelse.




En strøm af snavs og en dåb i smuds i Amerika.

Jeg ser Nahums profeti blive til virkelighed i nær fremtid. Gud sagde: "Jeg ... dænger dig til med skarn ..." (Nahum 3:6) Det vil betyde "Triple-røntgen film" (3-dimensionelle pornofilm) udsendt på kabel-tv efter midnat. Det vil betyde halvcensurerede film i almindeligt TV indenfor de næste få år. Det betyder, at vore aviskiosker vil blive overdynget med en sådan art af smudslitteratur, at "Playboy-magazinet (amrk.sexblad) vil ligne et stykke "puritansk affald". Det vil betyde, at seksualundervisning i skolerne vil benytte sig af tegnefilm, filmatiserede og dramatiserede samlejer. Lige, når det kommer frem, vil der blive en succesrig kampagne imod dette smuds, men netop når det ser ud til, at U.S.A.`s højesteret vil gå imod pornografien og alle nationer vender tilbage til gammeldags moralsk standard, - vil sluserne pludselig åbne sig, og Satan vil udspy smuds fra Helvede, hvorefter det bliver, som der var i Lots dage, så Guds mest hengivne sjæle må harmes.



Oprør i hjemmene.

Jeg ser, at det nye og primære ungdomsproblem i Amerika og verden i øvrigt vil blive had mod forældre. Jeg læser dette op for jer af frygt for, at jeg skulle komme til at ændre blot en smule af det, som jeg har set, og som jeg måtte skrive ned, efterhånden som Helligånden lagde det på mit hjerte. Bibelen taler om, at en mands værste fjender skal blive dem, der tilhører hans egen husstand. (Mika 7:6, Mat. lo:21,10:35-36:12). Børn vil vende sig imod deres forældre med lidenskab. Forældre vil blive forrådt og "d¢ tusinde gange" i hænderne på de børn, som har lært at afsky deres hykleri. Der vil være millioner af ellers bortløbne børn, som nu ikke behøver at løbe hjemmefra, fordi deres forældre giver dem, hvad de vil have, blot de bliver hjemme. Det vil end ikke forventes, at børn har noget at gøre med deres forældre. De vil bo under samme tag, men være som fjender i en krig, der er under våbentilstand. Dette er det tydeligste syn, jeg nogensinde har set i mit liv. Dette problem vil blive større end noget andet, større end narkotikaproblemet, sexmisbrug, alkoholmisbrug og et hvilket som helst andet ungdomsproblem. En undersøgelse, vi foretog for nylig i 12 af Amerikas byer, at ud af 5000 sagde 45% allerede: "Jeg hader mine forældre!"



Et forfølgelsesvanvid mod sande, Ånds fyldte kristne, som elsker Jesus Kristus.



Jeg har ikke i aften tid til at komme ind på alle detaljer angående de 4 katastrofer, jeg lige har omtalt. Ånden har imidlertid tilskyndet mig til at gå i detaljer med det, jeg har set om den kommende forfølgelse. Se, det var Jesus selv, der bød, at vi skulle "oppebie"pinse. Det var Jesus selv, der bød, at Ånden skulle falde på os. /Ap. G.1:4-5/ ). Jesus selv lovede os, at vi skulle blive "iført kraft fra det høje. (Luk. 24:49 ). Men det var også Jesus Kristus selv, der forudsagde, at der ville komme forfølgelse af alle sande Ånds døbte troende. Jesus forudsagde det. Johs. l5:l9: "Var I af verden, så ville verden elske sit eget. Men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer. Har de holdt fast ved midt ord, vil de også holde fast ved jeres." Og her er endnu et ord: "Broder skal overgive broder til døden, og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel. Og I skal hades af alle for midt navn skyld. Men den som holder ud indtil enden, han



skal blive frelst. Når de forfølger jer i en by, så flygt til en anden. Thi sandelig siger jeg jer: I skal ikke komme til ende med Israels byer, før end Menneskesønnen kommer. En discipel står ikke over sin mester, ej heller en tjener over sin herre. Disciplen må være tilfreds, når det går ham som hans mester." (Matt. Lo:21-25 ).



Hensigten med den kommende forfølgelse, som jeg ser i Ånden, vil være at adskille og sprede de sande troende fra de falske. Tiden er ved at løbe ud, men evangeliet må stadig prædikes for alle verdens nationer, inden Jesus kommer. I vor tid bliver Helligånden udgydt over tusinder.



