Søg i denne blog

Translate

DEN ÅNDELIGE VERDEN OG OS

 


LINK

Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.


 Vi ved ikke meget om den åndelige verden, som vi kommer ind i efter døden. Men nogle små glimt gives os i Bibelen og nogle enkelte mennesker får åbenbarelse om dette.

 

   1 KON.22-19 " DA SAGDE MIKA: SÅ HØR DA HERRENS ORD! JEG SÅ HERREN SIDDE PÅ SIN TRONE OG HELE HIMLENS HÆR STÅ TIL HØJRE OG VENSTRE FOR HAM."

 

   2 KON.2 1 OG 11 " DENGANG HERREN VILLE LADE ELIAS FARE OP TIL HIMMELEN I ET STORMVEJR, GIK ELIAS SAMMEN MED ELISA FRA GILGAL -- MEDENS DE NU GIK OG TALTE SAMMEN, SE, DA KOM EN ILDVOGN OG ILDHESTE OG SKILTE DEM AD, OG ELIAS FOR OP TIL HIMMELEN I STORMVEJRET."

 

   MAT.16 13-14 " DA JESUS VAR KOMMEN TIL EGNEN VED KÆSAREA FILIPPI, SPURGTE HAN SINE DISCIPLE OG SAGDE: HVEM SIGER FOLK, AT MENNESKESØNNEN ER? DE SVAREDE: NOGLE SIGER JOHANNES DØBER, ANDRE: ELIAS, ANDRE JEREMIAS ELLER EN ANDEN AF PROFETERNE."

 

   Johannes døber var lige død ved halshugning. Elias og Jeremias var død flere hundrede år før. Hvordan kunne de tænke, at de kunne komme tilbage på jorden efter deres død? Hvorfor irettesatte Jesus dem ikke angående en sådan tankegang? Der er måske mere mellem himmel og jord end vi kan forstå!

 

   MAT.17 1-3 " SEKS DAGE DEREFTER TAGER JESUS PETER OG JAKOB OG HANS BRODER JOHANNES MED SIG OP PÅ ET HØJT BJERG, HVOR DE VAR ENE. OG HAN BLEV FORVANDLET FOR DERES ØJNE, HANS ÅSYN STRÅLEDE SOM SOLEN, OG HANS KLÆDER BLEV HVIDE SOM LYSET. OG SE, MOSES OG ELIAS VISTE SIG FOR DEM OG SAMTALEDE MED HAM.

 

   AP.1 9-11 " OG DA HAN HAVDE SAGT DETTE, LØFTEDES HAN OP, MEDENS DE SÅ DERPÅ, OG EN SKY TOG HAM BORT FRA DERES ØJNE. SOM DE NU STIREDE OP IMOD HIMMELEN, MEDENS HAN FÒR BORT, SE, DA STOD DER HOS DEM TO MÆND I HVIDE KLÆDER, OG DE SAGDE: I GALILÆISKE MÆND, HVORFOR STÅR I OG SER OP IMOD HIMMELEN? DENNE JESUS, SOM ER OPTAGET FRA JER TIL HIMMELEN, HAN SKAL KOMME IGEN PÅ SAMME MÅDE, SOM I HAR SET HAM FARE TIL HMMELEN."

 

   Stefanus oplevelse i dødsøjeblikket: Han så flere himle på en gang.

   AP. 7 55-56 " MEN FULD AF HELLIGÅNDEN STIRREDE HAN OP IMOD HIMMELEN OG SÅ GUDS HERLIGHED OG JESUS STÅENDE VED GUDS HØJRE HÅND. OG HAN SAGDE: SE, JEG SKUER HIMLENE ÅBNE OG MENNESKESØNNEN STÅENDE VED GUDS HØJRE HÅND."

 

   Paulus henrykkelse.

   2 KOR.12 1-4 " ROSE MIG MÅ JEG. DET ER GANSKE VIST IKKE GAVNLIGT, ALLIGEVEL GÅR JEG NU OVER TIL AT TALE OM SYNER OG ÅBENBARINGER FRA HERREN. JEG VED OM ET MENNESKE, SOM ER I KRISTUS, AT HAN FOR FJORTEN ÅR SIDEN BLEV BORTRYKKET INDTIL DEN TREDIE HIMMEL ( OM HAN VAR I LEGEMET ELLER UDEN FOR LEGEMET, VED JEG IKKE, GUD VED DET). OG JEG VED OM DETTE MENNESKE ( OM HAN VAR I LEGEMET ELLER UDEN FOR LEGEMET, VED JEG IKKE, GUD VED DET), AT HAN BLEV BORTRYKKET IND I PARADISET OG HØRTE UUDSIGELIGE ORD, SOM DET IKKE ER ET MENNESKE TILLADT AT UDTALE."

