LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
#
Lignelsen om den dovne tjener er en ud af mange tankevækkende beretninger som Jesus har givet til dem som tror.
Lignelsen gælder ikke hedningerne, men derimod dem som har sagt ja til at følge og tjene Jesus Kristus. Den gælder alle dem som kalder Jesus Kristus Herre og efterlever hans befalinger.
”Det er nemlig med Guds rige som med en mand, der skulle rejse udenlands og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; en gav han fem talenter, en anden to, en tredje en, hver efter hans evne. Så rejste han udenlands. Straks gik han, som havde fået de fem talenter, hen og købslog med dem og tjente fem til. På samme måde tjente han med de to talenter to til. Men han, som havde fået den ene, gik bort og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskabet op med dem….”(Mattæus 25:14-19)
Vi kender hele lignelsen. De to tjenere som havde fået fem og to talenter, fik at vide når deres herre kom tilbage; Vel gjort, du gode og tro tjener, gå ind til din herres glæde. Men han som havde fået det ene talent, kom hen og sagde; Herre, jeg havde lært dig at kende som en hård mand, der høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden; se, her har du, hvad dit er. Da svarede hans herre og sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener, du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte. Så burde du jo have anbragt mine penge hos vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom hjem. Tag nu den talent fra ham og giv den til ham, der har ti talenter; thi enhver som har, ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Og kast den unyttige(ufrugtbare) tjener ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænder skæren.(Mattæus 25:14-30)
Dette skrift er blevet til pga. de mange kristne som med deres ”kødelige gerningslære” fornægter Jesus Kristus og hans sande evangelium. Du har sikkert hørt visse kristne sige, at vi ikke bliver frelst på grund af vore gode gerninger. Det er også sandt. Enten er du født på ny af Gud og er i Sandhedens Ånds liv eller også er du udenfor og ikke i livet. Det menneske som har Sønnen har livet og den der har Sønnens liv, lever også i livet med Gud og gør de gerninger som Gud har tilrettelagt for enhver der tror på Jesus for vi skal leve i dem. Desværre er der nogen der undskylder deres egen magelighed eller dovenskab med apostlen Paulus ord fra efeser brevet til eget fordærv.(Efes.2:9) De vil stå uden frugt, uden løn i Himlene og meget få af dem vil formå at komme ind.
Satan er ekspert i at fordreje skriften.
Han forsøgte det med Jesus og gør det ligeledes med alle de troende. Satan ved godt, at den troendes livsstil og gerninger spiller en vigtig frelsende rolle i den kristnes liv. Han ved godt at vore gode og onde gerninger en dag kommer at afgøre vor løn. For Kristi domstol skal vi alle stå frem, som vi er, for at enhver kan få igen(løn) alt efter som har handlede her i livet, godt eller ondt. (2. Kor.5.10 Her bruger Paulus ordet Bema som betyder en bedømmelse domstol, denne domstole er en domstol for sejrvindere. Ved denne domstol får vi en sejrspris. Vi er sat ind som sejravindere over vort onde kød som ikke gider arbejde for Herren og ud fra vort arbejde får vi løn.
Uden gerninger er vi døde kristne som kun er som skriftkloge der kender Biblens ord men ikke er ordets gøre. Et kristent liv uden gerninger er en ubibelsk livsstil.
Troens stamfar, Abraham fik at vide, at han skulle vogte på Gud Herrens vej ved at udføre retfærdighed og ret.(1 Mosebog 18:19, Jakob 2:21-23). Derfor er det livsnødvendigt vi som kristne tager bibelens Ord meget seriøst og handler på det vi hører og læser og altid søger guds retfærdighed først frem for alt andet.
Gennem det vi læser hører om i Bibelen, ser vi kontrasten på onde og gode gerninger. Netop for vi skal se hvor alvorlig Gud mener det Han siger skal vi lære af det vi læser. Alt for mange kristne tager ikke bibelens ord til sig og lever i deres egen religiøsitet som i sidste ende kan føre til at de slet ikke når i mål.
Derfor er beretningen om den dovne tjener også af stor betydning. Fornægter vi bibelens gerningslære fornægter vi hele vort frelses forløb.
Der er stor forskel på Jesu Kristi gerninger og de menneskelige gerninger. De skriftkloge og farisæerne underviste to slags gerningslære. Den gerningslære som hørte Gud til efterlevede de ikke.(Mattæus 23:3,5,23)
Johannes døber sammenligner vort liv med et træ.
