LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
#
Spørgsmål: Vi læser i Åbenbaringen: ...men jeg har det imod dig, at du har forladt din første kærlighed. Hvad betyder det? (Åbenbaringen 2,1-4)
Den første kærlighed" er en person, ikke en følelse, og denne person er Herren selv, Jesus Kristus.
Du må være ét i Den Hellige Ånd før du kan elske Jesus. Èt med Ham, èt med Gud din skaber og Far. Have samme Ånd inde i dig så du forevigt er forbundet i Guds kærlighed med Sønnen Jesus, ikke alle der kalder sig kristne er i den samme enheds Ånds liv, i Den Hellige Ånds liv i dag.
Ordene henvender sig til Efesos-kirken, som ikke var en "verdslig" kirke, og heller ikke "frafalden", når det kom til lære og praksis. Det fremgår af sammenhængen. Det handlede jo om troende, der betalte prisen og led hårdt for deres kristne iver.
Derudover havde de både åndelig og moralsk dømmekraft, eftersom de gennemskuede falske apostle og deres løgne (v.2) og nidkært tog afstand fra "nikolaiternes gerninger" (v.6), som vi ikke ved meget om. mere end at de blev sidestillet med Bileams lære (v.14-15), som vi til gengæld ved en hel del om.
Bileam profilerede sig selv som Guds talerør (4 Mos 22:38), men det var Herren, der suverænt tvang ham til at blive ét (4 Mosebog 23:16). Bileams lære var snedigt at lokke israelitterne til at begå utroskab mod Herren ved at begå utugt (4 Mos 31:16, 25:1). Denne lære findes nu i Rev. 2 sin pendant i nikolaitanernes lære. De to "læringssystemer" er således identiske.
Med andre ord: Udadtil har dens tilhængere et "kristent ansigt", men bag den fromme facade praktiseres i det skjulte hedenskab og seksuel løssluppenhed (Åb. 2,15), som havde fundet vej ind i Pergamum-kirken. (Dette forekommer også i den moderne, sekulariserede kirke i dag). Alt dette tog den efesiske kirke afstand fra med stor iver, hvilket Herren priser dem.
for!
Ikke desto mindre lyder budskabet til den nidkære og "sandhedselskende" kirke i Efesos: "Jeg har det imod dig, at du har forladt din første kærlighed!" Det er som Herren ville sige: "Det er muligt at holde doktrinært strengt til "sandhederne", men miste det inderlige kærlighedsforhold til Ham, som er sandheden. Dette blev engang illustreret for mig på denne måde:
En far fortalte om de dejlige tider, han jævnligt tilbragte med sin dejlige lille pige. Men en dag skete der en forandring. Hans lille pige, som havde glædet og varmet hans hjerte ved sin tilstedeværelse, syntes ikke at have tid til ham længere. Hun forsvandt fra ham for en stund.
Og hvor savnede han hendes spontane kærlighed og humørfyldte umiddelbarhed!
Men så en dag kom hun med et smukt stykke håndarbejde, som hun ville glæde sin far med. Og nu forstod han, hvorfor hun ikke havde haft tid til ham. Hun havde for travlt med at gøre noget for ham, hvilket skulle være en særlig overraskelse. Så sagde han til hende: "Min kære lille pige, at være sammen med dig selv betyder mere for mig end noget andet, du ville gøre for mig, hvis det betyder, at vi ikke kan være sammen!"
Dette fortæller mig, at det er muligt at være nidkær for undervisningen i en sådan grad, at det inderlige kærlighedsforhold til Herren køler. Dette er, tror jeg, også budskabet i Sangenes Bog i Det Gamle Testamente.
Altså: Vores første kærlighed er ikke kærligheden til den rette lære, som er apostlenes lær, selvom dette på ingen måde skal forkastes!, men gælder først og fremmest vor Herre Jesus Kristus og vores personlige hjerteforhold til ham!
Den man elsker kan man ikke lade være med at være sammen med og gøre alt for.
Elsker du Jesus?
Amen
