LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
Første møde med Gud.
Når Guds lys første gang trænger ind i et menneskes hjerte/sind, ser han med det samme, han har syndet mod Gud, lige som du gør lige nu, og behøver tilgivelse. Det varer som regel ikke ret længe, før du også opdager, at du ikke kun har syndet, men du er en synder, det er inde i dig en tilbøjelighed til synd, en magt der drager dig til at synde. Du bil det ikke, du ønsker kun at følge Jesus, alligevel gør du det faktisk automatisk, først bagefter ser du hvad du i grunden gjorde, du synede. Du erfarer ikke kun at du har begået noget forkert, men at du selv er forkert.
Hvordan får du tilgivelse for din synd? Hvordan skal du blive befriet fra din tilbøjelighed til at synde?
Du modtager Guds tilgivelse for dine synder, men så synder du igen, igen modtager du tilgivelse, og igen synder du, livet bliver en ond cirkel, hvor tilgivelse og nye synder igen og igen afløser hinanden. Du er taknemlig for Guds tilgivelse, men alligevel er du ikke tilfredsstillet. Du kan ikke rigtig finde den hvile i troen som så mange taler om, det er hele tiden et eller andet, du lige skal have i orden synes du selv. Du har fred med Gud, men du har ikke fred med dig selv, du vil bare have det og det ud af dit sind/hjerte, men din samvittigheden smerter stadig, og du længes efter noget mere end tilgivelse. Du længes efter det der kan frigøre én fra den tilbøjelighed, fra synd, der bor i dig, og igen og igen leder dig til at synde, til trods for du gang på gang har modtaget Guds tilgivelse.
Løsningen for dig som mennesket er at modtage i tro, det Bibelens ord siger. De første 8.kapitler i Paulus brev til Romerne handler netop om dit problem. Den første halvdel, fra kap.1.1.til kap.5.11. Handler om hvordan du opnår tilgivelse for alle dine synder. Læg mærke til, at der i det afsnit handler om synder i flertal, det tilkendegiver altså dine overtrædelser/synder og undladelser. Du læser i afsnittet at sonemidlet (betalings og rensemidlet), mellem dig og Gud er Jesu blod. Blodet skaffer dig tilgivelse for alle dine synder, men det befrier dig ikke fra den onde tilbøjelighed i dit indre. Læs for øvrigt også Hebræer brevet det fortæller dig hvem Jesus er, og det er gjort for dig en gang for alle.
Den anden halvdel fra kap.5.12 i Romerbrevet til kap.8.39. Handler om hvordan du kan blive frigjort fra din onde tilbøjelighed til synd. Bemærk at det her i afsnittet tales om synd i ental, hvilket er det bibelske udtryk for din onde natur, og tilbøjelighed, i modsætning til synder, de taler om de begåede synder/overtrædelser. I dette afsnit læser vi , at korset er det middel hvormed du kan blive fri for dit gamle menneske ( også kaldet for gamle Adam). Det er især det afsnit, vi nu vil fokusere mere på.
I Romerbrevet 5.19, læser vi, at vi alle kom til at stå som syndere, ved det ene menneskes/Adams ulydighed. Vi blev altså en synder ved det Adam gjorde. Alle mennesker er født synder, også kaldet for arvesynden.
Det er ikke dig der valgte dit navn, det gjorde dine forældre til dig. Det er ikke din skyld du er født som en synder der har brug for Jesu, det bestemte syndens herre djævelen at overføre til dig, helt fra Adams-tiden har det været sådan. Intet kan ændre ved den kendsgerning at du er det navn du er. Det skyldes med andre ord din herkomst, min arv. På den måde er vi alle syndere, ikke først og fremmest pga. os selv, men pga. Adam.
En klasse med børn blev spurgt spurgte om. Hvad er en synder? De svarede. Det er en der synder. Det svar er langt fra fyldestgørende, fordi, et menneske der ikke synder er også en synder. Forstår du hvad vi mener? Der findes onde syndere og der findes gode eller pæne syndere. De sidste er syndere ligeså meget som de første, fordi, alle er født syndere og stammer fra Adam.
Du er ikke en synder fordi, du begår synd, men du begår synd fordi, du er en synder. Født til at være det. Det er ikke først og fremmest fordi, du personligt har syndet, at du er en synder. Det er først og fremmest fordi, du stammer fra Adam. Gennem din fødsel stammer du fra Adam, og du er faktisk en del af ham.
Det er fuldstændig enhed mellem Adam og dig, og dermed enhed i helle menneskeslægten, vi nedstammer alle fra ham, han synede, derfor er vi alle syndere. Det er ikke vor personlige opførsel, eller opvækst, som er det største problem, det er den arv fra Adam. Problemet er. du er født som en synder. Hvordan kan du slippe af med din syndig medfødte natur? Du er født i Adam, hvordan kan du slippe ud af Adam?
Ved begyndelsen af dit t kristenliv er du kun bekymret for det du gør, ikke for det du er. Du mener, at hvis vi bare får rettet det ene og det andet, vil du blive en god kristne, så går du ellers i gang med at forandre dine handlinger, får ændret dit livsmønster, og lige lidt hjælper det. Da opdager du at det drejer sig om noget helt andet, og langt mere dybere end kun at rette noget ved dine handlinger i det ydre, noget som du før gjorde og sagde, noget som er sket.
Du er da i fuld gang med at forsøge at behage Gud, men opdager, at der er noget inde i dit indre der ikke kan og vil, du opdager at der er noget der nægter at være ydmygt. Du forsøger at være kærlig, men du mærker at du i dig selv er ukærlig. Du tænker mange gange, godt de ikke kan se hvad jeg tænker men jeg skal da nok forsøge, så godt som jeg kan at elsker og være jeg må jo bare forbedre mig på de og de områder så jeg er ren og hellige og kærlig nok.
Du smiler og forsøger at se sagtmodig og ydmyg ud, men indvendig føler du dig alt andet end sagtmodig og ydmyg. Jo mere du forsøger på at forandre dit ydre, jo mere bliver det klart for dig, hvor forkert du er i dit indre. Til sidst erkender du, at det ikke kun er dine gerninger, handlinger og tanker der er forkerte, men at du selv forkert i bund og grund. Du forstår fuldstændig at, du er født som en synder, og ikke kan leve og gøre tingene anderledes end en synder. Men du forstår ikke hvordan du kan slippe af med din syndige natur. Guds Ord viser dig i midlertidig meget klart, at det du blev født med, kan du komme ud af gennem død. Vi blev alle født som syndere, også dig. Skal du komme ud af synden må du dø, det er helt klart.
Det er helt sikkert mange af os, der har gjort sig voldsomme anstrengelser, for at frigøre sig fra synden, lige som du slev gør lige nu, men har fundet ud af, at det var umuligt. Vejen ud, er ikke at forsøge på at slå dit eget jeg (kød/gamle Adam) ihjel. Men ved at erkendelsen af, du også er død i Kristus. Det behøver du slet ikke at spekulere på. Lige så lidt som du behøver at spekulere på hvordan du var i Adam, da han faldt. Du er nemlig i Kristus. Hvad du ikke selv kunne gøre, det gjorde Gud for dig. Han satte dig ind i Kristus. Du behøver ikke at arbejde på at komme ind i Kristus, Du behøver ikke at finde en eller anden metode. Gud har ordnet det. Ham skyldes det at I er i Kristus Jesus. 1.Korinter. 1.30. Du er i Ham derfor behøver du ikke at forsøge at komme der ind, du er der allerede nu. Det er en guddommelig handling, og den er fuldbyrdet.
Gud Herren din skaber og frelser i Jesus, skyldes det at du er i Kristus Jesus. Gud har sat dig i Kristus. Der kunne derfor ikke ske noget med Kristus som ikke også skete med dig. Din skæbne er helt og holdent afhængig af Hans. Det Han, gik igennem, gik du også igennem. Han blev korsfæstet, hvad så med dig? Skal du nu til at trygle og bede Gud om også at korsfæste dig? Aldrig! Da Jesus Kristus blev korsfæstet, blev vi alle, også dig, korsfæstet.