Men ligesom efter første åndsudgydelse på pinsedag sidder disciplene stadig og synger og priser Gud, - og man deler kun med hinanden. Der er stadig nogle iblandt os, som taler i tunger, men dog stadig lever som Djævelen. Men Gud vil lægge øksen ved roden. Han vil skille hveden fra avnerne, sprede sit korn til de fjerneste kroge i verden. Og Guds ord vil blive opfyldt. 2. Tim. 3:l2: "Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt."



De citerer skriften, hvor der står: "I skal blive fyldt med Helligånden. De skal tale i tunger." Gå hele vejen, hvis du vil være en karismatisk kristen. Læs det hele uden undtagelse: Alle, alle, A-l-l-e, der vil leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, vil blive forfulgt. Lad mig dele det med jer, som Helligånden har åbenbaret for mig i et syn om forfølgelsen:



Det skal komme et forfølgelsesvanvid over jorden.

Jeg ser nu en forfølgelse komme, som menneskeheden aldrig tidligere har været vidne til. Det vil blive en forfølgelse af sande Jesus-troende. Den skal hæve sig som et mangehovedet uhyre op af havet, starte langsomt og pludselig, når der synes at være allermest religionsfrihed, spredes ud over U.S.A., Canada, ja den hele verden og til sidst blive en slags vanvid. Vanviddet er allerede over os. Den antikristelige ånd baner sig allerede vej ind i hjerterne hos mænd i visse høje stillinger, i regeringen og domstolene, som en slags åndelig ondskab i de høje stillinger. Denne åndelige ondskab i de høje stillinger vil til sidst, og snart, blive en plage, ikke blot for officielle personer, men også de, der er knyttet til kirkerne, missionærer og præster. Der er allerede nu tegn på denne plage. Jeg ser en tid komme, hvor næsten alle missions og evangeliske projekter, al religiøst radio- og TV-programstof og alle missionsselskaber vil blive så nøje overvåget, udspurgt og plaget af regeringens embedsmænd med den virkning, at de vil blive ængstelige for at bevæge sig eller ekspandere i nogen som helst retning.

Jeg ser en superverdenskirke opstå.

Jeg ser et superverdenskirke-råd dannes, bestående af en union mellem liberale, økumeniske protestanter, og den Romersk-katolske kirke. Politisk går de hånd i hånd, og skaber den stærkeste religiøse magt på jorden. Den union vil starte med et samarbejds-velfærdsprogram og vil ende i en politisk union. Denne superverdenskirke vil kun være åndelig af navn. Den vil frit anvende Jesu Kristi navn, men vil faktisk være Antikrist og politisk i mange af sine aktiviteter. Denne stærke kirkeunion vil være dybt involveret i sociale aktiviteter, mægtige velfærdsprogrammer og medlidenhedstjeneste. Dens ledere vil komme med udtalelser om at møde de menneskelige behov. Den vil udsende en opfordring til social aktion, politisk indflydelse, og til større engagement i verdensproblemerne. Pludselig vil der komme en ejendommelig række af begivenheder. Netop, når det ser ud som om den økumeniske bevægelse er afgået ved døden, vil en række af ejendommelige begivenheder muliggøre rammerne omkring denne union. Rom vil stille krav, som de protestantiske økumeniske ledere vil anerkende. Paven vil blive anset for at være mere den politiske end den åndelige leder for denne kirkeunion. De protestantiske ledere af den økumeniske bevægelse vil være afhængige af Roms beslutninger. Protestanterne vil ikke blive bedt om at betragte "den hellige fader" som overhoved for denne kirke. De vil acceptere hans politiske lederskab, men ikke hans rolle som apostelen Peters efterfølger. Jeg antyder ikke, at Paven eller nogle af de kirkelige ledere, som er involveret i denne superkirke vil være engageret i antikristelige handlinger. Bibelen taler noget om dette, men det kan jeg ikke gå ind på nu.



Bibelen siger noget, om jeg har forstået det ret, så jeg ser ting, der gør mig bange langt ind i sjælen. Jeg ser en hærskare af karriere-mennesker trænge sig ind på de mest indflydelsesrige poster i denne superkirke. Det vil være ugudelige og antikristelige mennesker, besat af den ide, at denne superkirke skal blive en stor politisk magt, stærk nok til at undertvinge enhver, som vil modsætte sig dens handlinger. Og mens de, der sidder i lederstillingerne, taler om mirakler, kærlighed og forsonlighed osv., vil de uslinge, der arbejder for dem, gå i gang med at plage og forfølge hver eneste religiøs organisation, som ikke hører ind under deres lederskab.



