LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
Ifølge Concise Oxford English Dictionary er den gyldne regel faktisk et substantiv og betyder "en grundlæggende regel, som altid bør følges." Dette udtryk blev først kendt som "den gyldne lov" i det sekstende århundrede. Udtrykket "gyldne" beskriver noget af uvurderlig og universel betydning . Dette ordsprog er blevet kendt som den gyldne regel i dag på grund af dets centrale rolle i kristen etik.
Begrebet er hentet fra Mattæus og Lukas evangelier. Det er dybest set, hvad der så simpelt står i den nye levende oversættelse af Bibelen: "Gør mod andre, som du vil have, de skal gøre mod dig."
Sølvreglen?
Lignende ordsprog findes i andre religioner, de fleste af disse paralleller formulerer reglen negativt. De kaldes nogle gange "sølvreglen" og antyder: "Gør ikke mod andre, hvad du ikke vil have de skal gøre mod dig."
Darrell Bock påpeger et dusin referencer, hvor han finder paralleller til det bibelske koncept om Den Gyldne Regel som vist nedenfor.
Jødiske "sølvregler"
Rabbi Hillel : "Hvad der er hadefuldt mod dig, skal du ikke gøre mod din næste, det er hele Toraen, mens resten er kommentarer."
Sirach 31:15 : "Døm en medgæsts behov efter dine egne."
Tobit 4:15 : "Hvad du hader, skal du ikke gøre mod nogen."
Testamente af Naftali (hebraisk version) 1.6 : "Ingen skal gøre mod sin næste, hvad han ikke kan lide for sig selv ."
Aristeas' brev 207 : "Ligesom du ikke ønsker, at det onde skal ramme dig, men at du skal deltage i alt, hvad der er godt, således skal du behandle dem, der er underlagt dig og med lovovertrædere, og du skal formane mennesker sande og meget mildt, for Gud behandler alle mennesker med mildhed."
Philo, Hypothetica 7.6 : "Hvad end nogen hader at lide, må han ikke gøre."
Targum Pseudo-Jonathan på Lev. 19:18 : "Men du skal elske din næste, som om der er (grund til) had hos dig; du må ikke gøre ondt mod ham: Jeg er Herren."
2 Enok 61,2 : "Det, som en person beder om for sin sjæl, på samme måde skal han opføre sig over for enhver levende sjæl."
Andre "sølvregler":
Herodot 3.142 : ''Jeg vil ikke selv gøre det, som jeg anser for at være skyldig i min næste.
Isocrates, Nicocles (Cyprianerne) 49. 61 : "Vis ikke mindre bekymring i mine interesser end i dine egne... Gør ikke mod andre det, som gør dig vrede, når de gør det mod dig."
Seneca, om fordele 2.1.1 : "Lad os give på den måde, som ville have været acceptabel, hvis vi havde modtaget."
Confucius, Analects 15.23 : "Hvad du ikke vil have gjort mod dig selv, skal du ikke gøre mod andre" (Creed 1930: 94).
Nogle af disse udsagn er blot negative eller begrænsede i omfang. Men som Strong bemærker: "Kristus opstiller en regel for positiv handling, og det over for alle mennesker. Han lærer, at jeg er forpligtet til at gøre mod andre alt, hvad de med rette kunne ønske mig at gøre mod dem." Den kristne version af den gyldne regel kræver derfor en underforstået handling fra den, der gør det.
At gøre mod andre, hvad jeg ville ønske, at de gør mod mig, er ikke en befaling om at blive en tjener for de onde ønsker, jeg måtte have. At behandle andre, som jeg selv ønsker at blive behandlet, indebærer, at jeg ved, hvad der er bedst for mig og indebærer en ren intention.
Blomburg bemærker også: "Jesus antager ingen patologiske afvigelser, hvor man ønsker at skade sig selv, og han forudsætter perspektivet af disciple, der søger, hvad der er Guds ønske snarere end selvophøjelse."
Men selv negative kommandoer indebærer en kommando for korrekt adfærd. Hvis vi ikke forårsager skade eller sårer andre ved vores synd, skal vi stadig følge reglen og oprigtigt søge hinandens velbefindende.
Hvem skabte den gyldne regel?
Selvom lignende udsagn findes i andre religioner, er Gud ophavsmanden til ideen om den gyldne regel. Selvom nogle af disse ekstra-bibelske referencer ovenfor, der ligner begrebet Den Gyldne Regel, er dateret før Jesu tjeneste, er Det Gamle Testamente den oprindelige kilde til begrebet. Specifikt hedder det i Tredje Mosebog 19:18:
"Søg ikke hævn eller bær nag til en medisraelit, men
elsk din næste som dig selv.
jeg er HERREN.
