LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
Paulus taler om henholdsvis den første Adam og den sidste Adam. Hvorfor gør han det?
Jo, der er en distinkt forskel på de to, som det er meget vigtig at få fat på for at forstå Guds frelsesplan. Det vil jeg uddybe lidt i det følgende:
Den første Adam:
I Rom. 5,12 læser vi: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede1.
Og i 1 Kor 15,22: For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.
Det er altså sådan at alle, der er i slægt med den første Adam er befængt med synd, og i virkeligheden ER døde/uretfærdige Rom. 3,10: som der står skrevet: Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. og Johs. 3,18: Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.
Gud regner altid et menneskes slægt efter den sæd vedkommende er kommet af. I mosaisk (bibelsk) jødedom regnes man kun for at være jøde, hvis ens far er jøde. Det er ikke tilstrækkelig at have en jødisk mor. Sådan er det ikke i den nutidige talmudiske jødedom (hvor en jøde regnes, som jøde efter sin mor (for man ved altid hvem moderen er, hvor det ofte kan være usikkert hvem, der er far)), men i bibelsk jødedom regnes afkom kun efter den mandlige part. Gud sagde så noget pussigt til slangen ved syndefaldet: ”Jeg vil sætte fjendskab mellem din sæd og kvindens sæd” (den danske oversættelse bruger ordet afkom i stedet for sæd, men det er en fejloversættelse!) Vi ved jo alle at kvinder ikke producerer sæd, men den kvinde Gud her hentyder til er Israel, hvilket fremgår af Åb. Kap. 12
Den sidste Adam:
Den sidste Adam er Jesus, og vi ved at Han måtte være absolut retfærdig (syndfri) for at kunne være et gyldigt offer for synd. Derfor: Hvis Jesus havde været i en kødelig efterkommer af Adam, så ville Han ikke have været syndfri, og kunne ikke frelse nogen. Derfor måtte Gud direkte skabe2 Ham og gjorde det altså ved Helligånden i Marias3 moderliv, så Gud på den måde kunne blive far til et syndfrit menneske, og samtidigt give et billede på, hvad det vil sige at blive en kristen, for som forbindelsen tilbage til den første Adam måtte brydes for Jesu vedkommende, således må forbindelsen tilbage til den første Adam brydes for det menneske, der skal opnå retfærdiggørelse og frelse. Dette sker ved den nye fødsel, hvor man bliver født af Gud4 ved tro på at Jesus er Kristus6 (Messias). Jesus blev på den måde førstegrøden af alle dem, der fødes af Gud 1. Kor. 15,23 og vi kan se i moseloven at i Israel skulle alle førstefødte og al førstegrøde helliges Gud – ikke fordi nutidige prædikanter skulle have et argument for at presse penge ud af folk ved indsamlinger til deres eget projekt (for eksempel en større og flotere kirkebygning, eller mere socialt arbejde, hvis anerkendelse prædikanten nyder godt af), men fordi det rent billedlig talt taler om Jesus.
Vi kan altså se at den eneste vej til frelse er at blive født af Gud ved tro på at Jesus er Kristus , altså den udgave af Jesus, som Bibelen forkynder, og ikke alle mulige afarter af Jesus, som forskellige vranglærere forkynder, og frelsen består heller ikke i at skifte indstilling7, som ”bibelen på hverdagsdansk” fra forlaget Scandinavia siger. hvorved Forlaget Scandinavia lægger sig på linje med Rick Warren og Bill Hybels og vranglærere som dem.
1.Ved syndefaldet mistede alle Adams efterfølgere den frie vilje til at vælge (der er ingen, der søger Gud – ikke én læser vi i Rom. 3, 11-12) men, så vidt jeg kan se, så giver Gud det menneske Han kalder på den frie vilje tilbage når Han kalder ham, så vedkommende har mulighed for at sige ja eller nej til Guds kald.
Gud har altså personligt og direkteskabt 2 mennesker : Den første Adam (”Evas Adam”) og den sidste Adam ( Jesus)
Hebr. 10,5 siger: Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig; (understregningen er min).
Det er vigtigt lige at få med at det faldne menneske må dø (åndeligt) før det kan fødes på ny (syndens løn er død, og det gamle syndige menneske må dø for at Gud kan forblive en retfærdig dommer) derfor står der i Rom. 6,5: For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Ved tro dør vi altså en død, der ligner Hans.
En personlig tro! (ikke bare optagelse i et religiøst system ved en religiøs handling) Nogle vil så sige at troen er en gave, og at ingen vælger Gud. Det er der det rigtige i at Gud må selv kalde et menneske, men når Han kalder et menneske giver han (som jeg forstår det) vedkommende evnen til at vælge tilbage, så en frelsende tro er altid en personlig tro (et hjertets overgivelse til Gud)
I 1. John 5,1 ser vi at man bliver født af Gud , når man kommer til tro på at Jesus er Kristus (Kristus er græsk for Messias (den salvede)). Hermed påpeges det at det ikke er tilstrækkelig at tro på en selvvalgt udgave af Jesus, men det skal vare den Jesus, som Guds ord i sin helhed beskriver, som Messias. Messias ER Guds ord (Bibelen), , og derfor får man en afart af Jesus ved at fejlfortolke Bibelen). En afart af Kristus er lige fuldt en afgud, som for eksempel Allah, og kan ikke frelse nogen.
Når oversættelsen bruger udtrykket ”at skifte indstilling” forveksler man årsag og virkning, for det er da klart at det menneske, der bliver født på ny skifter indstilling til en lang række ting, og begynder at leve et helt anderledes liv end før den nye fødsel, men når man siger at frelse består i at skifte indstilling, så forkynder man gerningsfrelse, altså at man kan frelse sig selv, ved at tage en ny indstilling.