For det fjerde ser jeg homoseksuelle og lesbiske blive budt velkommen i superkirkeunionen. Jeg ser, hvordan denne superverdenskirke stiller sig forstående, og accepterer homoseksuelle og lesbiske i deres fællesskab. Homoseksuelle og lesbisk kærlighed vil blive forsvaret af lederne for denne kirkeunion. Homoseksuelle vil ikke blot blive budt velkomne, men de vil blive opmuntret til at fortsætte deres udfoldelser. Homoseksuelle og lesbiske præster vil ikke alene blive ordineret og få indflydelsesrige stillinger, men de vil også blive fremstillet som en ny slægt af pionerer blandt evangelister, der introducerer nye former for kærlighed og evangelisation. Jeg ser for mig i næsten enhver større by i U.S.A. og overalt i verden, homoseksuelle kirker, der kun er opfyldt af at tilfredsstille deres egen form for åndeligt behov, nyde fuld anerkendelse fra den organiserede religion. Deres søndagsskole- og kirkelitteratur, som uddeles til børnene, vil bibringe teenagere den forståelse, at homoseksuelle forhold er normal og fuldt acceptabel kristen praksis.



Nøgendans i kirken.

Nøgendans i nogle af disse medlems-kirker vil blive undskyldt med at være "kunstneriske former for tilbedelse". Mennesker vil tilbede skabningen mere end Skaberen, og Gud vil blive tvunget til at overgive denne slags tilbedere til deres synder. Som et resultat vil mange blive givet over til et fordærvet sind, som skaber en ny form for sindssygdom, der ikke vil være modtagelig for nogen som helst art af behandling. Se, Gud vil ikke lade dette gå upåtalt hen, selv om disse nøgendanse ikke vil blive vidt udbredte, vil de dog i fremtiden blive godtaget af mange kirkeledere som et legitimt udtryk for tilbedelse.



Okkult praksis inden for denne kirke.

Jeg tror, at denne superverdenskirke vil se igennem fingre med visse okkulte handlinger. Der vil blive oprettet studiekredse med det formål at definere Djævelen som ganske ufarlig og venlig, - en man ikke behøver at frygte. I nogle af de mest respekterede, velhavende kirker i Amerika vil seancer komme til at erstatte bedemøder, - ja, det foregår i virkeligheden allerede! Flere og flere ledere vil blive indviklet i intriger ved overnaturlige krav fra spiritistiske og Satan-dyrkende grupper. Jeg ser den dag nærme sig, da visse præster, som aldrig har levet Gud særlig nær, vil blive tæt knyttet til Djævelen.



Satan skal stå frem som en lysets engel for om muligt at forføre endog Guds udvalgte. Satans udsendinge vil ligne engle, og de vil forsøge at sprede deres budskab inden for kirken: at fjenden, Satan, ikke skal frygtes. Superkirken vil aldrig officielt acceptere okkult praksis direkte, men de forskellige former, til eksempel spådomskunst, horoskoper osv., vil blive respekteret og accepteret i vide kredse.



Hør nu godt efter: det næste jeg ser, oprejsningen af en anden superkirke, - en overnaturlig, usynlig kirke. En union af dybt åndelige efterfølgere af Jesus Kristus, bundet sammen af Helligånden og gennem indbyrdes tillid til Kristus og hans ord. Denne overnaturlige kirke af sande troende vil blive en slags undergrundskirke og omfatte katolikker og protestanter af alle afskygninger: unge og gamle, sorte og hvide og mennesker fra alle nationer. Mens den synlige superverdenskirke vinder politisk magt, vil dette usynlige legeme af troende vokse kolossalt i åndelig kraft. Denne kraft vil udspringe af forfølgelse. Forfølgelsesvanviddet, som kommer over denne jord, vil drive disse kristne tættere sammen og tættere til Jesus Kristus. Der vil være mindre opmærksomhed henvendt på kirkesamfundsmæssige bånd og mere koncentration om og læggen vægt på Jesu Kristi komme. Helligånden vil føre mennesker af alle tros- og livsmønstre sammen. Og selvom denne overnaturlige kirke allerede eksisterer rundt omkring i verden, vil den i de dage, der snart kommer, blive næsten usynlig, politisk set. Den vil ikke udtale sig om sociale samfundsspørgsmål, men idet forfølgelserne bliver mere intense, vil dette legeme af sande troende blive næsten radikalt i dets evangelistiske bestræbelser. Denne usynlige kirke vil modtage overnaturlig kraft fra Helligånden til at prædike evangeliet i alle fire verdenshjørner.



Forfølgelse af karismatiske katolikker.