Jesu Kristi korsfæstelse er overstået. Læs Det Nye testamente igennem, og du vil finde ud af at, der ikke findes et eneste vers der taler om, at korsfæstelsen skal ske engang i fremtiden. Du, døde med Jesus Kristus. Det er Bibelens helt klare vidnesbyrd. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; Rom.6.6. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. Gal. 2.20. De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Galater brevt 5. 24. Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden. Galater brevet. 6.14.
Du er altså døde med Kristus. Kan en død, dø to gange eller flere? Kan du?
Det er en kendsgerning, i den kendsgerning ligger den fuldstændige løsning på hele dit problem. I den kendsgerning finder du den fuldstændige udfrielse fra din onde tilbøjelighed, din syndig natur/Adams natur, dit gamle menneske (Adams-mennesket). Du er både død begravet i dåben med Herren Jesus , blevet rejst op af Gud selv til et helt nyt Kristus liv i Guds Søn ikke. Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl, den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Vi læser i. 1. Korinther. 15.45. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen.1.Korinter.15. 47.
Jesus Kristus, Kaldes for den sidste Adam og det andet menneske.
Læg mærke til at Skriften ikke kalder Herren Jesus for, den anden Adam eller det sidste menneske, men derimod for den sidste Adam og det andet menneske.
Som den sidste Adam samler Han i sig alt det, der var i den første Adam. Alt det der var i den første Adam, blev (er sket) taget bort i den sidste Adam. Du er lige som alle er indbefattet i den første Adam, er også indbefattet i den sidste Adam. Da den sidste Adam døde, døde vi alle i ham, også dig, fordi, vi var alle indbefattet i ham. Den sidste Adam døde, dermed døde hele slægten. Som det andet menneske begyndte Han på en hel ny række af mennesker, i i modsætning til det første menneske, bliver som Gud ønsker mennesket. Som den sidste Adam udslettede Han hele slægten, som det andet indførte Han en ny slægt. Jesus Kristus døde som den sidste Adam og opstod som det andet menneske.
Din nye tilværelse begynder med opstandelsen. Korset gør en ende på dit gamle menneske, men ud af døden opstår der i Jesus Kristus, en hel, ikke en halv, hvor du selv skal ordne den anden halvdel ved dine selv forberedelses forsøg, ny, men skabning, i Kristus, det andet menneske. Derfor, om nogen er i Kristus, er han en ny skabning, alt det gamle er forbi, se noget nyt er blevet til. 2.Korinter.5.17.
Her ser du at du godt kan stoppe med dine egne regler eller paragraffer som du sætter op for dig selv som del mål du skalnå.
STOP MED DET NU: DU ER KØBT FRI:
Der er ingen af os, der nogensinde vil gøre virkelige åndelige fremskridt, uden du i tro, ser det helt klart. Har du ikke set Kristus Jesus, som bærer alle dine synder, kan du ikke blive retfærdiggjort. Har du ikke set Ham, som den der bærer dig op på korset, kan du ikke blive helliggjort. Det var ikke kun alle dine synder Jesus bar, du blev selv lagt på Ham.
Du forstår så godt, du er for dårligt et menneske til at leve som kristen, du ønskede af hele dit hjerte af være død med Kristus. Derfor, forsøgte du at dø, og du forsøgte at leve som om du var død. Du kender helt sikkert, de krampagtige forsøg? De førte selvsagt ikke til noget. Du blev ikke frigjort, ved alle dine forsøg på at dømme dig selv, og være som en død. Selv efter mange år efter din omvendelse er du sådan set, ikke rigtig kommet nogen vegne, det på trods for dine anstrengelser for at dø.
Du må have Jesus til at åbne dine øjne med Guds øjensalve. Det sker gennem ordet og evangeliet du modtager i tro ind i dig og dit liv.
Da Jesus Kristus døde du også. Din død med Kristus var og er en fuldbyrdet kendsgerning. Når det går op for dig, vil du danse af glæde og ikke kunne tie stille med hvad Jesu har gjort for netop dig. Død korsfæste begravet, oprejst til Han opstandelses levende liv i frihed far syndens og dødens magt. Ved du at Kristus er død, og du er lige så død som Ham? Ved du at Kristus ikke er mere død end dig og mig? Fra det øjeblik vil du aldrig tvivle på din egen død med Kristus. Fra det øjeblik vil spørgsmålet om din død med Kristus, noget der hører fortiden til, ikke noget der skulle ske, engang i fremtiden, eller du selv skal forsøge at arbejde på og spille død, uden du er dte i virkeligheden
Du læste i Bibelen, du bad, i gik i kirke, du gav almisser/tiende, du gjorde en hel masse gode gerninger. Men så en dag blev dine øjne åbnede, og du så at der ved Jesu Kristi kors, var der allerede vundet fuld og helt frelse til dig. Du tog imod frelsen og takkede Herren derfor og oplevede freden og glæden i Ham. På helt samme måde går det til med frigørelsen og helliggørelsen.
Du har måske i årevis, forsøgt på at tilkæmpe dig kontrol over fx dit temperament. Du har sikkert forsøgt ed egen kontrol, selvbeherskelse, lige lidt hat det hjulpet på dig. Du har studeret/ransaget Skrifterne, du har bedt, du har opsøgt de hellige for at få råd. Du har kæmpet eller arbejdet med dig selv for at fjerne alle dine fejl og mangler, alt sammen uden nogen virkning, så snart du nogenlunde er færdig med det ene så er det noget andet, en skrue uden ende, en kamp du aldrig vil vinde.
Om du da bare ville du holde op med at gøre noget. Når du som menneske modtager lys ovenfra ophører alle dine menneskelige aktiviteter og alle dine anstrengelser. Da går du ind til troens sande frigørende hvile. Romerbrevet kap. 6 I den forbindelse må du læse i Romerne kap 6, det vigtigste kapitel i Skriften, når det gælder frigørelse fra det gamle menneske. I det kapitel siger Paulus: "Vi ved jo, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet med ham." (vers 6). Spørgsmålet om din frigørelse fra syndens magt står og falder med, om du ved det, og tror på det! Ved du det, i tro? Uden den viden i tro, kan du aldrig opleve frigørelse.
Et normalt kristenliv begynder med en meget bestemt og afgjort viden. Ikke først og fremmest på en forstandsmæssig viden, men på, at dit hjertes (sindets) øjne er blevet åbnet for, hvad der skete, da Kristus døde. Du behøver ikke vente på at dø med Kristus. Du er død! Det må du vide, det må du se; da begynder du at prise og takke Herren. Når du ved, ved at modtage det i tro, at du er død med Kristus, da er det en selvfølgelig ting for dig at regne dig selv for død. Derfor skriver Paulus i vers 11: Sådan her, skal også I regne jer selv for døde fra synden. Det er en naturlig fortsættelse af vers 6.
Det er den eneste ting, et menneske kan gøre helt nøjagtigt. En plus en er to, det gælder her i landet, rejser du mod syd eller nord, er en plus en stadig to, det gælder overalt på jorden der findes ingen kompromis eller afvigelser herfra! At regne er altså bl.a. at konstatere ufravigelige kendsgerninger, der gælder overalt. Det er godt at vide det, når Ordet siger: Sådan her, skal I også regne jer selv for døde fra synden!
Hvis jeg ejer 15 kr., kan jeg ikke i min regnskabsbog bogføre 16 kr. Hvis jeg kun ejer 15 kr., men alligevel prøver at regne med, at jeg ejer 16, bringer jeg mig selv i vanskeligheder, når jeg skal udrede 16 kr. Det nytter ikke, at jeg af al magt prøver at bilde mig selv ind, at jeg alligevel ejer 16 kr. Det nytter ikke, at jeg stadig går og gentager for mig selv: "Jeg har 16 kr., jeg har 16 kr., jeg har 16 kr." Det nytter ikke, at jeg håber på, at der vil ske et mirakel, hvis jeg bliver ved med at regne med, at 15 kr. er 16 kr., og at differencen vil blive udlignet ved en slags hekseri. Nej, har jeg 15 kr., kan jeg kun regne med at have 15 kr., og det vil være tåbeligt at regne 15 for 16! Har jeg derimod 16 kr., kan jeg ganske trygt indføre 16 i mit regnskab, for det stemmer jo med kendsgerningerne.
