LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
ApG 1,6-8
Til at tænke over
Efter sin opstandelse tilbragte Jesus 40 dage sammen med sine disciple for at bekræfte opstandelsen og hjælpe dem til bedre at forstå Guds rige (ApG 1,3; 1 Kor 15,4-7). Alligevel var det, der optog deres tanker mest, mens de var sammen lige før Jesu himmelfart, om dette var tidspunktet, hvor Jesus endelig ville besejre romerne (ApG 1,6). Deres egne forestillinger om, hvad der skulle ske, var så stærke, at de ganske enkelt ikke havde hørt efter, hvad Jesus havde sagt til dem. Selv efter tre og et halvt år, der jo svarer til en universitetsgrad, i nært samvær med den bedste lærer verden nogensinde har haft, havde disciplene stadigvæk mange forkerte opfattelser, som de skulle lære at glemme.
Hvad svarede Jesus på dette udtryk for dyb uvidenhed?
I stedet for at rette på alle deres misforståelser fokuserede Jesus på sagens kerne. Helligåndens kraft var langt vigtigere end en politisk diskussion. Efter at disciplene havde set Jesus blive løftet op i skyerne og forsvinde, lagde de mærke til to mænd, der stod sammen med dem. De to mænd fortalte dem, at Jesus ville komme igen. På samme måde, som han blev modtaget af himlen som en sejrende konge, ville han komme igen som den konge og sejrvinder, de havde drømt om, da de spurgte mht. oprettelsen af Israels kongedømme. Men den dag vil overgå selv deres største drømme; for han vil komme som konge over hele skaberværket, ikke kun som konge over et stykke jord i Mellemøsten. Da de elleve disciple vendte tilbage fra Oliebjerget til Jerusalem, var de helt svimle på grund af alt det, der var sket, og deres hjerter glødede med de sandheder, Jesus havde åbenbaret for dem, i hvert fald dem, de forstod. Men de havde brug for mere. Jesus bad dem om at vente i nogle få dage, indtil Helligånden ville døbe dem (ApG 1,4-5); for selv om fjenden var besejret, var han endnu ikke færdig, og de ville få brug for kraft fra det høje for at kunne gøre det, Jesus havde kaldt dem til.
Læs ApG 1,14. Hvad var den store forskel i disciplenes indbyrdes forhold nu, sammenlignet med tidligere, se fx Matt 20,20-24? Hvilket budskab indeholder denne ændrede holdning til os? Hvordan kan du sætte dit eget jeg til side i forberedelsen på at modtage Helligåndens udgydelse?
Begyndelsen til en ny begyndelse
I ti dage bad Jesu efterfølgere og vurderede deres erfaringer med Jesus i lyset af Skriften, mens de i ydmyghed viste hinanden anerkendelse. Til sidst tillod de Helligånden at indskærpe sandheden over for dem. På samme måde, som Guds Ånd svævede over vandene ved begyndelsen af skabelsesprocessen, svævede Helligånden også over hver enkelt af disciplene og viste sig som ildtunger på hver af dem (ApG 2,2-3). Dette var en ny begyndelse, en ny skabelse.
Hvilken betydning har det, der fortælles om her? Sammenlign med 1 Mos 11,1-9.
På et tidspunkt efter Syndfloden besluttede jordens indbyggere at bygge et tårn, der kunne nå himlen (1 Mos 11,1-9). For at forhindre denne arrogante og tåbelige plan (og samtidigt de nye former for synd, de havde udtænkt, 1 Mos 11,5-6), forvirrede Gud deres sprog og spredte dem ”ud over hele jorden“ (1 Mos 11,7-9).
På Pinsedagen gjorde Gud det modsatte. Her kunne han se en gruppe mennesker, som ikke byggede et nyt Babelstårn, men som var rede til at forkynde de gode nyheder om, at det onde en dag for altid ville blive udryddet. Den dag var folk ”fra alle folkeslag under himlen“ (ApG 2,5) samlet i Jerusalem, og de stimlede sammen i forundring, idet de hver især hørte deres eget sprog talt af disciplene (ApG 2,6-11).
Peter benytter denne anledning til at tale til dem. Han taler om en udgydelse af Guds Ånd, som skal forberede et folk på at møde Gud (ApG 2,17-21). Han forklarer, hvad Messias’ sande opgave var og irettesætter dem for at have korsfæstet ham (ApG 2,23). ”Da de hørte det, stak det dem i hjertet“ (ApG 2,37) og 3.000 blev døbt og føjet til disciplene (ApG 2,41).
Nogle af dem, der under Satans indflydelse havde bifaldet Jesu død, blev nu under Helligåndens indflydelse omvendt til Jesus og døbt. Hvad siger dette om Guds kraft, ikke alene til at tilgive de værste synder, men også til at forvandle selv de hårdeste hjerter?
