LINK
Læs altid hele afsnittet, vers referer til. Vi ønsker ikke at plukke Biblens ord fra hinanden.
Du kan have et kritisk sind, uden du ved det, det sind tilhører ikke Jesus og dit nye sindsforvandlede sind i Herren Jesus, det har intet med Den Hellige Ånds liv at gøre hvis du lever i et sådant sinds tanker og liv, du må have en sindsforvandling, du må dø på korset med Jesus og lade Gud rejse dig op med Hans nye sind.
Du kan ikke ved at arbejde på dit sinds tanker og handlinger bearbejde det. Du skal have et totalt nyt møde med Gud gennem Jesus så dit sind ikke eksisterer mer.
Angående at dømme siger Jesus, gør det ikke. Den gennemsnitlige Kristne er den mest gennemborende kritiker, der er til. At øve kritik er en del af menneskets almindelige evne. Men på åndeligt område gennemføres intet ved kritik. Kritik fører kun til at splitte kræfterne hos den kritiserede.
DE Hellige Ånd er den eneste, som har den rigtige indstilling til at kunne kritisere. Den alene er i stand til at vise, hvad der er forkert uden at skade og såre. Du tror måske når du møder en løfte finger i dit liv, det er Satans anklager mod dig, her skal du lige se efter om det kunne være sandt det Gud påpeger i dit eget liv, ikke i alle andres liv som du så gerne vil kritisere, det kunne jo være du stadig levede i dit gamle sinds tanker. Guds Ord siger tag dine tanker til fange under lydighed af Jesus Kristus..
Det er umuligt at komme ind i fællesskab med Gud, eller med andre kristne i et fællesskab eller kirker, når du har et kritisk sind. Det gør dig, hævngerrig og grusom, og det lader dig svæve i den smigrende misforståelse, at du er et højere væsen.
Jesus siger, at vi som Disciple skal fremelske det ukritiske sind. Det gøres ikke på en gang. Vogt dig for alt, som sætter dig på en overordnet plads.
Det er umuligt at slippe uden om Jesu gennemskuende evne. ser jeg skæven i dit øje, betyder det, at jeg har en bjælke i mit eget. Alt det forkerte, jeg ser hos dig, siger Gud, er hos mig selv. Hver gang jeg dømmer, dømmer jeg mig selv Romer2, 17-20.
Hold op med at stille en målstok op for andre. Der er altid mindst en kendsgerning hos andre mennesker, vi ikke kender til.
Det første, Gud gør, er at give os en åndelig skrubvask. Efter den er der ingen stolthed tilbage. Jeg har aldrig mødt et menneske, jeg kunne tvivle om, efter at jeg har set, hvad der, udenfor Guds nåde, er i mig selv.
Skal vi da bare synde videre, være ligeglade når vi ser andre begår synd, så som løgn, hor, tyveri osv.? Det handler ikke om at acceptere synd og udslukke ånden, men om at lade ånden virke i Herrens tjenere og brødre og søstre, uden at de bliver angrebet fra højre og venstre. Det er kun Den Hellige Ånd i os eller gennem os som bør vejlede andre. Vi må som Kristne lade Guds kærlighed virke imellem os, så vi ikke trætter hinanden med uvirksom kritik og egne meninger om alt muligt og umuligt. Men, vi skal stadigvæk gør det som er ret, og det ved vi også godt hvad er, efter at vi har taget imod det nye liv. Gør vi de ting, vi levede i og gjorde før, har vi ikke forstået hvad Jesus har gjort for os, og vi lever stadig i vort kød, gamle Adams livs tanker og meninger som er døde ubrugelige gerninger. Det er faktisk ikke at tro på Ordet når vi ikke lever i Den Hellige Ånds liv med Jesu sindelag.
Der står i Bibelen at vi ikke skal skikke os lige med denne verden, som grundteksten siger det direkte. Lad jer ikke omforme, så i ligner verden.
Hvis troen på Jesus står fast, så gør Ordene i Bibelen det også, fordi Jesus er den som gør ordet levende for os, og virker det i os så vi adlyder gud i stedet for verden, os selv og tager let på det vi læser og ser i ordets spejl.
Vi synder, skyder forbi Guds måls vilje og hensigt, når vi ikke tror på Ordet og det, det siger til os og handler på det Gud siger via sin Ånd.
amen
