LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
(Matt. 7, 22-29).
Det foruroligende ved vor tekst til denne dag er den kendsgerning, at det er til troende mennesker, der tales. Det er til mennesker, der har profeteret og ud drevet onde ånder ved Jesu Navn og har gjort kraftige gerninger, men som alligevel får den besked: Jeg kendte jer aldrig, gå bort fra mig, I som øver uret! Det er Ord, som kan få ens hjerte til at skælve, selvom man har levet med Gud og i Hans menighed i mange år.
Man stopper op og spøger. Hvem vil Jesus i grunden kendes ved? Er der slet intet håb for at Han vil vedkende sig mig. Jeg tjener Ham jo, og gør Hans gerning. Hvad er meningen? Jesus er ikke ude på at skræmme os. Han vil vejlede os til hele sandheden om Sig selv og Sit liv og om sandheden om vort liv. Så vi ikke farer vild og en skønne dag står i den situation, at Jesus ikke vedkender sig os. Det er i kærlighed, Jesus underviser os. Fordi Han ønsker ikke nogen skal fortabes, og Han vil gerne vedkende sig os alle.
Men. Vi må ikke gå uden for Hans vilje og tro vi kan leve og gøre som vi vil. Fordi tegne følger jo som bekendt de der tror. Det er en meget alvorlig tale Jesus her kommer med til os. Vi må virkelig, alle sammen standse op og ransage vore liv. Er alt i overensstemmelse med Jesu liv? Lad os nu gå videre i teksten.
Jesus siger, at det faktisk er muligt at kunne prædike og gøre undere og kraftige gerninger ved Hans Navn og så alligevel høre til de fortabte. Denne frygtelige kendsgerning understreges ved lignelsen om at bygge på sand og på klippegrund. Lignelsen forstås næppe rigtigt i Danmark. I Israel er jordbundsforholdene således, at en byggegrund ved en flod eller bæk efter vinter regnen kan være så fast og hård, at man kan tro, at det er sandsten eller klippe. Hvis man derfor ikke ser sig godt for eller har mange års erfaring og kender regnskyllenes og stormens magt, kan man godt tro, at man bygger sit hus på sikker grund, når man rejser murene på et sådant grundlag. Men når skylregnen falder, og floderne kommer, vindene blæser og støder imod huset, så opløses sandet og huset bliver skyllet bort.
Sammenligningspunktet er altså dette, at den ægte og falske grund kan ligne hinanden, så kun det er farne og modne menneske virkelig kan se igennem. Således kan falske og ægte kristne ligne hinanden, så at det næsten kan være umuligt at skelne. I sær her i de sidste dage vil der fremstå mange falske profeter og lærdomme, som ser ægte ud, uden at være bygget på Apostlenes lære og Jesu ord. Så mange løber efter store mirakler og har dæmoners lærdomme som vejledere for deres liv. De kan slet ikke lade være med at drives/rende til det ene store møde efter det andet og se på mirakler. Dog alligevel man ser igen forandring i deres liv. Det er som de driver med strømmen og tager alt for gode varer. Barer der sker noget unaturligt så er alt i orden. De ridder på en lykke bølge. Og dog vil Jesus ikke vedkende sig dem alle.
Vor Tekst får os derfor til med al inderlighed at bede: Ransag mig, Herre, om jeg er i troen. Prøv mig, om jeg er på smerternes vej! ( Lever som med korsfæstet med Jesus, ved at betragte sig selv, jeget, som dødt. Så det ikke længere er mig der lever men Jesus Kristus lever i mit sted og igennem dette legeme som jeg har over givet til døden, netop for at det fuldt ud kan underordne sig Jesu vilje og liv).
Hvordan kan vi så bedømme om vor tro er ægte eller falsk?
Et godt kendetegn på, om troen er ægte, er, at den ikke er bange for modgang og smerter, om den kan tage ydmygelser, og om den stadig er i kamp for at handle efter Guds Ord og virkelig gøre efter dem. Det er muligt for en gammel Kristen at have alle de rigtige Ord, at kunne prædike og forkynde, og så alligevel aldrig virkelig kæmpe for at gøre efter det.
En Kristen, der ikke er urolig overfor spørgsmålet, om han selv følger og lever efter det, han prædiker for andre, er i fare for at bygge sit liv på sand.
Salige er de, som hører Guds Ord og bevarer det, det vil sige for at gøre efter det.
HVAD FORTÆLLER DIT LIV ANDRE?