Gud vil ikke bede dig regne med, at du er død med Kristus, hvis du stadig lever. Gud vil ikke bede dig om at gentage for dig selv: "Jeg er død, jeg er død, jeg er død," hvis du stadig lever. Sådan er der mange kristne, der har opfattelsen af Gud. De regner sig selv for levende, men håber dog, at der vil ske et eller andet mirakel, hvis de bliver ved med at gentage, at de alligevel er døde med Kristus! Men den slags mærkelige ting opfordrer Gud aldrig sine børn til, heller ikke dig. Nej, du er døde med Kristus, derfor regner du også dig selv for død. Det er vigtig du bygger på faste kendsgerninger! Det er muligt, at du ikke føler, at du er død med Kristus; men det ændrer ikke kendsgerningen. Føler du, at Kristus er død? Nej, men alligevel tror du det, fordi Ordet lærer dig det! Føler du, at røveren ved hans side er død? Nej, men alligevel tror du det, fordi Ordet lærer dig det. Du tror på Kristi død, og du tror på røverens død, men hvad med din egen død med Kristus? Den tvivler du på, fordi du ikke føler den! Og dog siger Ordet ganske tydeligt, at du også døde med Kristus. Der er ikke stærkere beviser på Kristi død og røverens død end på din død! Du har intet andet end Guds ord at holde dig til i disse ting. Enten du føler det eller ej, er røveren død! Det er kendsgerninger, men det er også en guddommelig kendsgerning, at du er død med Kristus! Du er død!
Din sag er behandlet! Det er sandelig et evangelium for kristne!
Det er rigtigt, at dine følelser gerne vil spille dig et pus, og Satan visker dig i øret (i dine tanker), at du alligevel ikke er død med Kristus. Hvad vælger du da at tro? Vælger du at tro dine følelser, satans løgne eller Guds ord? På tilsvarende måde, når det drejer sig om din død, med Kristus. Hvad enten du føler det eller ikke, er du død med Kristus. Hvad enten dine erfaringer og oplevelser beviser det eller ikke, er du død med Kristus. Den kendsgerning kan intet forandre eller rokke. Den forbliver, den står fast. Hvis du også står fast på den kendsgerning, kan Satan ikke rokke dig! Men, tvivler du på denne kendsgerning, vil Satan få overhånd over dig. Intet kan rokke guddommelige kendsgerninger! De er grundlaget for hele din frigørelse. Det er evangeliet!
Den verdens rige er ikke Guds rige. Den første skabning er blevet den gamle skabning. Gud giver en ny skabning, et nyt rige og en ny verden. Intet af den den gamle skabning, det gamle rige eller den gamle verden kan overføres til det nye.
For at føre dig ind i sit rige må Gud også gøre dig til en hel ny skabning. Hvis du ikke er blevet en helt ny skabninger, passer du ikke ind i det nye rige. Hvad der er født af kødet, er kød, måske opdraget, måske kultiveret, måske forbedret, dog stadig kød! Om du passer for det nye rige, afhænger af, om du tilhører den gamle skabning eller den nye. Er du født af kødet eller af Ånden? Din oprindelse er afgørende for, om du hører hjemme i Guds rige eller ikke. Spørgsmålet er ikke god eller dårlig, men kød eller Ånd. Hvad der er født af kødet, er kød, og det vil aldrig blive andet! Når du virkelig ser, at Gud vil have noget helt nyt for sig selv, da forstår du, at du aldrig kan bringe noget fra det gamle rige ind i det nye. Gud kan ikke føre dig ind i sit rige, som du er. Derfor gjorde han det først af med dig ved Kristi kors. Derefter beredte han ved opstandelsen et nyt liv for dig. Når du på den måde er en ny skabning med en ny natur, kan du gå ind i det nye rige og den nye verden.
Korset var det middel, Gud brugte for at sætte dig til side. Opstandelsen var det middel, han brugte for at give dig gratis uden dine gen fortjeneste, det nye liv, du må have for at komme ind i det nye rige.
Det største negative i universet er korset, for ved det udslettede Gud alt, der ikke var af ham selv. Det største positive i universet er opstandelsen, for ved den skabte Gud den nye skabning. Opstandelsen står som begyndelsen for den nye skabning. Det er velsignet at se, at korset er afslutningen på alt det, der tilhører det gamle rige, og at opstandelsen er begyndelsen til alt det, der tilhører det nye rige. Alt det, der har sin begyndelse før opstandelsen, må udslettes. Opstandelsen er Guds nye startpunkt!
Vi har nu to verdener for dig, den nye og den gamle. I den gamle har Satan det, absolutte herredømme. Du er måske et godt menneske i din gamle natur, men så længe du tilhører din gamle natur, er du dømt til korset, fordi intet af dit gamle menneske kan overføres til det nye.
Korset er Guds erklæring om, at hele din gamle skabning må dø. intet af den gamle Adam passer på den anden side korset. Alt ender der. Jo før du ser, at alt det, du fik fra Adam, er forbi ved korset, des bedre! Ved korset har Gud gjort det muligt for dig at blive fri for det gamle menneske. Gud har i Jesus, ved at korsfæste ham, gjort det af med alt det, der var af Adam. Gud proklamerede gennem universet: Ved korset har jeg tilintetgjort alt det, der ikke er af mig selv. Du, der tilhører din gamle skabning, er blevet korsfæstet med Kristus!
Eller ved I ikke, at alle vi, som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død? Vi blev altså begravet med ham ved dåben til døden. Romer brevet. 6:3-4.
Hvad er meningen med dåben?
Nu tænker vi ikke på spørgsmålet om en håndfuld vand eller om kerneydelses dåb, vi tænker på dåbens indhold og mening. Dåben er noget stort, for den er forbundet både med korset og med opstandelsen. Gud har talt til os alle også dig, ved korset. Ved korset har han talt om dommen over dig, over verden, over den gamle skabning og over det gamle rige. Gud har sat dig i Kristus Jesus og korsfæstet dig i ham. I den sidste Adam har han udslettet alt det, der var i den første Adam. Dåben i sig selv er hverken død eller opstandelse, den er begravelse. Men hvem er kvalificeret til begravelse? Kun de døde! I dåben bekender du dig selv som død og kun tjenlig til graven. Der er en gammel og en ny verden, og mellem de to er der en grav.
Gud har allerede korsfæstet dig, men du må være villig til at blive overgivet til graven. Din begravelse bekræfter Guds dom over dig ved hans Søns kors. Den bortskærer dig fra den gamle verden og bereder dig for den ny. Dåben er således ingen lille ting. Dåb rydder grunden for den nye skabning ved at sørge for begravelsen af din gamle skabning. Du går ind i Kristi død, men du går ikke ind i hans opstandelse Hans opstandelse kommer ind i dig. Dermed får du nyt liv! Du i Kristus, det er din død med ham, Kristus i dig, det er opstandelsen med ham
Dit kristne liv består ikke i, at dit gamle menneske pyntes op og gøres skikket eller du helliger, renser dig selv, for Guds rige, det består ikke i, at Gud kommer en ny lap på din gamle klædning, det består ikke i, at du gør dit bedste, og så gør Gud resten, det består derimod i, at Gud har kasseret og dømt dit gamle menneske til døden og i stedet for giver dig et helt nyt liv, det består med andre ord i dom og nyskabelse Så radikalt er det. Alt andet vil Gud ikke kendes ved. Her er det troskampen raser for manges vedkommende de har ikke set, at Gud har dømt dem på Kristi kors, og derfor forsøger de stadig at komme med det bedste af deres egne hænders værk til Gud i håb om, at han på den ene eller anden måde vil kendes ved deres anstrengelser. Men Gud kendes aldrig ved noget fra den gamle skabning, noget af dit eget. Det kan aldrig tilfredsstille ham, og han vil aldrig sænke sine krav ned til, hvad du kan præstere. Hvilken befrielse for dig, når du ser det og i tro går ind under det!
Da er du færdige med dig selv, hvor godt at være færdig med sig selv! Når fristeren kommer, og Satan vil bilde dig ind, at du ikke er død med Kristus, ler du nu en befriende latter lige op i fristerens ansigt, du ved bedre! Du ved, at du blev korsfæstet med Kristus, og at han nu er dit liv! Du ved det, du er forløste derved!