, 3Mo 19:18
Derfor, fordi Gud befalede israelitterne i Moseloven at elske deres næste som sig selv, er Gud ophavsmanden til ideen om Den Gyldne Regel.
Vi kan sige dette, fordi ingen af de andre kilder er tidligere end Tredje Mosebog, som blev skrevet af Moses 1.500 år før Kristi fødsel.
Desuden, fordi Jesus Kristus er Guds ord i kødet (Joh 1:1-14); Han, som Gud, er ikke kun ophavsmanden, han er også det perfekte eksempel på, at den gyldne regel efterleves. Han døde for dine synder, selvom han var uskyldig.
Hvem lærte den gyldne regel ?
Ganske vist underviste lærerne i Det Gamle Testamente i den gyldne regel som fastsat i den levitiske lov, men den mest berømte lærer nogensinde underviste også i reglen i sin mest berømte prædiken.
Jesus Kristus underviste i den gyldne regel i Bjergprædikenen. Det er nedskrevet i Matthæusevangeliet (kapitel 5-7) og Lukas (kapitel 6).
Den næststørste kommando
I Matthæusevangeliet, kapitel 22, har vi beretningen om en farisæer og en ekspert i loven, der spørger Jesus, hvilket bud i loven der var det største. Jesus svarede ham i vers 37 og 38:
"Han sagde til ham: "Elsk Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. Dette er den største og vigtigste u-befaling."
Men så tilføjede Jesus følgende i vers 39 og 40:
"Det andet er ligesom det: Elsk din næste som dig selv. Hele loven og profeterne afhænger af disse to befalinger."
Farisæerne diskuterede indbyrdes, hvilket bud der var det største. De argumenterede for, at en kommando er mere vægtig end en anden, og gennem årene har nogle rabbinere endda argumenteret for, at begge kommandoerne ovenfor er lige store.
Så det var helt naturligt for dem at spørge Jesus, hvilket af budene efter hans mening var det største bud. Jesus fortæller dem, at vi betingelsesløst skal elske Gud, og at det er vores største bud; så siger han, at vi skal elske vores næste, som vi elsker os selv.
Jesus sagde, at hele loven og profeterne afhænger af (eller hænger på) disse to befalinger. For at illustrere dette punkt, se på de ti bud, der findes i 2. Mosebog, kapitel 20.
Hvis du analyserer dem, vil du se, at de første fire befalinger vedrører den største befaling om at elske Gud. De andre seks forholder sig til at elske din næste som dig selv.
Anvendelse af reglen i vores liv
Som nævnt ovenfor gentog Jesus, hvad der først blev givet i Tredje Mosebog 18:19. Udtrykket "Som du vil have dem" betyder ikke "for at de kan", som nogle fejlagtigt har troet. Vi behandler ikke andre, som vi ønsker at blive behandlet for at påvirke dem eller overtale dem til at gøre noget for os. Vi gør det, fordi de Jesus befalede os at gøre det.
Reglen giver heller ikke ideen om, at fordi jeg vil have tingene gjort på denne måde (på min måde), er det den måde, jeg vil behandle andre på. Følsomheden over for andres følelser og ønsker er omdrejningspunktet. Selvfølgelig er denne idé afhængig af, at det bedste for mennesket er, hvad Gud ønsker for det og ikke altid, hvad mennesket ønsker for sig selv.
For eksempel, hvis nogen ønsker, at vi behandler dem fornærmende, fordi de ikke har det mentalt godt og ønsker at blive såret, så ville det ikke være rigtigt for os at efterkomme deres ønsker, hvor oprigtige de end måtte synes at være. Dette skyldes, at de ikke har det mentalt godt, men endnu vigtigere er dette ikke Guds vilje, at nogen bliver misbrugt.
Vores anvendelse af reglen indebærer, at vi behandler andre med respekt og følsomhed, men inden for Guds ønsker for mennesker. Dette betyder ikke, at vi ville underkaste os en tyvs, voldtægtsmands eller morders ønsker – det er åbenbart ikke, hvad Gud ønsker, vi skal gøre.
Du skal blot behandle andre, som du ønsker at blive behandlet. Det vil gøre vores verden til et bedre sted, ikke sandt?
Som den nye levende oversættelse af Romerbrevet 13:9-10 siger: "Elsk din næste som dig selv. Kærlighed gør ingen uret mod andre, så kærlighed opfylder kravene i Guds lov."