Om ikke træet bærer frugt hugges det om og kastes ind i ilden.(Mattæus 3:7-10)
Jesus Kristus siger med en advarende røst, at om vores retfærdighed(vore gerninger/frugter) ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer vi slet ikke ind i himmeriget. (Mattæus 5:20)
Det ses om vi er i Jesus Kristus eller om vi er som en gren der ikke er indpodet i Herren. I ham bærer vi frugt som er omvendelsen værdig. Vores retfærdighed ses, høres og mærkes. Om ikke vores bekendelse stemmer overens med frugten er der noget galt. Dvs. Vore liv, livsstil råber højere end alle ord vi kan sige.
Årsagen til at man har forkastet gerningslæren, bygger på en anden forvrænget fortolkning af den lære som hedder Guds nåde. Judas belyser dette problem i hans skrift, hvor han skriver at der findes visse som misbruger Guds nåde til løsagtighed og dermed fornægter Jesus Kristus. De har mistolket nåden på en sådan måde, at den træder i kraft efter at man med sit kød har syndet. Man har sammenlignet Guds nåde med hans tilgivelse og barmhjertighed og har derfor ikke taget sine gerninger så alvorlig. Guds nåde giver os ikke lov til at leve som om vi ikke var kristne vi skal ikke synde når vi ved bedre. Gud tolerer ikke synd begået efter vi har lært sandheden at kende. Vi kan falde men aldrig blive i synden for at nåden kan blive større.
Guds sande nåde træder i kraft inden man falder for en synd. Den er med til at hjælpe os forbi synden så synden ikke får nogen magt over os. Dette beskriver Paulus tydeligt i sit brev til Titus.
Guds nåde viser sig som en frelsende rolle. Den opdrager os til at sige nej til ugudelighed, verdslighed, begæringer og i stedet sige ja til en retskaffen og gudfrygtig livsstil i denne verden.(Titus 2:11-12). Derfor skal vi ikke snige os uden om når Guds ord rammer os og vi ser. Her er der noget vi skal lade være med eller gøre i stedefor.
Du ser, at vi som kristne har fået visse redskaber i denne verden, som Gud vil vi anvender. Han har ikke kaldet os at ligge på den dovne side. Paulus som i ånden var en rigtig stridsmand sagde; den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført og troen har jeg bevaret, nu venter mig retfærdighedens krone.(2 Timoteus 4:7-8). Læg mærke til. Det er troens gode strid Paulus taler om og ikke et troens liv under en masse love/regler hvor vi hele tiden går og er bange for ikke at opfylde kravene. Vi dømmes ikke efter lovens bogstaver eller får straf ud fra loven. Men Gud vi vi skal leve i Kristi retfærdigheds liv og det gør vi kun om vi er i Kristus da har vi den frihed i Ham som så mange kristne ikke vil være i fordi de ikke vil gå Herrens vej men hellere vil tage planchen og leve i deres kød og så håbe på at de alligevel kommer i Himlen. Vær klar over Gud mener det Han siger og Han står urokkelig fast på sine ord.
Ingen som i bibelen fulgte Jesus frembragte en forsømmelig livsstil. Det samme skal vi også efterleve. Ve os om vi kalder Jesus Kristus Herre og ikke viser det i gerning. Missionsbefalingen som siger, at vi skal gå ud i hele verden og vidne om Jesus er ikke et tilbud eller valg. Det er en befaling. Vi kan ikke sige til os selv at de pund vi har fået fra herren kun gælder vore nærmeste, vore familiemedlemmer og slægtninge.
Befalingen vi har fået gælder alle mennesker overalt.(Lukas 6:46-49)
Derfor er en doven og unyttig livsstil synd. Det er så let at pege finger af en ægteskabs brydere, en morder, en røver eller løgner, men hvad med vores forvalterskab og de mange pund vi har fået betroet?
Vi skal om vi vil det eller ej gøre regnskab for dem en dag. Lignelserne som har sin grund i virkeligheden er givet os for at forberede os for den store dag. Den dag hvor lønnen skal udbetales eller tages fra os.