Det vidner hele Det nye Testamente klart om. Kristenlivet er både i sin begyndelse, sin fortsættelse og sin fuldendelse et liv, en vandring i tro. Tro er først og fremmest at regne med, hvad Gud har gjort. Troen regner altid med Guds store og fuldbyrdede gerninger. Troen har altid med fortiden at gøre. Den siger altid: Det er gjort! Det er fuldbragt! Gud har gjort det! Det gælder også din helliggørelse, din forløsning fra den gamle natur og de gamle fristelser. Det er fuldbragt, og det hører alt sammen med til et ganske normalt kristenliv!
Mange er tilbøjelige til at mene, at kapitel 7 i Romerbrevet ikke står på sin rette plads, men at det burde stå før kap. 6. I det kapitel er alt jo så fuldkomment og herligt, hvordan kan der efter det forløsende kapitel komme et syvende kapitel fuldt af nederlag? Du kan imidlertid være sikker på, at kap. 7 står, hvor det skal! Kap. 6 handler om frigørelse fra synden kap. 7 handler om frigørelse fra loven. I kap. 6 fortalte Paulus dig, hvordan du kan blive befriet fra syndens magt, og da du havde hørt og lært det, mente du, at nu havde du ikke mere at lære, nu var sagen i orden!Men så føres du ind i kap. 7. hvor du lærer, at frigørelse fra syndens magt ikke er tilstrækkeligt, du må også frigøres fra loven!
Det er mange kristne der er bundet af synd, selvom de virkelig er frelst. Der er bestemte synder, du konstant ligger under for. Så hører du en dag budskabet om, at du er korsfæstet med Kristus, og fryder dig over det. Og så regner du selvfølgelig med, at nu er dit problem m.h.t. synden endelig løst. Du anser dig selv for død fra synden, du overgiver dig fuldt og helt til Kristus, selvom det netop er, hvad du bør gøre, oplever du ikke den forløsning, Rom.6 taler så herligt om. Hvorfor ikke?
Du vil gerne være Gud til behag og begynder derfor på at gøre hans vilje. Her er det, fjenden lokker så mange oprigtige kristne, der af hele deres hjerte længes efter at være Gud til behag, ind på en gal vej. Du sætter alt ind på at gøre Guds vilje, du samler al din kraft om at gøre Guds vilje, du sætter hele din vilje ind på at sige nej tak til synden og vil stå fast, men lidt efter lidt opdager du til din forfærdelse, at du slet ikke har lyst til at gøre Guds vilje, du får måske endda ulyst til den, ja modvilje imod den, og til din endnu større forfærdelse opdager du, at du slet ikke kan gøre Guds vilje, du gør lige det modsatte af hans vilje!
Så begynder du at ransage dig selv: Ved jeg virkelig, at jeg er død med Kristus? Ja! Overgav jeg mig virkelig til ham? Ja! Regnede jeg virkelig mig selv for død med Kristus? Ja! Har jeg taget min overgivelse tilbage? Nej! Hvorfor kan jeg da ikke gøre Guds vilje? Hvorfor virker sandheden ikke i mit liv? Sådan endevender du din egen tilstand, og til sidst kommer de ofte til den mismodige konklusion, at du overhovedet ikke elsker Guds vilje, og så giver du dig til at bede om kraft til at gøre den! Du bekender din ulydighed og indvier dig på ny til Gud. Du lover aldrig mere at være ulydig, og du har knap nok rejst dig fra bønnen, før du falder i ulydighed igen. Så siger du til dig selv: Var min sidste indvielse ikke tilstrækkelig afgjort? Den gang skal det være fuldt og helt! Og så sætter du al din viljekraft ind på at redde situationen, kun for at hente et endnu større nederlag ved den næste fristelse. Dine øre begynder nu at opfange ekkoet af Paulus' ord: Jeg ved, at i mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt; viljen har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke; det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Ak ja, siger du. Jeg er og bliver magtesløs, jeg er jo også død og hvad kan en død vel gøre.
Du finder sig selv midt i kap. 7 i Romerbrevet og ved ikke hvorfor. Årsagen er den, at du ikke har oplevet frigørelsen fra loven. Er du bundet af loven, er du i virkeligheden også bundet af synden, fordi, loven er syndens kraft. 1.Korther. 15:56. Nåden er, at Gud gør noget for dig. Loven er, at du gør noget for Gud, det kan uden du ser eller ved det være din egen game Adams selvretfærdigheds lov du bruger, og er bundet til og af. Loven/paragrafer betyder, at Gud kræver noget af dig. Du må frigørelse fra loven altså betyde, at Gud ikke kræver noget af dig. Frigørelse fra loven medfører, at Gud fritager dig for at gøre noget for ham. Så snart et menneske forsøger at behage Gud, er det under loven. Så snart et menneske er frigjort fra loven, kan det sige: Jeg vil ikke forsøge at gøre noget for Gud!
Er det ikke en frygtelig lære? Er det ikke kætteri? Nej, tværtimod, det er evangeliet!
Frigørelse fra loven betyder altså, at du holder op med dine forsøg på at behage Gud. Gud ved, at du i dig selv er fuld af synd fra hoved til fodsål. Han ved, at at du er den legemliggjorte svaghed og elendighed. Han ved, at du slet intet kan gøre, at du er magtesløs, på grund af synden er vi alle magtesløse, også dig. Men problemet er, at du ikke ved det! Jo, du ved jo nok, at alle mennesker er syndere, og at du også er en synder, men du ved ikke, hvad det indebærer, du ved ikke, hvor elendig og svag og afmægtig netop du er. Derfor må Gud lade dig erfare det, så du tvinges til at erkende det! Og hertil bruger han loven. Den lærer dig, hvor elendige du er Jo mere du forsøger at holde den, des mere bliver din svaghed afsløret Gud har hele tiden vidst, hvordan du er, nu begynder du selv at se og erfare det! Ofte må du igennem meget smertelige erfaringer, før du virkelig indrømmer, at der ikke bor noget godt i dig.
Gud gav dig ikke loven, for at du skulle holde den Han gav dig loven, for at du skulle bryde den! Der er intet vers i Det nye Testamente, der lærer dig, at Gud gav loven, for at den skulle holdes. Tværtimod lærer du, at den blev givet, for at der kunne blive overtrædelse. Men loven kom til, for at faldet kunne blive større Romer 5:20 Loven blev givet for at gøre dig til lovbrydere. Og når du virkelig har set, hvad du er, og hvad du indeholder, da har loven gjort sin gerning. Da har den været den skolemester, der førte dig til Kristus, så han kan holde loven i dig.
Frigørelse fra loven betyder ikke, at du ikke gør Guds vilje, men at du er frie for at gøre den af dig selv. Fra nu af gør en anden den i dig. Når du er blevet helt overbeviste om, at du ikke kan gøre Guds vilje, da nægter du også at forsøge på det. Skal nogen gøre Guds vilje, må det være Herren Jesus selv, der gør den. Gud har aldrig ændret eller nedskrevet sine krav, og du er aldrig blevet i stand til at opfylde dem. Se du nu den kendsgerning i øjnene! Du skal ikke forsøge ad en anden vej ny ved at gøre som så mange gør, nedjusterer Guds krav. Glem du alt om at forsøge på at holde Guds bud i egen kraft, overlad det til lovgiveren selv at holde loven. Han stiller sine krav, og indfrier dem også! Hvilken befrielse, du har intet at skulle gøre! Husk det! Forsøger du at gøre noget for at holde budene og opfylde Guds krav, kan Gud intet gøre! Når Guds bud møder dig, sig da: Jeg vil ikke forsøge på at holde dem, men jeg stoler på, at du selv, Herre, holder dem i mig! Da skal du erfare, at det lykkes uden ringeste anstrengelse fra din side!
Når du selv giver op, kan Gud komme til. Han venter, indtil du har opbrugt din egen kraft og ikke selv kan gøre mere. Husk, at Gud har dømt og forkastet alt, hvad der har med dit gamle menneske at gøre! Hvis du selv prøver på at gøre noget, forkaster du i virkeligheden Kristi kors. Gud har erklæret, at du kun er tjenelige til døden, og vi bekræfter Guds dom over dig ved at holde op med alle dine egne anstrengelser for at behage ham og gøre hans vilje. Enhver sådan anstrengelse er en fornægtelse af hans værk på korset og af hans dom over dig.
