LINK
Er du sulten? Altså ikke fysisk sulten, men hungrer du efter noget mere i livet? Er der noget dybt i dig, der aldrig synes at blive tilfredsstillet? Hvis det er tilfældet, så er Jesus vejen for dig! Jesus sagde selv: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig sulte” (Johannes 6:35).
Er du forvirret? Synes du aldrig at kunne finde en vej eller et formål i livet? Virker det som om, at nogen har slukket lyset, og du ikke kan finde kontakten? Hvis det er tilfældet, så er Jesus vejen! Jesus proklamerede selv: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (Johannes 8:12).
Du forvires når du tor på de forskellige halve sandheder hvor de kun tager en del ag bibelen gør dette til kirkens retningslinjer og andre noget andet. Det er kun en vej Jesus og det er fuldstændige sandhed.
Føler du nogen gange, at du er låst ude fra livet? Har du prøvet utallige døre, for blot at finde ud af, at der var tomhed og meningsløshed bag dem? Leder du stadig efter en indgang til et liv med mening og indhold? I så fald er Jesus vejen! Jesus erklærede: ”Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange” (Johannes 10:9).
Svigter andre mennesker dig hele tiden? Har dine forhold været overfladiske og tomme? Virker det som om, at alle mennesker prøver at udnytte dig? Jesus er vejen for dig! Jesus sagde: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig” (Johannes 10:11; 14).
Undrer du dig nogen gange over, hvad der kommer til at ske efter dette liv? Er du træt af at leve dit liv for ting, der enten ruster eller rådner op? Tvivler du nogen gange på, om livet overhovedet har nogen mening? Ønsker du at leve, efter du dør? I det tilfælde er Jesus vejen! Han erklærede selv: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø” (Johannes 11:25-26).
Hvad er vejen? Hvad er sandheden? Hvad er livet? Jesu svar på dette lyder: ”Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen, uden ved mig (Johannes 14:6).
Den sult du føler, er en åndelig sult, som kun kan blive stillet af Jesus. Jesus er den eneste, som kan fjerne mørket. Han er døren til et fyldestgørende liv. Jesus er den ven og hyrde, du altid har ledt efter. Jesus er livet – i dette liv og i det næste. Jesus er frelsesvejen!
Grunden til at du føler en hunger, eller synes at være faret vild i mørket, og grunden til at du ikke kan finde mening i livet, er, at du er adskilt fra Gud. Bibelen fortæller os, at vi alle har syndet, og derfor er adskilte fra Gud (Prædikeren 7:20; Romerne 3:23). Det tomrum du har i hjertet, er i virkeligheden fraværet af Gud. Vi blev skabt til at have et forhold til Gud. Men pga. vores synd, er vi nu afskåret fra det forhold. Og hvad endnu værre er, at vores synd vil holde os afskåret fra Gud i al evighed, både i dette liv og det næste (Romerne 6:23; Johannes 3:36).
Hvordan kan dette problem så løses? Svaret er, at Jesus er vejen! Jesus tog vores synd på sig selv (2. Korinther 5:21). Jesus døde i vores sted (Romerne 5:8), og tog dermed den straf på sig, som vi fortjente. Tre dage senere opstod han fra de døde, og beviste dermed sin sejr over synd og død (Romerne 6:4-5). Men hvorfor gjorde han alt dette? Det spørgsmål besvarede han bedst selv: ”større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner (Johannes 15:13). Jesus døde for at vi kunne leve. Hvis vi sætter vores lid til Jesus, og stoler på at hans død var betaling for vore synder, så bliver vi tilgivet for alle vore synder, og de bliver vasket bort. Og så har vi endelig fået vores åndelige sult stillet. Lysene vil blive tændt, og vi vil have adgang til et liv fyldt med mening. Vi vil kende vores sande, bedste ven og gode hyrde. Vi vil være forsikrede om, at vi vil have liv efter døden – et genopstandet liv i himlen i al evighed, sammen med Jesus!
”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Johannes 3:16).
Det er Jesus som er mestren for en kristen også for dig. En kristen vil sige, Kristus ens vi følge ri sporet af Metren Jesus.
Hvis man læste i en ordbog, hvordan den beskrev en kristen, så ville det lyde nogenlunde sådan: ”en person der bekender at sin tro på, at Jesus er Kristus, eller på den religion der er baseret på Jesu lærersætninger.” Selvom dette er et godt udgangspunkt, så kommer en sådan beskrivelse, som de fleste ordbøgers beskrivelser, til kort i sit forsøg på at beskrive bibelens sandheder om, hvad en kristen i virkeligheden er. Ordet ”kristen” bruges tre gange i det nye testamente (ApG 11:26; 26:28; 1. Peter 4:6).
Efterfølgere af Jesus blev kaldt for kristne for første gang i Antiokia (ApG 11:26) fordi deres adfærd, handlinger og tale var som Kristus’. Ordet ”kristen” betyder bogstaveligt talt, ”at tilhøre Jesus Kristus”, eller ”efterfølger af Jesus”.
Desværre har ordet ”kristen” med tiden mistet en stor del af sin betydning, og bruges om en der er meget religiøs eller har høje moralske standarder, men som enten er eller ikke er en sand efterfølger af Jesus Kristus. Mange mennesker som ikke tror på og stoler på Jesus Kristus, anser sig selv for kristne, fordi de enten går i kirke eller bor i et ”kristent” land. Men at gå i kirke, eller at tjene dem, der er mindre heldige end dig, eller at være en god person, gør dig ikke til en kristen. At gå i kirke gør dig ikke til en kristen, på samme måde som du ikke bliver til en bil, ved at gå ud i en garage. At være medlem af en kirke, eller komme i kirke ofte, og at give til kirkens arbejde, gør dig ikke til en kristen.
Bibelen lærer os, at vores gode gerninger ikke gør os accepterede hos Gud. I Titus 3:5 står der: ”Han frelste os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.” En kristen er altså en person, der er blevet født på ny af Gud (Johannes 3:3; Johannes 3:7; 1. Peter 1:23) og som har sat deres tro og lid til Jesus Kristus. I Efeserne 2:8 bliver vi fortalt, at, ”For af den nåde er i frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.”
En sand kristen er en person, som har sat sin tro og lid til Jesu Kristi person og gerning, som inkluderer hans død på korset, som en betaling for vore synder, og at han opstod fra de døde tre dage senere. I Johannes 1:12 står der: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.” Kendetegnene på en sand kristen, er kærlighed til andre mennesker, samt lydighed overfor Guds Ord (1. Johannes 2:4, 10). En sand kristen er virkeligt et barn af Gud, en del af Guds sande familie, og en person som har modtaget nyt liv i Jesus Kristus.