Dette får mig til at ryste, og jeg har kæmpet med Herren i 3 uger, idet jeg sagde: " Men Herren sagde: "Sig det!" Karismatiske katolikker, der anser sig selv for at være lemmer i Jesu Kristi overnaturlige, usynlige kirke, må se den mest frygtelige forfølgelse i øjnene. Jeg forudser i Ånden, at den romersk-katolske kirke tænker på at trække velkomst-løberen ind for alle katolikker, som taler i tunger til pinsefolkenes lære angående Helligånden. Der vil fra højere politiske lag blive lagt pres på præster for at få dem til at "slukke ilden". Hold øje med Paven, når denne indtager en negativ holdning til den karismatiske bevægelse indenfor den katolske kirke. Hvedebrødsdagene er ved at være forbi. Katolske blade vil snart begynde at udtale sig imod bevægelsen inden for sine egne rækker og kalde på udrensning. Det vil begynde som en langsom tendens, men vil hurtigt tage fart indtil alle katolikker i denne bevægelse til sidst vil stå over for virkelig forfølgelse inden for deres egen kirke.



Den karismatiske bevægelse inden for den katolske kirke vil blive så stærk og udbredt, at den vil forekomme nogle ledere at være en trussel, nemlig de, som ikke forstår, hvad det betyder. Jeg ser mere end 500.000 involveret i den katolske karismatiske bevægelse inden for kort tid. De, der ikke er med i bevægelsen, vil anklage dem, der er med for mangel på socialt engagement og for at være for glemsom mod kirkens traditioner. De vil blive anklaget for at vende jomfru Maria ryggen og negligere pavens autoritet. Enhver karismatisk katolik, som "blæser i basun" for Helligåndens dåb, må forberede sig på forfølgelse.



Det vil ikke ske fra den ene dag til den anden, men ganske sikkert vil den dag komme hvor hver eneste katolik, som har oplevet en åndelig opvågnen, må se at finde ud af, hvor de, han skal stole på, findes. Nogle vil blive tvunget til at vende tilbage til traditionen og gå ind på at "nedfryse" deres oplevelse. Men mange andre vil imidlertid snart opdage, at de finder mere kristen kærlighed, fællesskab og åndeligt vidnesbyrd sammen med de andre åndsfyldte protestanter og katolikker, som nu har centreret deres liv på personen Jesus Kristus, Helligåndens fylde og hans snarlige genkomst. Mange vil ikke tro mig, men jeg ser den dag for mig, hvor katolikker, lutheranere og mange flere fra alle trossamfund må "drage bort fra dem". (2. Kor. 6:l7 ). Disse nye kristne vil ikke kalde sig protestanter eller katolikker, men simpelthen "fornyede kristne". Deres fællesskab vil ikke være baseret på en oplevelse af at tale i tunger, men vil være centreret omkring Faderen og Hans Søn Jesus Kristus. Det er vort fællesskab (bifald).



Jeg ser en forfølgelse gennem brydninger inden for kommunikationsmidlerne. Der er for tiden en kolossal frihed til at forkynde evangeliet i radio og fjernsyn. Aldrig før har dørene været mere åbne end nu til at forkynde Kristus gennem disse medier. Netop nu ejer og driver kristne egne radio- og Tv-stationer, og de har fuld frihed til at bede for syge, rejse penge og fremme evangeliet på en hvilken som helst måde, de finder egnet. Men pas på! Forfølgelse og uro er allerede på vej. Der er tegn på forandring i luften. Kristus-centrerede radio- og Tv-programmer vil blive skydeskive for sataniske kræfter, som er fast besluttede på at tvinge dem alle væk fra radiobølgerne. Der er allerede bag kulisserne en bevægelse i gang med at oprette en slags vurderingssystem for al religiøs radio- og TV-programlægning. De liberale ledere af dette superkirkeråd vil snart forsøge at etablere et bedømmelses udvalg og tiltvinge sig sæde i FCC (Federal Communikations Commision) som den endegyldige myndighed over al betalende støtte af religion i medierne. De ønsker intet program udsendt uden deres godkendelse. Dørene, som nu er vidt åbne, vil langsomt men sikkert blive lukket. Kristne radio- og TV-stationer kan nu begynde at vente forfølgelse og forstyrrelser. Ateistiske og antikristne kræfter forbereder allerede nu proces mod visse religiøse stationer og jeg ser Satan forsøge at få disse stationer og programmer til at løbe ud i sandet gennem papirnusseri, sagsanlæg og skattemæssige problemer. Satan vil benytte enhver taktik, der står til hans rådighed, for at fjerne alle Kristus centrerede programmer fra medierne.



Og det BUDSKAB, JEG HAR TIL ALLE JER, SOM HAR jeres tjeneste i medierne, er dette fra Helligånden: Arbejd, mens det endnu er dag, for natten kommer, da ingen kan arbejde. Dette er det budskab til medierne.