Det elendige menneske i kap. 7 i Romerbrevet forsøgte selv på at opfylde lovens krav. Det var årsagen til alle hans nederlag og al hans elendighed. Den gentagne brug af ordet jeg i det kapitel giver os nøglen til hans elendighed. Han troede, Gud bad ham om at holde loven, og derfor forsøgte han på det, men Gud forlangte slet ikke sådan noget af ham. Det må du også se i øjnene! At prøve at behage Gud er en stor fristelse for mange, især for dig, der længes efter at have alt i orden med Gud. Hvilken befrielse og glæde, når det går op for dig, at du overhovedet intet kan gøre for at behage Gud, og at han intet forlanger af dig.
Kapitel 6 i Romerbrevet handler om syndens legeme, kapitel 7 om dødens legeme. Når Paulus taler om syndens legeme, tænker han på et legeme, der er aktivt optaget med at synde. Han tænker med andre ord på dit forhold til synden. Når han taler om dødens legeme, tænker han på et legeme, der er magtesløst over for loven, et legeme, som ikke kan gøre Guds vilje. Han tænker med andre ord på dit forhold til loven. Når det drejer sig om det, der er ondt, verdsligt, og satanisk, har du et syndigt legeme. Hvad angår alt det, der er rent og helligt, alt, hvad der har med Himmelen og Gud at gøre, har du et dødens legeme.
Du har uden tvivl erfaret i dit eget liv. Du har ingen problemer med at snakke om verdslige ting. Når talen er om det, er du som skåret for tungebåndet, men når talen kommer ind på Guds riges ting, når det gælder om at vidne om Herren, da vil din tunge ikke fungere. Du har et syndens legeme, hvad synden og verden angår, men et dødens legeme, hvad Guds vilje angår. Når du skal bede, falder du i søvn, når du skal tjene Herren, bliver du utilpas, når der kaldes på dig, er du alt for træt, sandelig, du bærer på vægten af et dødt legeme, når det gælder om at gøre Guds vilje. Det er, som om du kan gøre alt andet end Guds vilje. Den, der er død, er så svag, at han ikke kan blive svagere. Når Paulus siger, at han har et dødens legeme, når det gælder om at gøre Guds vilje, betyder det altså, at han er så svag angående at opfylde loven, at han ikke kan blive svagere, han er absolut hjælpeløs og elendig. Jeg elendige menneske! råbte han. Det er godt, når vi som et menneske når til at give op som Paulus. Det fortvivlede råb, Paulus sendte op, er til Herren er skønt at høre!
Du som menneske kan i en vis forstand ikke gøre noget mere åndeligt eller skriftmærssigt end at råbe sådan! Men intet menneske, heller ikke dig vil opsende det råb, før han er nået dertil, at du ved, at du intet kan gøre, og derfor er færdig med at tage fornyede beslutninger om at behage Gud. Kun det menneske, der har opgivet sig selv, vil opsende et sådant råb.
Har du opgivet dig selv, eller håber du stadig, at du, hvis du læser eller beder mere, vil blive en bedre kristen? Det er ikke forkert at læse mere eller bede mere, tværtimod! men det er helt forkert at gøre det til grundlag for forløsning og sejr i livet. Hvordan fik du tilgivelse, for din synd? Ved at læse eller bede mere? Nej, du så hen til korset i tillid til, hvad Jesus havde gjort for dig, og derved modtog du syndernes tilgivelse som en ufortjent gave.
På samme måde med frigørelsen fra syndens magt. Den modtager du ikke som løn, fordi du læser eller beder mere, men som en uforskyldt og fri gave ved troen på Jesu fuldbragte værk. Derfor udbryder Paulus, efter sit fortvivlede råb noget forjættende og opløftende, nemlig: Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme? Hidtil har han set sig om efter hvad, der kunne hjælpe ham fastere beslutninger, mere bøn, mere helhjertet indvielse, mere læsning, men var blevet lige så dybt skuffet som du er, nu ser han sig om efter hvem, der kan hjælpe ham, og han bliver ikke skuffet! Indtil nu har han spejdet efter en løsning på sit problem, nu ser han efter en frelser! Alle hans forventninger er nu rettet til en anden! Er dine det?
Du ved, at retfærdiggørelsen er din Herres Jesu Kristi værk alene og ikke kræver noget arbejde fra din side, men du mener måske stadig, at helliggørelsen afhænger af dine anstrengelser, en slags proces du skal arbejde på hele livet. Nogen tror, at de kan få tilgivelse ved fuldtud at stole på Herren, men at de kun kan gøre Herrens gerning ved selvarbejde. De er bange for, at der intet sker, hvis ikke de selv gør noget. De er bange for om de ikke arbejder gør de ikke Guds vilje og kan gå fortabt pga. Det. De forstår endnu ikke, hvad der ligger i Jesu råb på korset: Det er fuldbragt!Måske det netop er dig sådan! Du forstår ikke, at Jesus på korset har gjort alt for at vinde tilgivelse og fuld forløsning til dig! Det er gjort, lovet være Herren!
Da Paulus havde set det, udbrød han med det samme: Gud ske tak! Han havde set, at alt det, han havde arbejdet og kæmpet for at gøre, var gjort, derfor måtte han udbryde: Gud ske tak! Gud havde gjort det! Havde det været Paulus selv, der endelig var nået frem til at gøre det, måtte der have stået: Paulus ske tak! Eller. Jeg gjorde sådan og sådan se hvordan jeg opnåede det, bare gør som mig Paulus etc. Men sådan forholder det sig ikke. Paulus havde set, at han var et elendigt menneske, og at Gud alene kunne hjælpe ham. Derfor sagde han: Gud ske tak! Heraf forstår du, at æren for et menneskes frigørelse fra loven og synden alene tilkommer Gud, og det er netop sagen! Gud vil have hele æren. Han vil ikke dele den med noget menneske, derfor gør Gud selv hele arbejdet også i dig!
Romerbrevet kap.8. I de første 9 vers i kapitel 8 forklarer Paulus sig nærmere, om hvordan du oplever den frigørelse, du behøver for at leve rent og helligt i verden. Han viser dig, at det kun er muligt i kraft af Den Hellige Ånd i dig, hans eget liv ikke dit indefra og ud leves det. For at du bedre kan forstå, hvad han mener, må du danne dig et overblik over alt, hvad han underviser dig om fra kap. 5 til og med kap. 8, et af de mest centrale afsnit i hele Skriften. I disse kapitler viser han dig fire forskellige stadier i den troendes liv. Dette kan stille det op således:
5.Kap. I Adam.- 6.Kap. I Kristus.
7.Kap. I Kødet.- 8.Kap. I Ånden.
Stiller du det op på den måde over for hinden, ser du modsætningerne meget tydeligt. Enten er du i Adam, i dit køds gamle natur, eller du er i Kristus, altså, enten er du i kødet eller i Ånden.
Er du i kødet, da virker alt det i dig, der stammer fra Adam, helt af sig selv. Er du i Ånden, virker omvendt alt det, der er af Kristus, helt af sig selv i dig. Det afgørende for dig er altså at være i Ånden. Det er et meget vigtigt punkt for dig, fordi, der er så mange, der mener, det er tilstrækkeligt, om bare de er i Kristus. De kender sandheden om at være i Kristus, de taler om den og vidner om den, men det er nærmest en teoretisk sandhed for dem, ikke livet og virkeligheden i og igennem dem. Er det sådan du har det? Det skyldes ganske enkelt, at du ikke har været opmærksom på, at sandheden om, at du er i Kristus, kun bliver en personlig virkelighed og praktisk erfaring for dig, når du lever i Ånden. At leve i kødet er ganske enkelt, at leve og handle i din egen kraft. Du kender det sikkert når du siger. Nej, nu vil jeg ikke gøre det her mere, jeg vil gøre det i stedet for. Det giver sig f.eks. udslag på den måde, at du ser i Bibelen, at du skal være ydmyg, og hvad så? Lever du i kødet, forsøger du med det samme at blive ydmyg, i stedet for at forstå, at du slet intet selv magter, heller ikke at blive ydmyg. Du lever altså i kødet, når du mener, at du kan gøre Guds vilje, og derfor forsøger på det, eller lever så godt du nu engang kan.
