LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
#
Der tales meget om Adams arvesynd, som alle mennesker arvede fra ham, men gælder det også kristne?
Nej! Vi er helt nye skabninger i Jesus. Vi blev fødte af Gud Jahve på ny. Joh ev kap 3.
Men vi har et valg.
Vi kan enten vælge at leve i os selv (Gamle Adams livet) som er det Paulus fortæller om at leve i kødet.
Men vi kan også vælge at leve i den hellige Ånds liv udenfor vores gamle Adams liv altså ikke i kødets gamle natur men i den nye Kristus natur.
Som Paulus siger. Skal vi da stadig væk leve i synden for at Guds nåde kan blive større? Nej det skal være langt fra os. Vi vokser hele livet op til Jesus Guds Søn som er hovedet for Han krop som vi er blevet en del af da vi er indpodet på Hans vintræ som der står i joh ev kap 15 men desværre er der også nogle grene der er savet af vintræet det er dem der har skudt vildskud, fordrejet guds ord igen og igen og har vildledt folk til at tro løgnene eller halve sandheder som ikke holder i sidste ende.
Vi kender dem klart nok på deres livsfrugter. Især har vi jo mange i dag der påstår de er de eneste sande kristne, men går man lidt i dybden er de faktisk faret vild i deres religiøsitet og forsøger at få andre, især lidt svagere over på deres parti, hvilket ikke er Bibelsk. De har ord for at leve, men er alligevel døde åndelig set.
1 Korintherbrev 15:45
Jesus er Guds førstefødte Søn, udvalgt af Gud Far til at være den første i alle ting. Han var med gud fra begyndelsen da de skabte jorden sammen, lad os skabe som der står. I joh ev 1, ser vi klart Jesus også er ordet fra Gud selv og er som Søn også Gud lige som Gud Far er det. Jesus er den sidste Adam.
Ligesom i Adam har enhver arving af kød og blod en personlig interesse, fordi han er pagtens overhoved og repræsentant for slægten som før var lovens slaver, tvunget de runder på grund af Adams natur i mennesket.
Da Herren Jesus er den ny pagt mellemmand mellem Gud og os mennesker, er Han samtidig den helt nye Adam, og har sat os under nådens lov, som gælder for er enhver forløst sjæl.
Vi er ét med Herren Jesus fra himlen, eftersom han er den anden Adam, Far og stedfortræder for de udvalgte i den nye kærlighedspagt.
Apostlen Paulus erklærer, at Levi var i Abrahams lænder, da Melkizedek mødte ham: det er en sikker sandhed, at den troende var i lænden på Jesus Kristus, Mellemmanden, da nådepagtens aftaler i gammel evighed blev fastsat, stadfæstet, og sørgede for evigt.
Altså, hvad Kristus end har gjort, har han bevirket for hele sin kirkes krop.
Vi blev korsfæstet i ham og begravet med ham (læs Kol. 2,10-13), og for at gøre det endnu mere vidunderligt, er vi oprejst med ham og endda steget op med ham til sæderne i det høje (Ef. 2,6).
Det er sådan, at kirken har opfyldt loven og er "antaget i den elskede".
Det er sådan at hun betragtes med selvtilfredshed af den retfærdige Jahve, for han betragter hende i Jesus og ser ikke på hende som adskilt fra hendes pagts hoved.
Som Israels salvede Forløser har Kristus Jesus intet adskilt fra sin kirke, men alt hvad han har, holder han for hende.
Adams retfærdighed var vores, så længe han fastholdt den, og hans synd var vores i det øjeblik, han begik den; og på samme måde er alt, hvad den Anden Adam er eller gør, vores såvel som hans, eftersom han er vores repræsentant. Her er grundlaget for nådepagten.
Det er selve grundlaget for evangeliet om vores frelse, og det skal modtages med stærk tro og henført glæde.
Amen