Forfølgelse fra Hollywood.

Læg mærke til, hvordan Hollywood forstærker sit angreb mod sand religion med flere og flere nærgående film, Filmen "Marjoe" var det mest frække forsøg fra Djævelens side på at nedsable og latterliggøre al religion, som har med Jesu Kristi blod at gøre. Det er aldrig før sket i Amerikas historie. Vækkelses prædikanter og evangeliske forkyndere vil blive fremstillet på en klicheagtig måde som..., Charlataner, svindlere, pengegale komikere. Flere og flere filmproducenter forsøger at rive glorien af vor moral. Kirker og præster vil på en speciel måde blive angrebet, og samtidig vil okkultisme og heksekunst blive forherliget og gjort sensationel.


Forfølgelse fra Tv-lystspil.

TV-lystspil shows vil, det viser Helligånden mig, blive mere og mere frække i deres gøren grin med Kristus og alle sande kristne. Lystspilforfatterne vil rette det ene hårde slag efter det andet mod hellige traditioner med henblik på at få dem ryddet af vejen, og disse shows vil efterhånden mere og mere afbrydes af usømmelige ord og alt vil kunne gå i TV. Fjernsynets programlæggere vil blive absolut blasfemiske, og millioner og atter millioner af vantro mennesker vil sidde foran fjernsynet og overbegrine og bespotte emner, der en gang betragtedes som hellige, men som nu undergraves, bespottes og latterliggøres. Forleden aften blev det i "Dagens show" serveret særligt livagtigt, da impressionisten David Fried ondsindet spottede Billy Graham som værende en profitmager og pengepuger. Det fik mit blod til at koge! Marjoe sad der og spottede Oral Robert og Billy Graham, og det kom til mig med en voldsom kraft: David, dette er kun begyndelsen. Snakke-shows overalt, filmen, teatre tramper på Kristus og hans blod og forherliger Djævelen.



Forfølgelse gennem beskatning af kirker.

Hør nu godt efter! Der kommer et forsøg på at beskatte kirker og de med kirkerne forbundne organisationer. Ateistiske kræfter med hjælp af Borgerrettighedsunionen vil presse denne sag helt op til Højesteret. Det vil en tid gå tilbage for dem, men det afholder dem ikke fra at lægge pres på Kongressen for at få denne aktiveret. Og et bagslag af juridisk art fra domstolene vil ikke standse dem.. På trods af retsafgørelser, vil vi til sidst få en beskatning af vore kirker. Jeg ser denne komme som en ubetydelig form for ejendomsbeskatning, men det vil snart udvikle sig til en uhyre stor beskatning, som vil bringe visse uafhængige kirker og missionsselskaber på fallittens rand. IRS, Internal Revenue Service, (det amerikanske skattevæsen), ser jeg en dag blive et af de kraftigste våben imod Jesu Kristi kirke. Det vil da blive muligt for regeringens embedsmænd at opretholde et kvælertag på kirkerne, og disse embedsmænd er allerede nu i gang med at "grave" i de private bøger hos næsten enhver ikke udbyttegivende religiøs organisation i Amerika, inklusive vores, netop nu. Enhver TV-prædikant vil blive udsat for undersøgelse.



Undergravning af kristen uddannelse

Jeg ser tre særskilte måder, hvorpå Djævelen vil forsøge at undergrave kristen uddannelse: 1. Disse kristne skoler, gymnasier og universiteter vil ikke undgå de kommende tiders forfølgelse og forstyrrelser. Først vil der komme politiske og bureaukratiske forstyrrelser sammen med akutte finansielle problemer. Føderale regeringsembedsmænd vil lægge flere og flere bånd på i tilgift. 2. En næsten uforklarlig holdning hos eleverne af sløvhed, uro og manglende respekt for lederne. 3. I kan forvente, at lærerkollegierne vil blive infiltrerede af lærere og professorer, som vil blive uvidende redskaber i Satans hånd, idet de vil undergrave grundlaget for tro og lederskab. Satan vil forsøge at rive lederskabet for disse skoler og institutioner ud af hænderne på sande Guds mænd og i stedet lægge det i hænderne på kompromissirende liberale, som ikke vil søge at kontrollere tendensen hen imod agnosticisme. Lederskabet ved kristne institutioner kan godt forberede sig på svære tider såvel finansielt som åndeligt.



Jesus- revolutionen vil "køre sur".