Om du lever i Ånden, har du den tillid til HelligÅnden, at han vil gøre alt det, Gud ønsker. Lever du i Ånden, da ser du bare hen til ham, hver gang du stilles over for nye krav, for at lade ham opfylde kravet i stedet for dig, du kan jo som død ikke selv. Når du ser i ordet, at Gud ønsker ydmyghed af dig, bestræber du dig ikke mere på at blive ydmyg, men vender dig til Herren og siger til ham: Herre, jeg kan ikke selv blive ydmyg, men jeg har den tillid til dig, at du vil virkeliggøre din ydmyghed i mig! Du træder simpelthen til side, og lader Gud gøre det hele ved Helligånden. Du blev måske engang bedt om at besøge en ven, som du vidste, ikke var særlig nem at have med at gøre. Inden du gik derhen, sagde du til Herren, at du stolede på, at han ville lade sit sindelag komme til udtryk gennem dig, og til din overraskelse blev du slet ikke irriteret, da du sad hos din ven, selvom han var meget ubehagelig og uvenlig. På vejen hjem tænkte du over din oplevelse og spurgte dig selv, om du kunne være lige så rolig næste gang. Du var overrasket over dig selv og søgte en forklaring. Forklaringen er, at HelligÅnden var med dig. Desværre er der alt for mange, der kun har sådanne oplevelser af og til Det burde være det normale for os alle.
Når HelligÅnden arbejder og gør det hele, kan du helt spare dig selv,dine enge Adams anstrengelser. Det er slet ikke et spørgsmål om at bide tænderne sammen og forsøge at holde kontrol over sig selv, skulle det lykkes for dig at tilkæmpe dig kontrol over dig selv, anser Gud slet ikke det for nogen sejr, fordi en virkelig sejr i Guds øjne vindes kun der, hvor ingen menneskelige anstrengelser har været medvirkende.
Fristeren har altid det mål at få dig til at gøre noget. Kan han give dig stres, dårlig samvittighed over alt det du burde gøre, er han godt tilfreds. Satans fristelser går ikke først og fremmest ud på at få dig til at gøre noget syndigt, men på at få dig til at gøre noget i din egen kraft Så snart du er i gang med selv at gøre noget, har han vundet sejr over dig. Hvis du i stedet for intet gør, hvis du ikke lader kødet komme til, kan han aldrig overvinde dig.
Sæt Gud og Jesus på første pladsen i dit liv. Send Gud foran dig ved du selv træder til side bage ved Gud på korset. Din sejr ligger i at være skjult i Kristus og ikke selv gøre noget, men have den tillid til ham, at han vil gøre det hele. Så snart du begynder at arbejde selv, taber vi terræn. HelligÅnden er givet netop dig. Den er givet dig for at han skulle gøre Guds vilje. Det er jo blevet afsløret, at ingen af os kan behage Gud og gøre hans vilje, heller ikke dig selv om du stadig forsøger, du er magtesløs , død som du er. Kristus på korset er grundlaget for din frelse og fuldstændige frigørelse. HelligÅnden er kraften, der virkeliggør frelsen og frigørelsen i dig.
Troede du ham mere, ville vi også takke mere og bede mindre! Paulus sagde: Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre. Af den taksigelse lærer du, at det liv, du lever, er i Jesus Kristus alene. Du må være klar over, at kristenlivet ikke er, at du prøver at leve livet, som Kristus levede det, eller at du forsøger at blive som Kristus. Det er heller ikke, at Kristus giver dig kraft til at leve, som han levede. Det er Kristus selv, der lever sit liv gennem dig. Det er ikke Kristus, der hjælper dig med at gøre noget, men Kristus, der alene gør det hele, forskellen er grundlæggende. Er du f.eks. utålmodig, skal du ikke bede: Herre, hjælp mig at blive tålmodig, heller ikke: Herre, giv mig tålmodighed, men: Herre, vær tålmodig i mig Det betyder ikke, at du bliver styrket til at være tålmodig, for du er helt sat til side. Det er den Herre Jesus, der frembringer sit tålmodige liv i dig.
Ja, men alligevel, hvis Gud ikke vil give mig tålmodighed, hvad skal jeg da gøre? Har du bedt ham give dig tålmodighed? Ja, helt sikkert du har. Og har du modtaget den? Nej, vel da, det har du ikke. Det kan også være andre ting end tålmodighed du mangler, måske tilgivelse af andre og dig selv. Sagen er i virkeligheden, at du ikke behøver tålmodighed, eller mere kærlighed og tilgivelse. Du behøver hverken ere tålmodighed, kærlighed eller tilgivelse. Du behøver Kristus i dig ved Den Hellige Ånds eget liv i stedet for dit eget gamle Adams liv. Aldrig vil en dosis tålmodighed eller en dosis af noget andet kunne klare dit behov. Du behøver intet mindre end Kristus og du behøver intet mere Han er alt det, du har brug for. Gud deler ikke sin nåde ud til dig i portioner: en del tålmodighed, kærlighed og tilgivelse til de utålmodige, ukærlige dem der ikke kan eller vil tilgive, noget kærlighed til de ukærlige, lidt ydmyghed til de stolte, etc. Gud har kun et svar på menneskers behov, og svaret er Jesus Kristus.
Kristus er svaret på ethvert menneskeligt behov. Det er ikke dig, der bliver tålmodig, kærlig og ydmyg, men Kristus, der bliver din tålmodighed, kærlighed og ydmyghed. Han bliver tålmodig og kærlig og ydmyg i stedet for dig. Du er jo død, hvorfor så prøve at holde liv i døde Adam? Jesus Kristus døde i dit sted, så du kunne få tilgivelse. Han lever i dit sted, om du da vil træde op på korset, til side og tillade Ham leve i dit sted, så du kan få frigørelse.
Heri er på to måder vor stedfortræder, som stedfortræderen på korset, ved hvem du fik tilgivelse, og som stedfortræderen, der vinder sejr for dig og i dig. Paulus sagde: Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig
Ikke mere mig, men Kristus. Er det ikke at have en stedfortræder? Her ser du ved summen af dit kristne liv: Jeg lever ikke mere, men Kristus lever sit liv i mig. Der tales om et forandret liv, men det er ikke nok, du behøver et helt nyt liv. Dit liv er syndigt og vil altid være det. Men den Herre Jesus kommer ind i dit liv og ombytter dit liv med sit. Du må simpelthen ud, og han kommer ind. Det går ud ved korsfæstelse, og han kommer ind ved opstandelse. Hvor er det godt at træde til side, så Kristus kan leve sit liv i os. Hvor godt er det ikke, når fristelsen kommer, da at kunne træde til side og sige: Herre, jeg nægter at foretage mig noget, for jeg ved, at hvis jeg gør noget, forplumrer jeg kun sagen Men jeg har tro til, at du vil klare situationen. Du klarede min frelse så det her klarer du også. Det er sejr uden indsats fra din side. Det er at tro, ikke at forsøge.
Du er nok klar over, at retfærdiggørelse ikke skyldes nogen anstrengelse fra din side, alligevel udfolder nogen anstrengelser for at blive helliggjort. Husk endelig, at Kristus Jesus er blevet din .helliggørelse. 1. Korinter. 1:30. Det betyder ikke, at han hjælper dig til et helligt liv, men at han blev givet hen til dig som din herlighed. Det siges ikke, at han er din kraft til at leve et helligt liv, men at han er din hellighed. Han er din tålmodighed, han er din selvbeherskelse, han er din ydmyghed, han er din kraft. Det er derfor, du i fast tillid og tro derpå siger, at Gud kun har et svar på alle dine behov. I dag har du måske brug for tålmodighed, og Kristus vil være din tålmodighed. I morgen har du brug for ydmyghed, og han vil være din ydmyghed. Kristus er svaret på alle dine behov. Hvis du eller jeg skulle leve det, ville det være et tvivlsomt foretagende, men fordi det er Kristus, der lever det i vores sted, er der intet, der er umuligt.
Efter at Paulus har vist dig, at dit normale kristenliv er ikke dig selv, men Kristus. siger han: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.
