LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
For Synd. Den tør ikke synde, den ser Helvedes ild for den, der synder, Guds retfærdighed vil ikke spare den, hvis den lever i synden, loven vil fordømme den, om den lever i synden; Djævelen vil have den, hvis den følger synden, og den ryster bare ved en tanke på synd!
Når synden forsøger at friste sjælen, at trække den bort fra Gud, da råber, den, da sukker den, og afskyr syndens tilnærmelser. Om Gud dog ville slå jer ned på den måde, I, som elsker jeres synde lyst, da ville I ikke tage det så let med synden, som I gør, og ofte bare trække på skulderen og sige hvad så, alle gør fejl alle synder jo, så skidt med det ene og det andet.
Når man har erfaret det sådan.
En sådan sjæl er død fra Guds Lov, fra gerningernes pagt. Sjælen, siger hvad den har erfaret. Loven har dræbt mig; jeg er ved loven død fra loven (Gal. 2, 19). Loven er noget andet, end jeg troede, den var. Jeg tænkte ikke, at den på den måde ville ødelægge og fordømme sjælen. Jeg troede ikke, den ville have været så streng imod mig for mine små synder, og mine såkaldte hvide løgne, for min spøg, min leg, mit hykleri, min manipulationer med andre, mine forsøg på at fedte mig ind, spille from og fin i hvert tilfælde i kirken, mine religiøse ord, mine proforma bønner (jeg beder jo da). Og alt sådan noget. Alt det jeg troede jeg skulle gøre for at være en af de hellige bare forkastet af lovens krav og bogstaver, hjælp jeg er jo død. Jeg tænkte nok, at den ville slå de store syndere, men at den dog ville lade mig gå fri. Var jeg da bare fri fra denne pagt! Var jeg da bare fri fra denne lov, gid jeg var frihedens lov som mange jo ellers snakker om!
Du som er, i den tilstand, er mere bange for lovens gerninger, end du er for Djævelen; du er bange for Gud fordi, du er bange for alle hans krav ifølge lovens bogstaver. Du ser, at det er loven, som giver dig i Djævelens hænder, du ser alt det gode du bør gøre men du kan ikke gør det Guds lov kræver; var du da bare fri for den, behøvede du ikke at frygte for Djævelen, og langt mindre for Gud.
Du studerer og studerer i Bibelen for at finde en løsning, for at du evt. kan lære at opfylde de krav Guds lov sætter til dig, men du er lige vidt. Nu sønderslider den mindste befaling dit hjerte. Nu er ethvert bud en stor kanon, der affyres mod dit indre, dig personlig, du gør alt for at komme til at være et godt eksempel, alligevel, du falder og kan ikke.
Nu ser du, at du lige så godt kunne løbe ind i en ild for at frelse dig selv for varmen, som at løbe til loven for at frelse dig selv fra Fordømmelsen, og det ser du nu i sandhed, ja, du føler det, ser det virkelig nu, din egen sorg og elendighed.
Du er ved at være død fra din egen retfærdighed, du er ikke det støv værd, der hænger ved dine Sko. 0, siger du, hvor er jeg skuffet over min egen du retfærdighed (Es. 64, 5),
Hvor meget bedrog jeg ikke mig selv!
Ved at give en smule almisse, jeg gjorde da nogle gode gerninger, hjælp da mine medmennesker, jeg tog da afstand fra de værste synder, holdt mig da fra meste af den verden tilbyder. Jeg ærede da ellers Gud ved at klæde mig godt når jeg kom i kirken, jeg bad da for andre. Men jeg levede i det udvendige, ved at leve efter enkelte bud!
Hvordan i al verden kunne det gå mig sådan at, mine gode gerninger, gode tanker, mine gode meninger, som verden kalder dem, har bedraget mig uvidende sjæl! Jeg har virkelig behov for retfærdigheden af troen, Guds retfærdighed, nu ser jeg, at intet mindre kan hjælpe mig.
Du er også ved at være helt død fra din egen tro, din egen mening om Evangeliet, din egne mening om andre kristne, din egen mening om præsten og prædikanten, dit håb, dine fortrydelse, dine løfter og beslutninger, ja din egen styrke, din egen helligheds dyd, og hvad som helst du før ejede.
Nu siger du. Den tro, jeg mente at have, var kun en Indbildning; det håb, jeg havde, ser jeg nu som et ugrundet, falskt, hyklerisk håb.
Nu ser du, at du af naturen ingen frelsende tro har, intet frelsende håb, aldeles ingen nåde under den første pagt.
Nu råber du: Hvor mange løfter har jeg ikke brudt
Hvor mange gange, når jeg var syg eller i nød, har jeg ikke taget beslutninger uden at holde dem?
Jeg mente engang, jeg var en klog mand, nu ser jeg, at jeg er en tåbe. Hvor uvidende var jeg ikke om Evangeliet?
Hvor lidt erfaring har jeg ikke, om Guds velsignede gerning i en Kristens hjerte.
Jeg vidste meget ud fra Bibelen, havde jo studeret men det meste var bare ord for at overbevise mine omgivelser, at jeg var på vejen, i sandheden.
Kort sagt, jeg ser mig selv af naturen opfyldt med alt ondt og berøvet alt godt, og det er nok til at dræbe den stærkeste, mest hårdhjertede selvretfærdige synder, som nogensinde har levet på jorden.
Skulle der handles helt ærlig med dig efter lovens bogstavers krav, ved denne fremstilling af Guds handlemåde med en synder, ville ingen komme i Himlen.
Prøv dig selv (tag en test af dig selv) Hvor er du?
Lige som Gud en dag vil prøve/teste dig gør du det. Se du ind i ordets spejl. Hvordan ser du og dit liv ud?
Om alle ville prøve sig selv, tage Guds test. Hvor få vil der da ikke være, iblandt jer der bare har lidt forstands viden eller kundskab om Guds gerning og hvor få vil kunne sige vi har erfaringer og erkendelser?
I Sandhed, Gud længes inderlig efter at gå denne vej med Syndere. Gud ønsker at være med dig i dit personlige opgør og omvendelse fra dine lovgerninger. Gud ønsker at slå alle ihjel der har forsøgt sig med lovens bogstaver efter den gamle pagt. Gud ønsker at gøre dig dø for de ting, som er ringere end den korsfæstede Kristus.
Enten er du virkelig død og opstået med Herren Jesus eller er du ikke. Det er noget du ikke selv kan gøre ved religiøse øvelser.
Amen
