Søg i denne blog

Translate

DER ET SKEL I DIT LIV


LINK

Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.

 DER ET SKEL I DIT LIV - OM DU VIL ELLER IKKE VIL, SÅ MØDER DU DET.


LUK.16-26 " TILMED ER DER LAGT EN DYB AFGRUND MELLEM OS OG JER, SÅ AT DE, SOM VIL GÅ HERFRA OVER TIL JER, IKKE KAN DET, OG HELLER IKKE KAN DE KOMME DERFRA OVER TIL OS."


Den rige mand og den fattige mand oplevede, at der var et skel imellem dem da de døde.


Den rige mand åbnede sine øjne i trængsel og pine i fortabelsens venteværelse. Den fattige mand blev båret af engle hen i Abrahams skød til hvile og glæde.


Den rige mand havde levet sit liv i lyst og pragt med sig selv i centrum, han gav tiende til Templet og lidt til de fattige og hørte på præsternes forkyndelse.


Men den fattige mand havde levet sit liv i Abrahams tro!

Der var nu, efter døden, et synligt skel imellem dem. Men det skel havde været der hele tiden.


Der er nemlig et evigt skel mellem verden og de genfødte kristne! Under navnet verden hører også de religiøse, som i deres religiøsitet lever med dem selv som centrum for, at sikre sig Himlen engang.


Men de lever i et bedrag. De påberåber sig en bekendelse, som ikke står mål med deres liv. De har ikke omvendt sig og blevet født på ny!


LUK.3-8 " SÅ BÆR DA FRUGTER, SOM ER OMVENDELSEN VÆRDIGE, OG BEGYND IKKE AT SIGE VED JER SELV: VI HAR ABRAHAM TIL FADER, THI JEG SIGER JER, AT GUD KAN OPVÆKKE ABRAHAMS BØRN AF STENENE DER."


Johannes Døber påpegede, at de ikke skulle tro de var noget.

Han ville se, at der var frugt af omvendelsen i deres liv. Det er ikke nok, at bilde sig selv ind, at jeg er god nok til, at komme i himlen. Det er ikke nok, at sige ved sig selv, at jeg er ud af en kristen familie og kender godt både mødeform og Bibelforståelse. DET GIVER IKKE ADGANG TIL HIMLEN


Der er et skel imellem dig og de genfødte kristne. ET EVIGT SKEL!

Du er på vej til fortabelsen. Døde du nu var dit liv forgæves. Der findes ingen nåde efter døden.


Hvornår kommer døden til dig?

Du ved det ikke og har ingen garanti for, at du når, at blive født på ny ved omvendelsen til Jesus inden du dør om ikke du omvender dig nu!


Det er nu du skal vælge livet med Jesus ikke om en time, da kan du være død!


LUK.12 16-21 " OG HAN FORTALTE DEM EN LIGNELSE: DER VAR EN RIG MAND, HANS MARK HAVDE BÅRET GODT. HAN TÆNKTE VED SIG SELV: HVAD SKAL JEG GØRE? JEG HAR JO IKKE PLADS TIL MIN HØST. OG SÅ SAGDE HAN: SÅDAN VIL JEG GØRE: JEG VIL RIVE MINE LADER NED OG BYGGE DEM STØRRE, DER VIL JEG SAMLE ALT MIT KORN OG MIT GODS, OG JEG VIL SIGE TIL MIN SJÆL: SJÆL! DU HAR MEGET GODS LIGGENDE, NOK FOR MANGE ÅR, SLÅ DIG TIL RO, SPIS, DRIK OG VÆR GLAD! - MEN GUD SAGDE TIL HAM: DU DÅRE! I DENNE NAT KRÆVES DIN SJÆL AF DIG, HVEM SKAL SÅ HAVE DET, DU HAR SAMLET DIG? SÅLEDES GÅR DET DEN, SOM SAMLER SIG SKATTE, MEN IKKE ER RIG HOS GUD."


Denne mand endte hos den anden rige mand i dødsriget med pine og tørst. Fortabelsens venteværelse. Og her er ingen mulighed for nogensinde, at komme over til Abrahams skød, som er paradiset i himlen.


Den rige mand og Lazarus kendte hinanden her i livet. Kommer du i pinestedet er der sikkert mange familie og venner, som du kendte her i livet, som nu er kommet i Abrahams skød.


Men du er i evighed aldrig mere sammen med dem.


Hvad var det for et omvendelsens liv Johannes Døber efterlyste hos de, som kom til ham for at døbes? Han påpegede, at dåben ikke ville frelse dem, men kun frugten af det omvendelsens liv, som de modtog ved dåbens bekræftelse af syndernes forladelse.


DER ER ET EVIGT SKEL MELLEM VERDEN OG GUDS FOLK!


Vi møder det i aviser, fjernsyn, bøger, i ord og gerning. Vi ser det i vore interesser, som vi beskæftiger os med..

Det afsløres i det daglige liv.


Den ene ser film, medens den anden går i Kirke.

Den ene broder går på jagt, medens den anden er til bedemøde.

En ung pige kører glædesstrålende til bal og fest med vennerne, medens søsteren kaster sig grædende på knæ og beder for hendes sjæls frelse.

En kan samle penge og gods ved uærligt arbejde uden, at besværes i sin samvittighed og en anden går tilbage til købmanden, hvis han har fået en krone for meget tilbage.

Den ene soldat går ud på natlig svir, medens den anden tager sin Bibel frem.


OG SÅLEDES VISER DET EVIGE SVÆLG SIG I DAGLIGDAGEN.


Hvad er det, der således skiller menneskene ad?

Det er svælget, som ingen kan komme over efter døden.


Hvor befinder du dig kære læser?


Gud ske tak! Her nede kan syndere komme over det, hvis de vil. For mennesker er det umuligt, men for Gud er alle ting mulige. Han sendte sin Søn Jesus, som betalte syndens pris på korset.


DIN SYNDENS PRIS!


Men han kan ikke tvinge dig til at tage imod tilgivelsen og omvende dig og tro!


Du vælger selv, hvor du vil tilbringe din evighed. I fortabelsens venteværelse, Dødsriget eller i Paradiset hos Jesus.

PÅ HVILKEN SIDE STÅR DU?