Der er to slags fordømmelse, Guds fordømmelse og din egen fordømmelse Den sidste kan være mere frygtelig end den første. Når du ser blodet, ved du, at dine synder er tilgivet, og at Gud ikke fordømmer dig. Ære være Gud, så er der da nu ingen fordømmelse. Hvis du har lært, at Kristus er dit liv, da har du lært sejrens hemmelighed, og der vil slet ikke være nogen fordømmelse mere. Du kan kun takke ham hele tiden, og der vil slet ikke blive tid til fordømmelse, for han leder dig fremad fra sejr til sejr. Udtrykket at være fordømt har to betydninger på grundsproget, hvoraf den ene er at være handicappet, eller at være sat tilbage. Derfor kunne det vers godt oversættes: Så er der da nu intet handicap for dem, som er i Kristus Jesus. Tidligere følte du dig handicappet hele tiden Du følte dig ulydige ved enhver lejlighed. Din sædvanlige tale var: Det kan jeg ikke gøre! Der var en følelse af begrænsning hele tiden. Men i Kristus er der ikke noget der hedder: Jeg kan ikke. Før hed det: Jeg kan ikke,"men nu hedder det: Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft. Fillipper 4:13)
INDE I JESUS VED DEN HELLIGE ÅND INDE I DIG.
Livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort mig fri fra syndens og dødens lov. Hvorfor ingen fordømmelse mere? Der er en forklaring, og forklaringen er, at der er en lov, der hedder: Livets Ånds lov i Kristus Jesus, og den har frigjort mig fra syndens og dødens lov.
Hvis en eller anden tiltaler dig med en uvenlig bemærkning, er der noget, der rejser sig inden i dig. Det er i sig selv ikke en lov. Men hvis forskellige mennesker tiltaler dig uvenligt, og det samme noget rejser sig i dit indre hver gang, da begynder du at skimte loven inden i dig. Hvis dit lommetørklæde falder til jorden, når du taber det, skyldes det lommetørklædets vægt; men hvis det altid falder til jorden, hvor du end taber det, kalder du det tyngdeloven. En lov er noget, der er konstant, og den virker altid på samme måde. Død er svaghed forlænget ud over al grænse. Hvis du forsøger at behage Gud i en bestemt ting, opdager du, at det kan du ikke, og hvis du forsøger at behage ham i en anden ting, erfarer du, at det kan du heller ikke. Det lyder altid: Du kan ikke. Så bliver du klar over, at der ikke bare er død i dig, men at dødens lov også er der. Synden er i dig, men også syndens lov.
Du behøver frigørelse fra synd, sandt, og endnu mere behøver du frigørelse fra død, men mest af alt behøver du frigørelse fra syndens og dødens lov! Hvornår kan tyngdeloven ophæves? Tyngdeloven vil altid arbejde for at få dit lommetørklæde til at falde ned, men holder du det fast, falder det ikke. Hvorfor? Loven er der stadig, og du tager ingen forholdsregler over for den. Men der er en magt, der afholder mit lommetørklæde fra at falde ned. Loven er der stadig, men der er en højere lov i arbejde, der overvinder tyngdeloven, nemlig livets lov. Tyngdeloven kan gøre, hvad den formår, men lommetørklædet falder ikke, fordi der er en endnu stærkere magt, der holder det oppe. Gud frigør dig fra den ene lov ved hjælp af en anden lov. Syndens og dødens lov er der stadig, men Gud har sat en anden lov i virksomhed, livets Ånds lov i Kristus Jesus, der frigør dig fra syndens og dødens lov. Kristus bor i dit hjerte ved HelligÅnden, og hvis du tillader ham få lov til at bestemme og tror på ham, vil du erfare at han bevarer dig fra den gamle lov.
Fordi loven stadig er der, syndens lov, og de tillader ikke den stærkere, livet Ånds lov i Kristus Jesus, at virke i dem. Du bevares, ikke ved din egen magt, men ved Guds magt. Hvis dette liv skal fungere frit, er tre ting nødvendige. Du må være fuldstændigt overbeviste om, at det er Herren Jesus, der lever sit liv i dig. Det er ikke dig, der lever dit kristne liv, men Kristus. Det er ikke et forandret liv, men et nyt liv. Du må fuldstændigt udlevere dig selv, hoved, hjerte/sind, vilje, hænder, fødder, alt til ham. Du må have fuld tillid til ham, idet du vi siger: Herre, hvis du ikke gør alt, vil intet blive gjort. Da vil du erfare, at livets Ånds lov frigører dig fra syndens
Ingen kan være en kristen uden af få sine synder tilgivet. Lovet være Herren, dine synder blev tilgivet i kraft af hans død! Hans blod renser os fra enhver synd!
Ikke at Herren kun har tilgivet dig alle dine synder, han har også taget sig af vort gamle menneske/Adam. Man kan godt være en kristen uden at se denne kendsgerning, men kun en meget elendig kristen. Ved Kristi blod fik vi alle vore synder tilgivet; ved korset blev vi færdige med os selv. Ved korset endte din egen vilje. Når du går ind under denne kendsgerning i en ubetinget overgivelse til Herren, har du ikke mere nogen egen vilje, men er blevet et redskab for Herrens vilje. Intet menneske kan leve et sandt kristenliv hvis det ønsker at have sin egen vilje forskellig fra Guds vilje.
Kristus har ved korset også taget din menneskelige kraft og indsats for at tjene ham bort Det opdager du, når du forsøger at tjene ham. Du når da det punkt, hvor du overhovedet ikke tør regne med dig selv men forstår, at du intet selv kan gøre, der kan behage Gud. Men efter at vi har erfaret disse ting, opstår spørgsmålet om at vandre/leve i dem hele tiden. Paulus taler om "os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden. Romer. 8:4.
Det må du vide, hvis du vil lære at vandre efter Ånden. Alt det, du har arvet i vor naturlige fødsel, godt eller dårligt, er kød. Spørgsmålet er ikke, om det er godt eller dårligt, spørgsmålet er, hvorfra du har det. Hele spørgsmålet om kød eller Ånd, er bestemt ved oprindelse. Alt det, der ikke kommer til dig gennem din nye fødsel, men gennem din naturlige fødsel, er kød. Der er mange, der mener, at et sådant standpunkt er helt uhørt; men alligevel er det sandt!
Her har vi, hvad vi kalder et rigtigt mandfolk med en klar hjerne, sund dømmekraft og store lederevner. I vore hjerter siger vi: Hvis bare denne mand kunne blive en kristen, hvilken fordel ville det ikke blive for menigheden! Hvis han bare hørte Herren til, kunne han blive til stor hjælp!
Igen ses der på hvilke evner talenter måske penge en sådan her situation, i sit gamle Adams liv, i kødet ser de kødelige, det er helt klart.
Men lad os tænke over det et øjeblik. Hvor kommer denne mands gode natur fra? Hvor kommer denne sunde dømmekraft og de store lederevner fra? De udspringer ikke af den nye fødsel, for han er endnu ikke født på ny. Alt, hvad han er og kan, er kød, for han fik det ved sin naturlige fødsel. Og alt det, du fik ved din naturlige fødsel, vil kun bringe ære til mennesket, ikke til Gud! Det, der er galt med mange kristne, er, at de mener, at kødet med fordel kan bruges i Herrens tjeneste. Hvis en mand er veltalende, sætter vi ham på platformen uden at undersøge, hvor han står i åndelige ting. Vi glæder os over hans naturlige evner og glemmer, at "hvad der er født af kødet, er kød," og må lægges ned ved korset.
Der står jo om evner og enetaler i Bibelen ikke. Ja, det er sandt men det ser de nye evner og talenter Jesus taler om, som vi ikke bare må lade ligge eller garve ned kære venner.
Der er mange, der tidligere brugte deres klare hjerne til at studere historie eller matematik, men nu bruger den til at studere Guds Ord. Andre har brugt deres evner til at studere videnskab; nu bruger de dem til at at studere teologi. Emnet, målet, er ændret, men det er de samme evner. Interessen er en anden, men dygtigheden den samme. Det var naturlig dygtighed før, og det er det stadig. Der er ingen forskel på evnerne og dygtigheden; forskellen er kun, at de beskæftiger sig med noget andet. Tidligere beskæftigede de sig med verdslige ting, nu med åndelige. Det er stadig det samme menneske, der udfører arbejdet, og det er stadig de samme evner, der bruges. Det er ikke de nye gaver i Den Hellige Ånd liv.
