LINK
Læs altid hele det afsnit, som et vers henviser til. Vi ønsker ikke at rive Bibelens ord ud af deres sammenhæng.
Har kristne stadig del i Adams arvesynd?
Der tales meget om Adams arvesynd, som alle mennesker har arvet fra ham. Men gælder det også for kristne?
Nej. I Jesus er vi nye skabninger. Vi er blevet født på ny af Gud Jahve, som Jesus fortæller om i Johannesevangeliet kapitel 3.
Men vi har stadig et valg. Vi kan vælge at leve ud fra os selv – i det gamle Adams liv, som Paulus beskriver som at leve i kødet. Eller vi kan vælge at leve i Den Hellige Ånds liv, uden for vores gamle liv i Adam og ikke længere efter kødets gamle natur, men efter vores nye natur i Kristus.
Paulus spørger: »Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive større?« Nej, bestemt ikke. Vi vokser hele livet ind i Kristus, Guds søn, som er hovedet for sin krop, kirken, som vi er blevet en del af. Jesus taler også om vintræet i Johannesevangeliet kapitel 15. Nogle grene bliver imidlertid skåret af. Det gælder dem, der har skudt vildskud, gentagne gange fordrejet Guds ord og vildledt mennesker med løgne eller halve sandheder, som ikke holder i sidste ende.
Vi kan kende dem på deres livsfrugter. I dag er der mange, der hævder, at de alene er sande kristne. Men ser man nærmere efter, er nogle faret vild i deres religiøsitet og forsøger at få andre – især mennesker, der er mere sårbare – over på deres side. Det er ikke bibelsk. De har ry for at være levende, men er alligevel åndeligt døde.
Jesus – den sidste Adam
1. Korintherbrev 15,45
Jesus er Guds førstefødte søn, udvalgt af Gud Fader til at være den første i alle ting. Han var hos Gud fra begyndelsen, da de sammen skabte jorden – som der står: »Lad os skabe.« I Johannesevangeliet kapitel 1 ser vi tydeligt, at Jesus også er Ordet fra Gud. Som søn er han Gud, ligesom Gud Fader er det. Jesus er den sidste Adam.
Ligesom Adam har enhver arving af kød og blod en personlig forbindelse til ham, fordi Adam var pagtens overhoved og repræsentant for slægten. Menneskene var underlagt loven og bundet af Adams natur.
Herren Jesus er den nye pagts mellemmand mellem Gud og mennesker. Samtidig er han den nye Adam, som har sat os under nådens lov, der gælder for enhver forløst sjæl.
Vi er ét med Herren Jesus fra himlen. Han er den anden Adam, Fader og stedfortræder for de udvalgte i den nye kærlighedspagt.
Apostlen Paulus siger, at Levi var i Abrahams lænd, da Melkisedek mødte Abraham. På samme måde var den troende i Jesus Kristus, Mellemmanden, da nådepagtens aftaler blev fastsat i evigheden, stadfæstet og gjort virksomme for evigt.
Alt, hvad Kristus har gjort, har han således gjort for hele sin kirke, sin krop.
Vi blev korsfæstet med ham og begravet med ham. Læs hele afsnittet i Kolossenserbrevet 2,10-13. Og for at gøre det endnu mere vidunderligt blev vi også oprejst med ham og sat med ham i himlen (Efeserbrevet 2,6).
Sådan har kirken opfyldt loven og er blevet »antaget i den elskede«.
Derfor ser den retfærdige Jahve med velbehag på kirken: Han ser hende i Jesus og ikke adskilt fra hendes pagts hoved.
Som Israels salvede forløser holder Kristus Jesus intet tilbage fra sin kirke. Alt, hvad han har, holder han for hende.
Adams retfærdighed var vores, så længe han fastholdt den, og hans synd blev vores, da han begik den. På samme måde tilhører alt, hvad den anden Adam er og gør, os såvel som ham, fordi han er vores repræsentant. Her er grundlaget for nådepagten.
Det er selve grundlaget for evangeliet om vores frelse, og det skal modtages med stærk tro og stor glæde.
Amen.