Den dovne tjener i Guds ord vidste godt, at hans herre var streng og forventede sig en hel del. Alligevel valgte den dovne tjener at gå sin egen vej. Dette fik katastrofale konsekvenser som vi kan læse om i bl.a. Mattæus og Lukas evangeliet.(Mattæus 24:48-51, 25:14-30, Lukas 12:47)
Tro ikke at du kan sammenligne Jesus Kristus med et ”nusse pudse krammedyr”, nej Jesus erkender over for den dovne tjener, at han er en streng mand. Et dårligt forvalter skab får alvorlige konsekvenser.
Det at man har gravet sine pund ned kan skyldes mange ting. Det kan skyldes fejhed, menneskefrygt, ligegyldighed, travlhed med andre ting såsom verdsligt arbejde, familien, sport og fritids aktiviteter, eller måske synes man det mere interessant at sidde foran sin pc og bruge tiden på ingen ting.
Om du ikke elsker ordene ”gode gerninger” vandre du ikke på livets vej. Om det klinger irriterende i dine ører er det på tide at gøre op dit kristne liv med Herren. Vil du gå ind til det evige liv så hold budene.((Mattæus 19:17)
Johannes åbenbaring nævner mange gange ordet gerninger. Jesus Kristus siger til de 7 forsamlinger; jeg kender dine gerninger!(Åb.2:2-5,9-10,19-23,26, 3:1-3,8,15-18)
Læg specielt mærke til Jesu ord; den der sejre og til det sidste trofast gør mine gerninger, ham vil jeg give magt over folkeslagene.(Åb.2:26)
Læg også mærke til ordene; jeg kender dine gerninger at du har ord for at leve og er dog død. Vågn op siger Jesus og omvend dig. Sover man som de uvise brudejomfruer og går rundt med en slukket olielampe, kommer man ikke ind på den anden side af perleporten. Ordene ”omvend dig” er gerningslære i højeste beredskab. Derfor er det på tide at kristenheden vågner op og bærer frugt(gode gerninger) i rigt mål inden Jesus Kristus kommer for at hente sin brud.
Afslutning
Lad os lige tage en lignelse mere med.
Lignelsen gælder den rige mand og Lazarus som vi kan læse om i Lukas evangeliet. Hvad var det som gjorde at den rige mand havnede i helvedet og den fattige Lazarus i Abrahams skød?(Lukas 16:19-31)
Det fremgår ikke præcis hvilken personlighed Lazarus havde, men vi må gå ud fra, at Gud kendte hans hjerte og at det var ret ind for Herren. Den rige mand derimod viste tydeligt, hvad hans hjerte indeholdt. Han levede for sig selv, nød livet imens andre rundt omkring ham kunne rådne op. Hans livsstil og karakter var egoistisk og penge kær. Han var rig står der og alligevel kunne han ikke dele med sin næste.
Man har tit hørt prædikanter sige; Gud vil at du skal blive rig, og så underbygger de det med, at evangeliet kan få en større gennemslagskraft gennem denne rigdom. Ingen i den første forsamling underviste en sådan galskab. Paulus sagde at de som er rige i den nuværende verden skal dele med dem som ikke har så meget. Deler man ud af sin rigdom kan man umulig forblive rig. Dette er logisk og matematisk umulig. Deler man ud af det man har, forsvinder beholdningen. Uanset hvor mange goder man har, vil de nå bunden når man giver.(1 Timoteus 6:9, 17-19, Jakob 5:1-2)
De som vil blive rige, kommer aldrig at give med den rette attitude. Jesus siger at den fattige enke gav meget mere end de andre rige, som lagde deres penge i tempel boksen. Den fattige enke gav af sin fattigdom. De rige gav af deres overflod. Jesus viser, at han ikke regner i summernes størrelse men i hjertets indstilling til at give.
Giv Herren hele dit liv. Har du gravet dine talenter ned, så skynd dig at få gravet dem op igen. Bed ham om at gøre dig til en vis forvalter, så at du kan samle dig dine skatte i himlen. Alle kommer vi at aflægge regnskab indfør Jesu Kristi trone. Gør det Herren beder dig om at gøre, så kan du med en god samvittighed få at høre; vel gjort du gode og tro tjener, gå ind til min glæde.
Tanker til eftertanke.
Når du er barn siger du. Jeg skal først blive voksen.
Når du er ung siger du. Jeg skal først være lidt mere moden, og nå det og det.
Når du er midt i alderen siger du. Jeg er træt, har så meget om ørerne.
Når du er gammel siger du. Jeg er for gammel, der skal nye kræfter til.
Hvornår har du så tænkt dig at gøre noget for Gud og tjene Jesus?