Gud spørger ikke kun om, hvad du gør, men også om, hvordan du gør det. Gud har et guddommeligt mål i sigte, og kun guddommelige midler kan bruges til at nå det. Intet af kødet kan bygge noget op i Ånden. Intet af Adam kan bygge noget op i Kristus. Har du lært at skelne mellem det, der er udmærket, og det, der er af Gud? Broder A. er en udmærket taler. Han kan tale flydende og oplysende om næsten ethvert emne. Men det er sikkert mere vanskeligt for Gud at tale gennem A. end gennem B., der ikke har fået naturlige evner som taler. Der må ske noget radikalt i A., før han bliver færdig med at stole på sin egen dygtighed og bliver afhængig af HelligÅnden. Herren må føre ham dertil, hvor han siger: Herre, jeg set klart, at mine udmærkede bibelske foredrag og prædikener overhovedet intet gavner! Jeg kan slet ikke tjene dig. Jeg er afmægtig/magtesløs. Du må gøre det hele!
Alt det, du selv kan gøre, er kød. Alt det, du har i dig selv, er kød. Din medfødte dygtighed, alle vore naturlige evner, alt det, du er i dig selv, er kød. Ak! du tænker så højt om kødet. Du misunder din nabo, der er en god taler, og ønsker forkert. Enhver kristen må begynde ved nul. Gud vil aldrig overføre noget fra den gamle skabning til den nye. Korset er universets største tilintetgøre. Korset fører enhver, også dig til nulpunktet. Det bringer alt i mennesket til en ny begyndelse.
Derfor hades korset af mage kristne i dag og der tales næsten ikke mere om korsets sande betydning, kød eller Ånd.
Hvorfor gør visse kristne hurtigere fremskridt i det Åndelige liv end andre?
Fordi de når nulpunktet før de andre, det velsignede sted, hvor alt dit eget hører op?, og tro og lydighed begynder. Fremskridt og vækst afhænger overhovedet ikke af din egen dygtighed og hvad mennesket ellers mener at kunne. En professor behøver ikke at gøre hurtigere Åndelige fremskridt end en forbryder. Det kommer an på, hvem der først når nulpunktet. Paulus var kommet dertil. Han sagde: Jeg ved, al i mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt.
ER DU NÅET DER TIL?
Men det, der var idioti for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise ti skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske (kød) skal rose sig for Gud. Der er mange, der er for stærke og for imponerende til, at Gud kan bruge dem. Han udvælger ikke kun det, der er svagt, men, det, der ikke er noget. Det ser ud, som om Paulus var i vildrede med, hvordan han skulle beskrive de skabninger, Gud kunne bruge. Den bedste måde at beskrive det på var at kalde dem, det, der intet er. Hvis du hører til den klasse, har du i virkeligheden en stor fordel fremfor andre, idet du da allerede er ved nulpunktet, hvorimod de måske endnu har et langt stykke tilbage, før de når til det sted, hvor Gud begynder.
Herefter er det klart, at kødet intet gavner! I dag underviser mange lærere ud fra den kødelige kundskab, de besidder. Teologer ruden den hellige ånds liv med forskellige synsvinkler har vi mere end nok af i dag. De underviser efter kødet, ikke efter Ånden. De har intet åndeligt kendskab til Herren, men kender ham kun efter kødet. Vor Herre og Mester sagde: Kødet gavner intet. Heraf forstår du, at det intet, der er af kødet, ikke kan gøre nytte i tjenesten for Gud! Du bekymrer dig om ting, Gud spørger efter tingenes oprindelse. Du søger at erhverve os tålmodighed, kærlighed og godhed uden at spørge, hvorfra den tålmodighed, kærlighed og godhed kommer. Du ønsker kundskab; du beder om dygtighed til at undervise andre, men du spørger ikke om kilden til din kundskab og dygtighed. Du ønsker tålmodighed, og hvis du kan få det, er du tilfredsstillet.
Men Gud spørger: Hvor kommer denne tålmodighed fra? Har du selv opøvet dig i den, eller er den HelligÅndens værk? Nogle mennesker er meget tålmodige af naturen. Du møder ikke-kristne, der er meget gode og tålmodige af naturen, og du ønsker måske, at du kunne komme til at ligne ligne dem. Men hvorfra har de deres tålmodighed? Alt det, mennesker har og er i sig selv, har ingen værdi for Gud! Kødet gavner intet. Du stiler efter at have tingene, men Gud har kun sin opmærksomhed henvendt på deres oprindelse, og han bliver kun tilfredsstillet med det, der har sin oprindelse i ham! Han vil ikke have efterligninger, eller rollespil. Gud hader kopier af hvad det er Hans. De omskårende er os, der tjener Gud ved Hans Ånd, og priser os lykkelige i Jesus Kristus, og ikke sætter vor tillid til det udvendige. Fillipper.3.3. Det betyder at du har alle vore kilder i Ham, at du ingen tillid har til kødet/dig selv, at du fornægter alt det er vort fra naturens hånd.
Hvad er dit liv for Gud? Er det baseret på din naturlige enegi og kraft eller på og i det Åndelige? Hvad der er født af kød er kød, og hvad der er født af Ånden er Ånd. Det der er af dig selv kan du aldrig forbedre, det er kød og vil altid være det. Oprindelsesstedet bestemmer bestemmelsesstedet. Det der kommer fra kødet, vil aldrig nå det åndelige plan. Alt det du bestemme og planlægger, og som du beder Gud om at velsigne, vil altid være kød, og bliver ikke andet end dit kød/dig. Der kan måske gå år med at få sat system, orden i tingene, og du tænker du vil få sat skik skik på det og det, men det kan ikke gøres. Når det er kød fra begyndelsen, kan det aldrig blive åndeligt. Det har sine oprindelige rødder i Adam og vil altid være af Adams kød, og bliver ikke andet end kød. Gud er den eneste sande livskilde. Han alene i hele universet har autoritet til at skabe noget. Din højeste privilegium er at tilslutte dig til det, Han vil. I begyndelsen skabte Gud. Gud er begyndelsen til alle ting. Alt det du forsøger at skabe vil altid være kød, og resultatet vil aldrig kunne blive åndeligt. At vandre/leve i kødet er simpelthen at at gøre eller skabe noget i egen kraft. For at frigøre dig fra dit kød, er det nødvendigt Gud at gøre/skabe noget fundamentalt i dig, så du fra da af frygter for at gøre noget i dig selv.
Lad os derfor se på sagen, når alt og alle på jorden synes at være imod den. Hvis den er af os selv, vil den blive tung og trykkende og anstrengende at holde gående, og vil til sidst blive kvalt under sådan et tryk. Hvis den er af Gud, vil der være en velsignet følelse, selv i de værste prøvelser, og den vil være urørlig, ikke engang fjenden med sine værste anstrengelser kan gøre noget. Den behøver ikke den mindste hjælp for at holdes gående. Og fjenden, ja, han kan slå på døren, lave er frygtelig støj, men murene er uindtagelige, indenfor er det en ren og rolig helligdom (tempel) hvor det der hører Gud til er bevaret for altid.
Husk det i disse dage, hvor menneskers tanker og planer, menneskers energi og dygtighed baner sig vej over alt, tænk lige på internettet i dag. Hvor vi vender os hen ser vi mennesket,, mennesket overalt. Hvis vi kunne udskille fra Gud Herrens værk alt det der er af mennesket, ville der ikke være meget tilbage. Der er en ubeskrivelig stor forskel mellem Guds arbejde og dit arbejde. Hvis arbejdet er dit må du arbejde meget hårdt for at holde det gående, men hvis det er Guds arbejde, kan du bare træde til side, og overlade til ham at gøre det.
Om du ønsker at se, at Gud selv gøre gerningen uden menneskernes medvirkning og indblanding. Da må du også, ligesom alle andre kristne, Lade Gud skabe alle ting. Det største du kan gøre er kun at følge Ham. I Ham og Han i dig.
Amen
Brug google kopier teksten hør eller læs den på dit sprog. Del det her.
Vi anbefaler dig at kopier teksten til din gen pc så du har det.