Jesus-revolutionen vil blive en Jesus-oprørsbevægelse. Åh, hør mig! Mine venner, jeg har aldrig i mit liv forkyndt mere under Helligåndens salvelse, - aldrig før har jeg følt mig mere kaldet til at tale hans ord, end jeg gør netop her og nu. Guds Ånd er over mig, og jeg profeterer. Hør det! Jesus-revolutionen blandt unge mennesker vil stagnere, og udisciplinerede tilhængere vil vende tilbage til deres narkotika, deres fri sex og deres gamle levevis. Forfølgelse vil skille fårene fra bukkene. Kun fuldt overgivne disciple vil stå tilbage, når tågen letter. Der vil snart komme en tid, hvor det ikke længere vil være populært at være en "Jesus person". Jesus-sangene vil ikke være på hitlisterne. Hans navn vil ikke længere være et kommercielt aktiv for Broadway og Hollywood. Den verden, som en gang brugte Jesu navn i alle mulige sammenhænge, vil nu vende sig imod ham og helt afskrive ham. Jeg ser en genopførelse af den først optegnede Jesus-bevægelse i historien. Husker du, da Jesus kom ridende ind i Jerusalem på et æsel til Hurra-råb og Hosianna-råb og under lovprisning fra tusinder, som var med i denne Jesus-bevægelse? Unge mennesker rev grene fra palmetræerne og strøede dem på vejen, andre bredte deres kapper ud til det lille æsel at gå på, og de råbte: "Hosianna Davids Søn! velsignet være han, som kommer i Herrens navn! Hosianna i det højeste!"



Men denne første Jesus-bevægelse kørte snart "sur". Kort tid stod den samme Jesus over for den samme, men nu vrede folkeskare. Og nu råbte de: " Korsfæst ham, bort med ham." Den samme skare vendte sig imod ham.

Den moderne Jesus-bevægelse har også haft sine skarer, og de har sunget deres lovprisning af Jesus. Jesus var virkelig "in". Men se hvad der nu sker: Blomsterbørnene går tilbage til stofferne, og en Jesus-oprørsbevægelse slår igennem nu som et resultat af den okkulte praksis, der foregår blandt vore unge på skolerne. Unge djævletilbedere har startet en kædereaktion af had-Kristus-klubber på vore skoler allerede. Had-Kristus-klubber, hvis hovedformål er at plage Jesus folk og gå imod Jesu Kristi befalinger. Åh, men venner, - ud af denne Jesus bevægelse vil der blive en "hård kerne" af Jesus folk, som fuldstændigt overgiver deres tidligere måde at leve på til Herren. De forsager deres gamle vaner og overgiver sig til tjenesten i Jesus Kristus. Og mit budskab til jer Jesus folk er klart og tydeligt: Vær rede til at blive forfulgt! Forbered jer på at stå ansigt til ansigt med disse Had-Kristus-klubber i jeres skoler. Mange steder vil kristne unge mennesker, som tager åbent standpunkt for Kristus, blive "stenet" med ord fra deres jævnaldrende. Denne oprørsbevægelse imod Kristus vil blive personligt ledet af Djævelen selv, og dem som har overgivet sig til hans tilbedelse. Jesus folk vil ikke blot blive kaldt "sære", men alle mulige navne. I gymnasiernes og universiteternes hjørner vil der blive spyttet på dem, og dagen kommer, da bibler bliver revet ud af hænderne på dem og revet i stykker af en grinende og spottende flok. Disse plager vil efterhånden blive så voldelige og udbredte, at kristne unge enten vil blive hærdede som stål og stå op og vidne imod dem, eller krybe for dem og fornægte deres tro. Det er noget sådant, der forstås ved forfølgelse.



Jeg ser også en åndelig opvågnen bag jern- og bambustæpperne.

Mens de frie lande oplever en bølge af forfølgelse, vil jern og bambustæppelandene opleve en kort periode med åndelig opvågnen. De, som har levet under frygtelige religiøse forfølgelser, vil nu fryde sig over en begrænset tidsperiode med frihed. Guds hellige Ånd skal flænge jern- og bambustæpperne, søge efter at finde hungrige hjerter i Rusland, Kina og Østeuropa. Der kan ikke herske tvivl om det! Guds løfte om at han vil udgyde sin Ånd over alt kød udelukkede ikke alle disse nationer. Gud vil frembringe en midlertidig våbenstilstand mellem øst og vest med det udtrykkelige formål, at få evangeliet ind i de kommunistiske lande. Japanske og koreanske kristne vil blive brugt af Gud til at nå tusinde i Kina. Åndsudgydelsen i Vesttyskland sker for at den skal trænge igennem til Østtyskland. Den udgydelse, som finder sted i Finland nu, er bestemt til at brede sig i det nordlige Rusland. En kolossal Helligåndens bevægelse. Ironisk nok vil dørene, mens de er ved at lukke sig på denne side af "tæppet", begynde at åbne sig på den anden side. Men efter en kort periode af frihed og åndelig opvågnen vil dørene pludselig lukkes og disse nationer blive kastet ud i frygtelige forfølgelser.