 

   Hvad sker der i den åndelige verden? Mange for os ukendte væsener bor der, mennesker samles der. Engle i forskellig rangorden arbejder der. Jesus er der og Faderen tilbedes.


    Og dødsriget er også der et sted i den åndelige verden. Jesus omtaler to afdelinger af dødsriget. Et opholdssted for mennesker efter døden. Luk.16 19-31

 

   LUK.16 22-23 " SÅ SKETE DET, AT DEN FATTIGE DØDE OG BLEV BÅRET AF ENGLENE HEN I ABRAHAMS SKØD. OGSÅ DEN RIGE DØDE OG BLEV BEGRAVET. DA HAN SLOG ØJNENE OP I DØDSRIGET, HVOR HAN VAR I PINE, SER HAN ABRAHAM LANGT BORTE OG LAZARUS I HANS SKØD."

 

   HER KOMMER ET UDSNIT AF SADHU SUNDAR SINGH SYNER OG HENRYKKELSER.


Vi kan ikke danne lære på sådanne ting, heller ikke på de ovenfor nævnte skriftsteder. Men vi kan ane noget om den verden vi skal ind i efter døden.

    Sadhu Sundar Singh talte på Viborg hede i 1922 og den dame, som førte mig til frelse var der. Så jeg fik disse tanker ind med "modermælken" i åndelig forstand.


   Denne dame havde selv set Jesus der åbenbarede sig for hende og talte til hende.


   Jeg har selv ofte i bøn søgt denne verden og Guds nåde har vist mig vidunderlige ting der. Både mørket og lyset.

 

   Men nu til Sadhu Sundar Singh.

 

   En dag jeg var i bøn fandt jeg mig selv omgivet af et betydelgt antal hellige og engle. Under vores samtale gav de mig svar på mine spørgsmål. Hvad sker der i dødsøjeblikket og efter døden spurgte jeg.

 

    En svarede: Det er med døden, som med søvnen. Der er ingen smerte i selve overgangen fra liv til død. For mange kommer døden så pludselig, at det kun med yderste vanskelighed går op for dem, at de har forladt den materielle verden og gået ind i den åndelige verden.

   Først efter nærmere belæring indser de, at deres åndelige legeme er forskellig fra deres tidligere jordiske legeme og indrømmer for sig selv, at de i virkeligheden er overflyttet fra den materielle verden til åndens verden.

 

    En anden af dem omkring mig tilføjede: Mange af dem, hvis liv ikke har været helliget Gud bliver målløse og lamslåede af frygt ved at se sig omgivet af onde ånders rædselsfulde og djævelske ansigter.

   Hertil står den troendes død ofte i skarpeste modsætnng. Den troende overvældes af lykke, fordi han ser engle og frelste sjæle der byder ham velkommen.

    Når han kommer derind, føler han sig straks hjemme, thi ikke alene er hans venner omkring ham,men Jesus er også der.

 

    Endnu en tog til orde og sagde: Det er englenes gerning at ledsage sjælene ud af verden. Det sædvanlige er, at Kristus da åbenbarer sig for den enkelte sjæl i sin herligheds glans.

 

    En anden sagde til mig: Alle menneskesjæle går efter døden ind i den åndelige verden, og der er de, enten i mørket eller i Herlighedslyset, sammen med andre, der i væsen og sind er dem lig.

   De onde og ugudelige sammen med ligesindede og de frelste og forvandlede sammen med deres ligesindede.

   Så langt Sadhu Sundar Singh.

 

   joh.3 16-19 " THI SÅLEDES ELSKEDE GUD VERDEN, AT HAN GAV SIN SØN DEN ENBÅRNE, FOR AT ENHVER, SOM TROR PÅ HAM, IKKE SKAL FORTABES, MEN HAVE EVIGT LIV. THI GUD SENDTE IKKE SIN SØN TIL VERDEN FOR AT DØMME VERDEN, MEN FOR AT VERDEN SKAL FRELSES VED HAM. DEN, SOM TROR PÅ HAM, DØMMES IKKE, DEN, SOM IKKE TROR, ER ALLEREDE DØMT, FORDI HAN IKKE HAR TROET PÅ GUDS ENBÅRNE SØNS NAVN. OG DETTE ER DOMMEN, AT LYSET ER KOMMET TIL VERDEN, OG MENNESKENE ELSKEDE MØRKET MERE END LYSET, THI DERES GERNINGER VAR ONDE."

 

   Kære læser tag imod frelsens budskab ved troen på Jesus og gå frelst ind i den åndelige verden til Guds herlighed efter din død.

   DER VIL DU MØDE JESUS OG DIN FAMILIE OG VENNER, SOM ER GÅET FORUD FOR DIG I TROEN PÅ GUDS SØN.