Denne særegenhed ved hebraisk og græsk, de to sprog, der er udvalgt til guddommelig åbenbaring, er intet tilfælde. Den illustrerer den guddommelige naturs grundlæggende princip. For Gud er »ord« det samme som Betinge. For Ham er der ingen forskel. I Hebr. 11:3 læser vi: I tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord, så det synlige blev til af det, vi ikke kan se.«. Ord var faktisk det eneste middel, Gud , brugte til at skabe hele universet. Ord er det materiale, universet er bygget af. Det er derfor ikke for meget at sige, at da Gud betroede mennesket talens evne, betroede Han det sin egen guddommelige, skabende magt. Det er ikke sa mærkeligt, at dette forbliver det højeste adskillelses tegn mellem mennesket og dyrene.
Herren Jesus gav os en yderligere indsigt i ords betydning, da Han sagde: »Hvad hjertet/sindet er fuldt af, løber munden over med.« Matt. 12:34. Det vil sige, at et menneske ved sine ord åbenbarer, hvad der bor i hans hjerte. Fra hjertet udspringer livet (Ordspr. 4:23), men ord er den guddommeligt forordnede kanal, gennem hvilken det liv skal flyde og komme til udtryk. Mens et menneske sidder stille i min nærhed, kan jeg ikke med mine sanser opfatte, hvad der bor i hans hjerte/sind, men når han taler, åbenbarer eller afslører, hans ord det for mig. Vi kan heller ikke med vore sanser kende Gud, vi kan tikke udgranske eller forstå Guds hjerte eller sind, men da Jesus »Guds ord« - blev åbenbaret for vore sanser i menneskelig skikkelse, fik vi en fuldkommen åbenbaring af Guds hjerte.
Det kræver at du personligt er levende i den hellige åndsliv ellers vil Guds ord bare være en bog med en masse gode leveregler for dig