Til slut:

Det vigtigste er, at alt dette taler til enhver præsts og enhver kristent hjerte i denne bygning. Jeg ser, at mange af de ting, jeg har talt om her i aften, allerede er begyndt og kun er højdepunkterne af det, jeg har set. Jeg tror, at det alt sammen vil blive opfyldt i denne generation. Ikke alt på en gang, men nogle af disse ting begynder at ske netop nu. Men en ting er allerede over os: Jeg ser noget tydeligt, jeg ser en sladderkrig. Jeg ved nu, at Satan har erklæret krig imod enhver sand Jesu Kristi tjener. Han vil ikke lade noget middel uprøvet i sine forsøg på at vanære og nedrakke enhver Guds mand, som er fast besluttet på at forblive sand. De præster og prædikanter, som nægter at være deres hustru utro og løbe med i den nye moral, vil blive skydeskive for alle tiders mest ondskabsfulde og ondsindede sladder. Djævelen vil oprejse sladrekællinger til at plage og bagtale jer og lyve jer alt ondt på. Jeg tror, at Billy Graham og andre store prædikanter rundt om i verden må imødese mere og mere latterliggørelse, sladder og misforståelse fra pressen og fra liberale folk ved medierne. Hvert motiv vil blive draget i tvivl, enhver erklæring vil blive undersøgt og gjort til genstand for krydsforhør, og de vil blive spottet og bagtalt af TV-komikere. Præster, som en gang troede, at de ikke havde nogen fjender i hele verden, vil en dag vågne op og opdage, at nogen taler om dem, og de vil ikke kunne forstå, hvorfra det kommer. Præster og kirkerne må på en speciel måde imødese den mest ondsindede sladder af alle. Løgne og falske udtalelser vil florere i en sådan grad som kom det fra selve Helvede. Det vil blive en overnaturlig demonstration af dæmonisk magt. Ikke en eneste sand forkynder af evangeliet vil være immun. Og hustruerne, - hør mig nu: hustruerne til disse prædikanter, som er gifte, vil også komme under angreb fra denne ondsindede sladder.



Legioner af løgnedæmoner er blevet sluppet løs på verden med det ene formål at anklage kristne gennem sladder og bagvaskelse og at frarøve dem deres sejr, tro og tillid til Jesus Kristus. Deres sladderkrig vil ikke kun være rettet mod præster, men mod enhver sand og åndsfyldt troende i Jesus Kristus. Endog teenagere vil opleve, hvad det vil sige at være udsat for ondsindet sladder.



Og jeg kommer nu til mine afsluttende ord fra Herren: I har ingen ide om og kan slet ikke forestille jer hvilken kamp, jeg har haft med at stå her og sige, hvad jeg har sagt i aften. Fjenden har sagt til mig; "De vil kalde dig fanatiker! Hvorfor risikere 15 års anerkendt arbejde, som folk respekterer dig for, og rejse sig op som en nar?" Men venner, jeg kan ikke ærligt stå her i aften og blot kilde jeres ører. Verdens ende er kommet over os. Men jeg har altid været en positiv prædikant. Jeg har ikke prædiket meget om dom. Men mine venner, I kan ikke tale om Jesu Kristi komme før I åbner øjnene og ser alt det, som sker rundt om os nu. Herren siger: "Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig." (Lukas 21:28 ).(Bifald) Dette bringer mig frem til mine sidste ord: Da jeg modtog dette syn om katastroferne, gjorde det mig så bange, og jeg var så lamslået over for Gud, at han holdt mig vågen nat efter nat igen i går nat, - midt på natten.



Og jeg spurgte Herren angående alle disse ting. Hvordan skal vi gøre alt det vi modsætter os at gøre, når så mange svigter, og folk går i skjul af frygt for at skibet er ved at synke. Herre hvad skal vi gøre? Skal vi frasige os sejren? Skal vi overlade denne verden til Djævelen, og blot lade ham gøre, som han vil? Skal vi betale vore regninger og opspare en reserve i banken? Købe en lille bondegård og flygte, prøve at ride stormen af og ellers håbe på bedre tider? Skal vi blot give op? Hvordan kan du se på alle orkanerne 0g vejrmeldingerne og hvordan kan du se på alle ulykkerne, som enhver af Herrens profeter har forudsagt? Hvordan kan den kristne forblive normal? Hvordan kan han bevare sin holdning? Hvordan kan han være objektiv? Hvordan kan han være fornuftig i en tidsalder og en verden, som falder fra hinanden? Herre, hvor står vi nu?



