LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
Vi er kaldet til at være et gudfrygtigt folk, som tænker, føler og handler i harmoni med Himmelens principper.
For at Ånden kan genskabe vor Herres billede i os, beskæftiger vi os kun med de ting, der kan frembringe renhed, sundhed og glæde, så vi kommer til at ligne Kristus.
Dette betyder, at vore adspredelser og vor underholdning bør imødekomme de højeste normer for kristelig etik.
På samme tid, som vi erkender kulturelle forskelle, bør vor klædedragt være enkel, anstændig og smagfuld, som det sømmer sig for dem, hvis sande skønhed ikke består af udvendige smykker, men af en mild og stille ånds uforgængelige pryd. Det betyder også, at vi på forstandig måde skal drage omsorg for vort legeme, fordi det er et tempel for Helligånden. Foruden at sørge for passende motion og hvile bør vi vælge den sundest mulige kost og afholde os fra uren føde, som Den hellige Skrift underviser os om.
Vi beskæftige os med alt, hvad der bringer vore tanker og vort legeme ind under lydighed overforKristus, der ønsker, at vi skal være raske, glade og have det godt både til legeme og sjæl.
Bibeltekster
Paulus' Brev til Romerne 12,1.2
Johannes' Første Brev 2,6
Paulus' Brev til Efeserne 5,1-21
Paulus' Brev til Filipperne 4,8
Paulus' Andet Brev til Korintherne 10,5;6,14-18;7,1
Peters Første Brev 3,1-4
Paulus' Første Brev til Korintherne 6,19.20;10,31
Trejde Mosebog 11,1-47
Johannes' Tredje Brev 2
