LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
#
Hvad gør vi så med bibelteksten i Ef 2, 15, hvor der står om Kristus, at "Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således skabe fred"? Det synes ikke rigtigt at stemme overens med den teksten i Rom 3,31. Man kan ikke både sætte loven ud af kraft og gøre den samme lov gældende.
Forklaringen er ganske enkel. Bibelen taler om to forskellige love. Den ene af disse blev sat ud af kraft, da Jesus døde på korset. Det var ceremoniloven med dens forbilleder og love om ofringer. Disse forordninger havde ikke længere nogen betydning. De viste nemlig hen til Jesus, der skulle komme som det sande offerlam. Da Jesus døde på korset, læser vi, at forhænget i det jødiske tempel "flængedes fra øverst til nedrest" (Matt 27,51) fir at markere, at denne lov havde opfyldt sin mission og ikke gjaldt længere.
Den anden lov, moralloven, står ved magt til alle tider.
De ti bud er grundloven for alt, som er sandt og ret.
Denne sandhed udtrykkes i mange kristnes rækkers menigheder.
En af metodisternes største mænd, John Wesley, skrev blandt andet: "Kristus tog ikke moralloven bort, som udgøres af de ti bud. Denne lov har været til fra verdens begyndelse, og enhver del af den må bestå til alle tider, for alle mennesker.
Og Frelsens Hærs store leder Catherine Booth siger dette: " Der synes mig at råde en forfærdelig misforståelse vedrørende det, som apostlen har skrevet om loven. Når Du læser noget om loven, så undersøg altid og læg mærke til, hvilken lov som menes, enten den store morallov, som altid har været og aldrig kan blive ophævet, eller ceremoniloven, som tydeligt ophørte ved Kristus.
Jesus siger dem der er født af ånd, følger HelligÅnden.
Paulus skriver loven er der, og vi som er fødte på ny har loven skrevet i vore hjerter, men han skriver også, vi ikke kan opfylde loven, vi kan ikke overholde loven. Vi kan ikke overholde et eneste bud men i kraft af Jesus ved HelligÅnden i os overholder vi loven.
Fordi, Jesus er loven i os, kan vi leve retfærdigt. Vi tænker ikke lov og gerninger, som en måde at blive frelst på, eller ved at opfylde loven, som en del af del at bevare vore navne i livets bog, men vi tænker i kærlighed og ikke i lovens bogstaver.
De ti bud burde være en hel naturlig del af os så de leves helt automatisk uden vi anstrenger os og hele tiden selv skal passe på vi ikke overtræder lovens bud.
Loven er rigtig god om den bruges på rette vis. Det er godt at have de ti bud af loven som noget vi kan holde op for os selv som et spejl og tjekke om vi er i Jesus Kristus med alle ting, men loven, heller ikke de ti bud er ikke en frelsesvej. Kun troen af Guds nåde er vejen. Uden troen og livet med Jesus ved HelligÅnden vil vi ikke kunne bestå i de fristelser og prøvelser vi alle møder på livets vej.
Gælder loven da slet ikke mere, hvordan skal vi så finde ud af at være kristne?
Loven gælder i dag.
Behovet for Guds ti bud er ikke blevet mindre i dag. Jesus forudsagde en tid, hvor Guds lov ville blive sat til side og standarden sænket. "Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste"(Matt 24,12). Det er i sær kærligheden til Sandheden der bliver mere og mere kold. Den nidkærhed for retfærdigheden vi kender fra gamle dage bliver mere og mere kold. Jesu er vejen, Sandheden og Livet. Den kærlighed folk før havde til Guds ord bliver mere og mere til foredrag, fortællinger om noget historisk der en gang var. Jesus talte om de sidste tider. Vor egen tid. Man behøver ikke se sig så langt omkring for at finde ud af, at denne forudsigelse rammer plet. Hvor man har sænket de moralske normer og givet køb på Guds hellige lov, følger kun ødelagte forhold, ulykkelige menneskeskæbner, svigtede børn, mangel på respekt, og en hård og ukærlig omgangstone.
Guds ti bud blev skrevet på sten af Gud selv for at markere deres evige gyldighed og forsikre om Hans personlige omsorg for mennesket. "Herren sagde til Moses: ' Kom op til mig på bjerget og bliv der, så vil jeg give dig stentavlerne med den lov og befaling, som jeg har skrevet ned for at belære dem.'" (2 Mos 24,12) " Da Han var færdig med at tale med Moses på Sinajs bjerg, gav Han ham vidnesbyrdets to tavler, stentavler beskrevet med Guds finger." (2 Mos 31,18). Disse bud er så vigtige, at den evige Gud selv kom ned til denne jord, talte til dem med tordenstemme, og derefter skrev dem ned med sin egen finger.
Derfor kunne Jesus også sige med eftertryk, "Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk" (Luk 16,17).
Jesus selv var en forkæmper for Guds ti buds lov. Idet han henviste til budet "Ær din far og mor!" satte Han farisæerne og de skriftkloge i rette med ordene, " I har sat Guds lov ud af kraft af hensyn til jeres overlevering"" (Matt 15,6). Til den rige unge mand sagde Han: "Vil du gå ind til livet, så hold budene!" (Matt 18,17) Og så gik Han i gang med at opremse de ti bud et for et. Om sig selv sagde Han, "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde" (Matt 5,17). Og så begyndte Han at forklare, hvad det ville sige at hold Guds lov i den dybeste betydning.
Efter opstandelsen henviser Paulus til Guds lovs evige gyldighed. "Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende" (Rom 3,31).
Hvordan skal vi klare at overholde de ti bud?
"Til frihed har Kristus frigjort os" Jesus skal ikke til at sætte os fri, han har sat os fri, ved sin død på korset og ved sin opstandelse fra de døde. Tror du det, min ven, så er du fri. Derefter, "så stå nu fast" på den frihed du har i Kristus Jesus. Vi skal ikke lade nogen tage vores frihed. Derfor siger skriften: "og lad jer ikke igen binde i slaveriet!
Vil du i dig selv holde Guds lov, vil du sikker komme i lov-slaveriet.
Du kan ikke retfærdiggøre dig selv ved at forsøge på at overholden lovens bogstaver. Om du forsøger bliver du bundet i slaveri under hele lovens krav. Du ender i selvretfærdighed som ikke sætter dig fri. Men, følger du Jesus vil du opdage, ja, men jeg anstrenger mig jo ikke for at overholde de bud, det går helt automatisk fordi Jesus ved HelligÅnden lever i stedet for mig.
"Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, men har sin glæde ved Herrens lov." (Sl 1,1.2).