Og kære venner, nu skal du høre, hvad Helligånden sagde til mig: blot 5 små ord, men så mægtige, at det vakte et strålende nyt håb og en ny tro, og jeg vågnede op med et råb! Og disse 5 små ord, som flammede i mit hjerte, var disse: GUD - HAR -ALT -UNDER - KONTROL! (Bifald!)



Dette er hvad jeg fik: Hele naturen er under kontrol. Vi hører om jordskælv, hungersnød, pest, haglstorme, dødbringende hedebølge, oversvømmelse og radikale vejrforandringer, der slår alle rekorder, - det ser ud som om naturen er uden for al kontrol! Men Guds ord har klart forudsagt, at det ville ske. Guds vrede skal udgydes over denne jord gennem naturens løsslupne rasen, fordi Gud advarer menneskeheden om, at dommen kommer. Dette er fødselsveerne, og jo nærmere vi kommer hans kongeriges fødsel, desto hyppigere og mere intense vil det blive, indtil Guds kongerige er født frem. Det var Gud der fortalte Job, at han stængte for havet med porte. Havet kan ikke passere portene. Han indsatte port slå og døre til at standse de stolte bølger. Gud sagde, at han greb om jordens flige og gudløse rystedes bort. Han gemmer sne og hagl til kampens og krigens dag. Han åbnede regnen en rende og tordenens lyn en vej. (Job 38:8-25 ).



Hvem gør det? - GUD! Du Guds barn: i de dage der kommer, vil Helligånden sige til dig, "frygt ikke naturens rasen, Gud er stadig konge over syndfloden." Du ser på disse flodbølger, jordskælv og orkaner, og du siger til dig selv: Det er min Gud, som taler, han kalder og han tugter og han siger: "Bliv rede!" (Bifald). Selv Djævelen er under hans kontrol. (Bifald). Det kan godt være, at Gud tillader, at der røres ved de fysiske og materielle ting omkring dig i lighed med Job, men hør dette: Satan kan ikke besætte dig eller røve din tro på Gud fra dig. Djævelens magt har sin begrænsning, og bibelen siger, at selv en baby-kristen kan slå Satan på flugt, simpelthen ved at stå ham imod med ordet og blodet. Bibelen siger: "Stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer." (Jakob 4:7 ). Lyder dette som nederlag? Antyder det en sejrrig Djævel? Aldrig! Gud har alt under kontrol, og vi er under hans kontrol, så vi er ikke bange for Djævelen. Herrens frygt er visdoms begyndelse (Salme 111:10 ). Og Guds budskab er dette: " Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd." (2.Tim. 1:7 ).(Bifald): Du og jeg, og alt, hvad der rører os, er under hans kontrol, uanset, hvad der sker i denne fordrukne verden. Alle ting samvirker til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede. Vel, lad dollaren falde, lad depression og lavkonjunktur komme. Lad der komme arbejdsløshed, forurening, inflation, krige og krigsrygter, lad samfundsstrukturen opløses. For et sandt Guds barn er alt under kontrol. Det betyder ikke noget, intet kan skade dig. Han sagde: "Se op, glæd og fryd jer!" (Bifald)



Afsluttende: Fremtiden er under hans kontrol. Gud har planlagt alt forud. Han kender det nøjagtige øjeblik, hvor Kristus kommer tilbage. Den sidste trængsel, dommen og slaget ved Harmagedon er alle med i hans kalender og han vil blokere dem, een ad gangen. Og den Gud, som kontrollerer både himmel og jord, siger til os: "Kristne, åndsfyldte: nationerne er som en dråbe i havet, og tilsammen er de kun støv på min vægt, - pust" Verdensnationerne er som en dråbe i havet! Alle nationer er som intet stillet overfor mig. De er mindre end intet. I skal ikke bekymre jer om verdensmagterne. Jeg har alt med i programmet!" (Bifald). Gud tæller stadig vore hovedhår, han tæller stadig hver spurv, der falder til jorden. Han hører os stadig, førend vi beder. Han svarer, førend vi kalder på ham. Han giver langt ud over det, som vi beder om eller forstår. Så sig til Gud:



Se, han er stadig den, som frelser, helbreder og døber i Helligånden. Og bringer sit hus i orden. Og at frygte er blasfemi. Og nu kan du lade denne aften bag dig, gå i seng og sige til dit hjerte: Gud har alting under kontrol. - Halleluja.