LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
læs hebræer brevet
Begrebet ”Det almindelige Præstedømme” Blev til under reformationen som et opgør med opfattelsen i den katolske kirke, at præsten i kraft af sin ordination havde ret og pligt til at forvalte sakramenterne, ved hvilke den troende modtog Guds nåde. Ved ordinationen modtog præsten nåde, som det var hans opgave at formidle.
Der var ingen vej til Gud uden om de af præsten forvaltede sakramenter. Præstens særlige betydning kom også til udtryk ved, at han kunne nægte bestemte personer at modtage et sakramente. Det er falsk ubibelsk lære som Den Katolske kirke har indført.
Vi har alle den forret at kunne træde frem for Gud.
Menigheden er ifølge 1. Pet. 2,9 ”et kongeligt præsteskab”.
Derfor har det været almindeligt at definere ”Det almindelige præstedømme” således: Ethvert menneske har gennem Kristus adgang til Guds nåde, uden at dette skal formidles af en særligt udvalgt og ordineret person.
Alle kan vi frimodigt komme til Gud vor Fra gennem mellemmanden Herren Jesus. Vi skal ikke have medmenneskelige mellemmænd.
En af reformationens grundpiller
Denne forståelse hører til grundpillerne i en hver sand kristens liv.
At være præst: Ikke privilegium men tjeneste
Det er afsporende, når vi forbinder ”præst” med en ret eller et særligt privilegium. ”Præst” har intet med privilegium, men alt med tjeneste at gøre.
En præst har samtidig en hyrdes opgave, som med hyrder har vi alle opgaver på legemet.
I Det Gamle Testamente var præsten den, der på folkets vegne gik ind for Gud og frembar tak for Hans velgerninger, og ofre og bønner for folkets synd. I NT kaldes Jesus præst, fordi hans liv, død og opstandelse er en opfyldelse af denne tjeneste.
Som udtryk for bibelsk tankegang betyder ”det almindelige præstedømme” derfor, at vi alle troende er tjenere, der som Kristus giver os selv hen i tjeneste for verden.
Som den nye pagts præster har de troende ikke særlige privilegier (selvom vi virkelig har det i kraft af Guds nåde), men vi har alle del i den tjeneste at træde ind for Gud på folkenes vegne med tak for hans velgerninger, bøn om tilgivelse for synd, og forbøn for alle mennesker.
Og vi sendes alle ud for at forkynde Guds rige.
Præstedelen i begrebet handler altså om alles tjeneste. Til gengæld er vi hver især kaldet til en særlig tjeneste, nemlig den som Gud giver den enkelte evner og udrustning til at øve.
Bibelens autoritet i spørgsmål om liv og tro spiller en afgørende rolle for os, Og dens rolle i menighedens og familiens liv bør styrkes.
(Læs baptist nr. 2.)
Menighed består af mennesker, der har hørt Herren Jesu kald til efterfølgelse, har valgt at lyde kaldet og følge ham. Vor dåb er både ”ja” til Ham og ”nej” til at have nogen anden Herre. Der behøves ikke altid at være en større kirkebygning for at være kristen. De samledes i hjemmene - om hvad det betyder at være ”præst”, og at vi alle er det.
