LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
Luk.16 19-31 ( læs selv beretningen )
Der var en rig mand uden navn og en fattig mand ved navn Lazarus.
De døde begge siger Jesus.
Men blev ikke behandlet ens efter døden.
Det kan være, at de tænkte, som så mange i dag:
Når jeg er død, så er jeg borte fra al bevidsthed, sikke en lettelse. Jeg skal ikke stå til regnskab for nogen for alt, hvad jeg har gjort her i livet.
Det kan også være, at de havde samme tro på en god Gud, der ville tilgive dem alt de havde gjort her i livet.
Men det gik ikke sådan.
Den rige mand betragtede al sin rigdom, som givet af Gud og måske syntes han også, at han selv var ret så dygtig til, at tjene penge. Han var berettiget til at leve hver dag i lyst og pragt. Flot villa, stort sommerhus, dyr motorbåd og nogle byejendomme med opskruede huslejer, så de arbejdende familier der boede der havde døje med at få betalt huslejen.
På hans fabrik sørgede han altid for at presse lønnen så langt ned, som muligt. Der skulle jo være overskud, så regnskabet så godt ud. Alle regnede ham som meget dygtig og så op til ham. Han var også en god mand. Hvis en arbejder i hans firma stod uden tag over hovedet, så kunne han skaffe ham en lejlighed i en af hans ejendomme.
Man så også ham og hans familie ofte til Gudstjeneste i kirken. Mødte han en indsamler fra Frelsesn Hær, så faldt der altid en femmer ned i bøssen.
Når han så en tigger på gaden tænkte han:
Han kunne jo bare tage noget arbejde. Han er selv skyld i sin fattigdom.
Den fattige bad ofte til Gud om hjælp til dagen og vejen. Den rige kendte slet ikke til den bøn. Han levede bibelsk og takkede altid for Guds velsignelser.
Vi skal jo leve i tro og takke Gud, så får vi mere.
Hvor dum kan man være tænkte han, når han så den fattige.
Men så døde de jo begge, og opdagede, at de jo slet ikke var døde!
Den fattige "vågnede" op og så nogle engle komme ham i møde. De tog sig kærligt af ham, ja ligefrem bar ham og de fløj ind til et herligt sted med fred og velsignelse.
Og der var også den bibelske Abraham. Han var en slags chef der.
Der kom ingen engle efter den rige mand. Pludselig var han et sted med en ond atmosfære. Han fornemmede, at han manglede noget. Den trøst han fandt i Gudstjenesten, det skulderklap han fik af præsten, som beviste, at han var et godt menneske og på rette vej. Den fornemmelse var væk.
Præsten havde jo sagt, at himlen og tilgivelsen var ham sikker.
Han tørstede efter et fredens Guds ord. Han var virkelig i pine og sjælenød.
Pludselig fik han øje på den dumme tigger fremme for sig. Han havde det godt og han havde da aldrig beriget verden med noget. Han havde da bare nasset på samfundet.
Og tænkte den rige mand:
hvor mange arbejdere har jeg ikke sørget for. Jeg har været en god samfundsborger. Jeg har ikke fortjent at ende her og det er uretfærdigt, at denne løjser og uvasket person er endt der. Gud må have taget fejl.
Abraham råbte den rige mand. Lad mig komme over til dig, der er sket en forbytning. Nej det er der ikke, svarede Abraham og desuden er der et svælg imellem os, som ikke kan overstiges. Skal jeg så være her for evigt, råbte manden? Ja svarede Abraham.
Kan mit liv ikke leves om?
Giv mig en ny mulighed for at leve mit liv om, sagde manden. Den mulighed findes ikke svarede Abraham. Så send Lazarus over til mig, så han kan dyppe sin finger i livets vand og læske min tunge, sagde den rige mand.
Også dette er umuligt svarede Abraham.
Så send Lazarus tilbage (som spøgelse, genganger, om ikke andet så ved et spiritistisk medie) med budskab til mine fem brødre, så de ikke kommer her i dette pinested. Det er også umuligt, svarede Abraham. Ja, men har de da slet ingen mulighed?
Jo svarede Abraham:
Hvis de vil tro Moses og profeterne, altså Bibelens budskab, så har de en mulighed for ikke at ende der, hvor du nu er. Det var jo det du ikke ville høre på og tro på, sagde Abraham.
Det er derfor Lazarus er her.
Han troede på Bibelens budskab.
Der er et stort skel, et evigt skel mellem verden og Guds genfødte folk.
Du møder det i aviser og bøger, i ord og gerninger. I fjernsyn og film på internet osv. Alt hvad du lader dig fylde af danner din personlighed for livet efter døden.
Det afgør på hvilken side af afgrunden du skal være. Den ene går på jagt, medens den anden går i kirke. Den unge pige går glædestrålende til bal, medens den anden ligger på knæ og beder for balpigens sjæl.
En har samlet uretfærdigt gods uden samvittighedskvaler, medens en anden har fået en krone for meget tilbage i supermarkedet og har dårlig samvittighed.
Skellet er allerede her på jorden.
Vi vælger selv, hvor vi skal være i evigheden.
Joh. 3-18 " Den, som tror på ham, dømmes ikke, den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns navn."
Hvem er så den dummeste?
Den rige mand eller tiggeren?
Hvor står du i dit livsforløb?
Hvor er du på vej hen?
DIT SVAR AFGØR DIN EVIGHED.
Amen.
